Der er flere der er inde på at der er nutidens krav om EU bureaukrati der gør, at en reperation man kunne klare på få uger i 1955, nu skal tage 6 måneder, så er der nogle centrale forhold der er ændrede.

Togbroen over Limfjorden er en nittet stålkonstruktion, hvor de enkelte komponenter er forholdsvis spinkle, da de alle er udsat for trækbelastning. Når de påvirkes anderledes bøjes de som kontorklips. Ud over de dele der direkte er ramt, og som er krøllet til ukendelighed, kan der være centrale dele der er trukket skæve. Det er lidt ligesom man undertiden ser i bilkarosserier, hvor store dele af karosseriet ser OK ud, hvor man så ser en lille fold et helt andet sted end der hvor bilen er ramt. Hele karosseriet er trykket skævt.
Dvs. at mange flere dele end de relativt få ved kollisionsstedet skal skiftes. Her kan man have været mere uheldig end ved de tidligere påsejlinger.

Et andet forhold er, at broen er nittet sammen.

I 1955 har der givet vis stadig været kunnen ud i nittekunsten på det lokale Aalborg værft eller et hvilket som helst andet dansk værft. Den viden ligger nu på diverse kirkegårde.

Alt dette fører til at man totalskader broklappen og skal have designet og beregnet en helt ny svejst konstruktion. Jeg ved ikke om man skal have EU udbud ved sådanne nødsituationer, men det skal man jo nok. Der er dog visse kattelemme i systemet. Her kunne tidsfaktoren godt være et argument.

For kulturbro projektet betyder det jo nok, at de sparer at lave fodgængerbro på klappen, for det vil da være Ebberød babk ikke at få det lavet når man alligevel laver en helt ny klap.

Michael