Limfjordsbroen påsejlet - jernbanetrafikken indstillet

Historien gentager sig:

Fra Banedanmarks hjemmeside:

*******************************************************
28.03.2012

Limfjordsbroen påsejlet. Togdriften indstillet.

Jernbanebroen over Limfjorden er blevet påsejlet sent onsdag aften. Der er sket væsentlig skade på skinner og rækværk, hvorfor det må forventes at togtrafikken over broen vil være indstillet i længere tid. Banedanmark vurderer omfanget af skaderne så hurtigt som muligt og giver herefter en forventet tidsramme for udbedring af skaderne. Der er indsat busser på strækningen.

--
Svend

jo, jo, histoiren gentagaer sig...tja. Det er jo mere end 50 år siden det sidste skete sådan for alvor, og DSB kørte godstog fra Nørresundby via Thisted til den øvrige land.
Fakta er :
184. M/S ASTRALITY af London, 3744 B. R. T. På rejse fra Fawley til Aalborg.
Tørnet bro d. 28/9 56. 29
Søforklaring i Aalborg d. /9 56.
Kl. 0628 passerede A., der havde lods om bord, og som blev assisteret af en slæbebåd,
under en let SV.-lig brise færdselsbroen ved Aalborg. Farten var ca. 3 knob, og maskinen var stoppet. Da der vistes stopsignal fra jernbanebroen, blev maskinen kl. 0629 beordret fuld kraft bak, men skibets fart formindskedes ikke, og kl. 0630 lod man begge ankre gå med 45 fv. kæde. 3 gange blev maskinen derefter beordret forceret fuld kraft bak, men A. fortsatte fremover og tørnede kl. 0633 jernbanebroen, hvorved brofagene fra den S.-ligste strømpille til klappartiet faldt i vandet, og A. fik en del skader på stævn og forskib.
Anm. Ministeriet må antage, at påsejlingen skyldes en manøvrefejl i maskinen.

Mvh
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk

Der gik 61 dage efter påsejlingen, inden de midlertidige brofag meldtes klar, således at jernbanebroen atter kunne bruges fra 28. november 1956. Under broens reparation var der kørt ca. 325 statsbanegodstog via TFJ med i alt 136.564 tons gods. Det var fem gange mere, end TFJ selv transporterede på et helt år.

Der gik 61 dage efter påsejlingen, inden de midlertidige brofag meldtes klar, således at jernbanebroen atter kunne bruges fra 28. november 1956. Under broens reparation var der kørt ca. 325 statsbanegodstog via TFJ med i alt 136.564 tons gods. Det var fem gange mere, end TFJ selv transporterede på et helt år.

Det er åbenbart ikke så simpelt i 2012. BaneDanmark mener at der kan gå op til et halvt år... :(
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/29/032228.htm

Jeg gad nok vide om der er strandet materiel nord for broen, som er nødvendigt for den almindelige trafik i resten af landet.
I modsætning til Storestrømsbroen, kan man vel her læsse materiellet på en blokvogn og trille det gennem tunellen, da der nok ikke er tale om overnattende ME lokomotiver i Frederikshavn?

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Det er åbenbart ikke så simpelt i 2012. BaneDanmark mener at der kan gå op til et halvt år... :(
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/29/032228.htm

Jeg gad nok vide om der er strandet materiel nord for broen, som er nødvendigt for den almindelige trafik i resten af landet.
I modsætning til Storestrømsbroen, kan man vel her læsse materiellet på en blokvogn og trille det gennem tunellen, da der nok ikke er tale om overnattende ME lokomotiver i Frederikshavn?

Se også:

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/28/4110167/3/et-halvt-%E5r-til-togene-k%F8rer-normalt

Mon ikke der befinder sig IC3-materiel nord for Limfjorden? Om det er dette eller andet materiel, der skal klare det næste halve års isolation, er der nok en del der får formiddagen til at gå med. Men et kvalificeret gæt kunne være, at nogle MR-tog får lov til at trække læsset. Om udvekslingen sker via landevej eller Frederikshavn-Göteborg, får vi nok at høre snarest.

Skibets/rederiets forsikringselskab hiver sig nok i håret. Det bliver en noget dyr skade. For skibstrafikken bliver det også interessant at høre, hvor længe der går inden man har fjernet det ødelagte brofag - for det er vel det, der skal til?

Regler for sejlads:

http://www.danskehavnelods.dk/#HID=474
http://www.danskehavnelods.dk/#BID=7

--
Svend

Billeder fra Nordjyske.

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/2875/2/4110167/3/jernbanebro-lukket-i-et-halvt-%E5r

Trist for jernbane trafikken i nordjylland, med op til ½ års reperations tid :-(

Og et paradoks er at Banedanmark påregner udbedring af spornettet netop i Nordjylland hen over sommeren med "lukning" af nettet over en rum periode.

Nu kunne man have ønsket sig et vist materiale var "landet" nord for fjorden så tiden kunne have være anvendt fornuftigt.

Men lad os nu se tiden an.

--
[image] [image]

Trist for jernbane trafikken i nordjylland, med op til ½ års reperations tid

Og et paradoks er at Banedanmark påregner udbedring af spornettet netop i Nordjylland hen over sommeren med "lukning" af nettet over en rum periode.

Tja, så kunne BaneDanmark jo meget passende kaste sig over at udskifte sporet på Vendsysselbanen nu og her, sådan at resten af Danmark ikke skal være afskåret fra Vendsyssel, udover det halve år, som det tager at gøre broen brugbar igen.
Hvis der skal fragtes skinnegående sporbygningsmateriel herop, og skinnestrenge længere end hvad lastbiler formår at transportere, så kunne Stena Line's Stena Scanrail muligvis give en hånd med om lørdagen (hvor der er en længere "pause" i sejlplanen) ?.
Og tilsvarende, hvis de 4 IC/3-tog skal udveksles med nogle MR/MRD - som vel er fuldt ud tilstrækkelige for os vendelboer!

Nu kunne man have ønsket sig et vist materiale var "landet" nord for fjorden så tiden kunne have være anvendt fornuftigt.

Tja, et positivt aspekt ved det hele er jo, at Vendsysselbanen slipper for besøg af visse italienskbyggede 4-vogns togsæt, hvis drifts(u)sikkerhed ellers kunne give problemer på vores enkeltsporede strækning.

En god formulering:
"Det betyder, at resten af Danmark er afskåret fra Nordjylland i øjeblikket".
Hvor meget materiel er mon strandet syd for broen?

Nu er det meste materiel vel syd for broen og vel ikke et problem, det er nok nærmere det som holder nord for broen i Fh, som skal vedligeholdes.
Mig bekendt kan de tankes og tømmes toiletter i Fh.

Ingen problem.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Tja, så kunne BaneDanmark jo meget passende kaste sig over at udskifte sporet på Vendsysselbanen nu og her, sådan at resten af Danmark ikke skal være afskåret fra Vendsyssel, udover det halve år, som det tager at gøre broen brugbar igen.
Hvis der skal fragtes skinnegående sporbygningsmateriel herop, og skinnestrenge længere end hvad lastbiler formår at transportere, så kunne Stena Line's Stena Scanrail muligvis give en hånd med om lørdagen (hvor der er en længere "pause" i sejlplanen) ?.
Ingen problem.

Jo! Skinnerne er i længder på 180 m og færgen kun 142m (og det er ikke effektiv sporlængde).

Så det bliver vist på anden vis, at skinner skal transporteres.

/Jan

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/2875/2/4110167/3/jernbanebro-lukket-i-et-halvt-%E5r

En god formulering:
"Det betyder, at resten af Danmark er afskåret fra Nordjylland i øjeblikket".
Hvor meget materiel er mon strandet syd for broen?

--
[image]

En god formulering:
"Det betyder, at resten af Danmark er afskåret fra Nordjylland i øjeblikket".
Hvor meget materiel er mon strandet syd for broen?

Nu er det meste materiel vel syd for broen og vel ikke et problem, det er nok nærmere det som holder nord for broen i Fh, som skal vedligeholdes.
Mig bekendt kan de tankes og tømmes toiletter i Fh.

Mvh Morten

Såvidt jeg kunne forstå på indslag i regionalradioen dagen igennem så vel som på tv-kanalen 24, så er DBS's strandede materiel, blevet serviceret af NJba i Hjørring. Det gælder ihvertfald rengøring og tankning, men om det også gælder toiletter, aner jeg ikke.

I løbet af dagen har jeg kørt et par ture fra Frederikshavn til Aalborg. Rigtig mange af de togpassagerer, som skal fra Frederikshavn og til et punkt syd for fjorden, gider ikke tage toget til Lindholm, for at skifte til bus og skifte til tog igen i Aalborg. Under normale trafikale forhold i Aalborg og Nr. Sundby kører en x-bus fra Frederikshavn til Aalborg på 69 minutter.

På et tidspunkt i eftermiddags omkring 13.30 snerpede trafikken dog til. Det tog omkring 13 minutter at krydse Limfjordsbroen :-(

Men alt i alt har busserne kronede dage i øjeblikket, og sikkert endnu mere, når den store sporrenovering begynder om nogle uger.

Hvor meget materiel er mon strandet syd for broen?

Alt - undtagen 6 MR og 4 MF... :-)

Det er åbenbart ikke så simpelt i 2012. BaneDanmark mener at der kan gå op til et halvt år... :(
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/29/032228.htm

Jeg gad nok vide om der er strandet materiel nord for broen, som er nødvendigt for den almindelige trafik i resten af landet.
I modsætning til Storestrømsbroen, kan man vel her læsse materiellet på en blokvogn og trille det gennem tunellen, da der nok ikke er tale om overnattende ME lokomotiver i Frederikshavn?

Se også:

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/28/4110167/3/et-halvt-%E5r-til-togene-k%F8rer-normalt

Mon ikke der befinder sig IC3-materiel nord for Limfjorden? Om det er dette eller andet materiel, der skal klare det næste halve års isolation, er der nok en del der får formiddagen til at gå med. Men et kvalificeret gæt kunne være, at nogle MR-tog får lov til at trække læsset. Om udvekslingen sker via landevej eller Frederikshavn-Göteborg, får vi nok at høre snarest.

Der skulle være 9 togsæt nord for Fjorden og det er hvis dem der skal bruges.
Men når renoveringen går i gang skal materiellet vil flyttes over.

Vedligeholdelsen kan vil bare blive gjort hos NJ værksted i Hjørring.

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/28/4110226/3/l%E6s%2Dartikel
Alle IC togene kan vil bare udgå fra Aalborg vestby station, så kan busserne kører direkte til Lindholm.

Ifølge planen skulle broen faktisk lukkes for togtrafik i Juli.
Et held det ikke var Limfjordsbroen der påsejlet, så vil give en del tratikkaos når alt trafikken skal igennem Tunnellen.

Skibets/rederiets forsikringselskab hiver sig nok i håret. Det bliver en noget dyr skade. For skibstrafikken bliver det også interessant at høre, hvor længe der går inden man har fjernet det ødelagte brofag - for det er vel det, der skal til?

Regler for sejlads:

http://www.danskehavnelods.dk/#HID=474
http://www.danskehavnelods.dk/#BID=7

Hovsa!!! nu er der en finsk skibskaptajn der skal tælle sine sparepenge op Yksi Kaksi, nej spøg til side det er da nok en sag for forsinkringsselskaberne, men det kan da godt være han skal komme med en del gode forklaringer. Gudskelov at der ikke var et tog på vej over broen i det samme, Det kunne være gået meget slemt, var der ikke for en del år siden et Amtrack nattog der var på vej til New Orleans der skulle passere en sidegren af floden Missisipi at det styrtede i vandet med et par lokomotiver og et par vogne. Der var vist sket det at en bugserbåd med pram eller flere havde drejet forkert i deltaet og det var tæt tåge, så blev broen påsejlet og skubbet nøjagtig lige så meget at sporet var ude af kurs og så kørte toget i vandet der var vist adskillelige druknede og døde såvidt jeg husker, Kunne hvis vi var uheldige jo også sker i Limfjorden, tænk hvis det var et måske godt fyldt MR tog eller IC3 tog, forfærdelig ulykke. Men godt der ikke skete noget.

Måske man skulle overveje at skibe ikke må passere jernbanebroen når det er mørkt, altså ikke lystbåde men lidt større coastere.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Hovsa!!! nu er der en finsk skibskaptajn der skal tælle sine sparepenge op Yksi Kaksi, nej spøg til side det er da nok en sag for forsinkringsselskaberne, men det kan da godt være han skal komme med en del gode forklaringer. Gudskelov at der ikke var et tog på vej over broen i det samme, Det kunne være gået meget slemt, var der ikke for en del år siden et Amtrack nattog der var på vej til New Orleans der skulle passere en sidegren af floden Missisipi at det styrtede i vandet med et par lokomotiver og et par vogne. Der var vist sket det at en bugserbåd med pram eller flere havde drejet forkert i deltaet og det var tæt tåge, så blev broen påsejlet og skubbet nøjagtig lige så meget at sporet var ude af kurs og så kørte toget i vandet der var vist adskillelige druknede og døde såvidt jeg husker, Kunne hvis vi var uheldige jo også sker i Limfjorden, tænk hvis det var et måske godt fyldt MR tog eller IC3 tog, forfærdelig ulykke. Men godt der ikke skete noget.

Se eventuelt: http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/28/4110244/3/et-minut-fra-katastrofen

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Hermed friske billeder:

[image]

--
Mvh Morten L.

Hermed friske billeder:

Hej Morten

Tak for billederne.
Er selve hoveddragerne blevet skæve ?
Sporet på den sektion, der er blevet skubbet til, ser ud til at være nogenlunde lige på dine billeder (?).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Gode billeder Morten, men hvorfor har pressen ikke sikkerhedsvest på når de bevæger sig ud på broen?

Mvh Johnni Lassen

--
[image] [image]

Gode billeder Morten, men hvorfor har pressen ikke sikkerhedsvest på når de bevæger sig ud på broen?

Eller endnu vigtigere: redningsvest :-D

--
Svend

Sikkerhedsvest? Af hensyn til hvad? Der kører jo ikke tog på strækningen. ;-) Redningsvest var måske mere påkrævet...

Skibets sejlrute kan ses her:
http://marinetraffic.com/ais/dk/default.aspx?mmsi=230604000&centerx=9.865067&ce...

--
Svend

På billedet ses nederst til venstre to "kasser" (102b og 103b), der kan minde lidt om sporskiftedrev. Hvad er det? 102b ser i øvrigt "rød" ud, hvilket skulle indikere "uopskærlighed".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

På billedet ses nederst til venstre to "kasser" (102b og 103b), der kan minde lidt om sporskiftedrev. Hvad er det? 102b ser i øvrigt "rød" ud, hvilket skulle indikere "uopskærlighed".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det er sporskiftedrev til 'klaptungerne'.
Erik Olsen har skrevet lidt om opbygningen på Oddesundbroen, der minder om det vi ser her i Aalborg.
http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spods.htm

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Bliver det her ikke også et problem for Limfjordsbanen? Havde de ikke planlagt kørsler til Brønderslev som alternativ til noget dårligt spor på hjemmebanen? Eller ville den kørsel under alle omstændigheder være blevet berørt af det allerede planlagte sporarbejde?

Det kunne være gået meget slemt, var der ikke for en del år siden et Amtrack nattog der var på vej til New Orleans der skulle passere en sidegren af floden Missisipi at det styrtede i vandet med et par lokomotiver og et par vogne. Der var vist sket det at en bugserbåd med pram eller flere havde drejet forkert i deltaet og det var tæt tåge, så blev broen påsejlet og skubbet nøjagtig lige så meget at sporet var ude af kurs og så kørte toget i vandet der var vist adskillelige druknede og døde såvidt jeg husker.

Toget kom først senere, og på grund af kommunikationsproblemer var det ikke lykkedes at stopppe toget inden det gik galt.
Problemet var at den bro der blev påsejlet, var en tidligere drejebro som var taget ud af brug hvad større skibes passage ad vandvejen angik. Ved undersøgelser viste det sig at den mekanisme som oprindeligt havde drejet broen, også indeholdt låsemekanismen, og man havde fjernet det hele. Drejebroen lå således på sine brohoveder alene med sine vægt, og den eneste faste forbindelse mellem dem var selve skinnerne.
Sibsføreren fik en bøde for at have besejlet en gren af floden som var spærret for skibstrafik, men det var jernbaneselskabet der fik skylden for togulykken.
Skaderne på skibet, og det skader skibet havde forvoldt på broen viste at påsejlingen havde været så svag at broen alt andet lige have kunnet holde til det, hvis den havde været intakt som drejebro med låsemekanisme, eller broen have været forsvarligt forankret til sine brohoveder. Broen havde ganske enkelt bare drejet sig i sit oprindelige leje, og skinnerne fulgt med så godt de kunne. Men det var bare ikke godt nok.

Måske man skulle overveje at skibe ikke må passere jernbanebroen når det er mørkt, altså ikke lystbåde men lidt større coastere.

I vinterhalvåret vil det betyde en spærring af skibstrafikken i en stor del af døgnet. Lastbilerne vil sikkert gerne tage over!
Lad os nu se hvordan det er kommet til den episode.
Ud fra det kan man overveje om der fremover er behov for en lods.

Edit:

Eftersom broen kan åbnes, burde der vel være en eller anden form for dækningssignal for selve broen, der indikerer at broen er lukket, og de sportunger der danner forbindelsen til broklappen har "kontrol". Ville skaderne på låsemekanismer etc ikke have givet manglende kontrol, og dermed stopfald?

Ja "Sunset Limited" var også det første jeg tænkte da jeg hørte om uheldet. Et stort held at det ikke gik alvorligt galt.

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image] [image]

Nu er jeg nok totalt uvidende, men hvordan i alverden kan det tage et halvt år at reparere sådan en bro? Forsikringsselskabet må da betale for den hurtigst mulige reparation.

Hvis det tager et halvt år inden broen kan bruges igen, så frygter jeg at jeg har set fiskemelstoget kører for sidste gang...

--
Henrik
[image]

Ja, det er nok desværre rigtigt, det ville virkelig være sørgeligt i en tod hvor man gerne ser (eller i det mindste taler om) at man gerne vil have mere gods på banen.

Det vil være noget lort, hvis vi ikke får MZ at se hver 14 dag- når engang broen er på plads igen, og der stadig skal fragtes fiskemel...
Jeg har dog hørt nogle saftige rygter om, at man skal til at lave Hirthals havn om, således der vil blive lagt flere spor ved havneområdet...
Måske det kunne give mere gods til Nordjylland.... :)Det ville ikke gøre noget, da vi er yderst isoleret iforhold til de mere spændende tog... :)

Er der ikke noget med sporarbejder i 2012 på Nørresundby-Frederikshavn? Det bliver ikke helt let når sporet er afbrudt med "solkurven" på den skæve bro.

Nu er jeg nok totalt uvidende, men hvordan i alverden kan det tage et halvt år at reparere sådan en bro? Forsikringsselskabet må da betale for den hurtigst mulige reparation.

Giv nu lige de der ved noget om sådanne sager tid til at undersøge skadenernes omfang. Men der er vist gået temmelig meget i stykker og det kan nok ikke udelukkes, at dele af broen skal udskiftes/bygges på ny.

--
Svend

Jaja, men det er jo enormt spændende, hvor lang tid det kommer til at tage! Mon ikke det var på tide at få lavet Limfjordstunnelen 2, nu med plads til tog. Vi kunne spare en bromand, der alligevel ikke holder øje med trafikken og samtidig forhindre flere påsejlinger. Det ville desuden gøre det noget mere attraktivt for godskunder i Nordjylland at bruge toget uden risikoen for flere påsejlinger. Jeg ved godt der kommer een og spørger mig og jeg mon ved hvad det koster og og jeg mon tror det er rentabelt. Nej jeg ved ikke hvad det ville koste.

Her er lidt mere nyt: http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/2/4110711/2/dsb%2Dbrodele%2Dp%E5%2Dlimfjordsbroen%...

Vi kunne spare en bromand, der alligevel ikke holder øje med trafikken

Det bliver den gode brovagt sikkert glad for at læse!

Niels

I det jeg linker til stod der, at ulykken er sket fordi brovagten ikke havde klappet broen op i tide. Han har sikkert ikke haft en chance og det er sikkert skibets skyld, men det var pga. den sætning at jeg skrev det. Dumt, jeg undskylder. Uanset hvad ville man kunne spare løn til en brovagt, det er vel 750.000 om året, hvis man indregner alle omkostninger og ikke kun løn. Det er ca. 100 mill. over de 100 år sådan en tunnel formentlig vil kunne holde, hvis man iregner lønstigninger og omkostningsstigninger. En god start. Hvad koster det i strøm at hæve sådan en mange tons tung broklap? Hvor mange gange hæves den i snit om dagen?

"Banedanmark: Ulykkesskib ignorerede flere stopsignaler - Brovagten gjorde intet forkert ved broulykken, mener hans arbejdsgiver."

Læs mere her:

http://politiken.dk/indland/ECE1584733/banedanmark-ulykkesskib-ignorerede-flere-stopsig... .

M.v.h.
Niels

:-) > I det jeg linker til stod der, at ulykken er sket fordi brovagten ikke havde klappet broen op i tide. Han har sikkert ikke haft en chance og det er sikkert skibets skyld, men det var pga. den sætning at jeg skrev det. Dumt, jeg undskylder. Uanset hvad ville man kunne spare løn til en brovagt, det er vel 750.000 om året, hvis man indregner alle omkostninger og ikke kun løn. Det er ca. 100 mill. over de 100 år sådan en tunnel formentlig vil kunne holde, hvis man iregner lønstigninger og omkostningsstigninger. En god start. Hvad koster det i strøm at hæve sådan en mange tons tung broklap? Hvor mange gange hæves den i snit om dagen?

Kære Svend Jensen.

Nu har du jo erkendt og undskyldt, at din bemærkning om brovagtens skyld i ulykken var "dum". Og så er den vel ikke længere.
Men din bemærkning er et godt eksempel på de mange "kloge" folk, der altid ved - selv om de befinder sig milevidt fra åstedet - hvad der er sket og hvorfor.
For at mit indlæg ikke skal være helt uden forbindelse med emnet, kan jeg tilføje, at jeg var stationeret som "eksamineret trafikelev" i Hjerm i 1954, da Limfjordsbroen blev påsejlet allerførste gang, hvilket gav en voldsom travlhed med alle de særtog, der blev omdirigeret fra Vendsyssel via Fjerritslev - Thisted - Struer - Herning o. s. v. Jeg har i en "anden tråd" skrevet en lille anekdote om, hvorledes det blev oplevet på en lille landstation med krydsningsspor og med signalisering af særtog med olielygter, der havde en tendens til "at gå ud".
Næste påsejling var så i 1956. Og så gik der 56 år, og så skete det igen!
Vedr. forsikring mener jeg at at kunne huske, at der den gang - i både 1954 og 1956 -var "loft over" forsikringssummen ved skader forvoldt af et skib. Loftet var utroligt lavt - noget i retning af 400.000 "datidskroner", og hvis den bestemmelse stadigvæk gælder, bliver det statskassen, der kommer til at "betale det meste af gildet". Men det kan jo være blevet ændret.

Bedste hilsener og skrevet i den bedste mening :-)

Ove Nygaard

Næste påsejling var så i 1956.

Fandt dette herlige billede af en ukendt E-maskine, der nærmest svæver over Limfjordens vande.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
"Jernbanebroen blev påsejlet af det engelske tankskib ”Astrality” fredag 28. september 1956 om morgenen kl. 6.35 fem minutter før morgentoget fra Nørresundby skulle passere – to brosektioner røg i vandet. Heldigvis nåede man stoppe toget. Skibet var på vej til DAC dansk andels cementfabrik i Lindholm. Brofogeden så skibet nærmede sig med stor kraft og styrtede i vandet med brofagene, heldigvis var han en god svømmer og klarede sig med få skrammer. Påsejlingen førte til store indskrænkninger i trafikken broklapperne blev åbnet for passage søværts 6. oktober. Siden blev der lavet en nødbro, som blev taget i brug november 1956 efter 60 dages lukning. Broen blev først endelig klar igen i foråret 1957.(foto: Aalborg Stadsarkiv)"
Kilde:
http://www.flickr.com/photos/32217266@N05/6880072636/in/set-72157629693175527

Jaja, men det er jo enormt spændende, hvor lang tid det kommer til at tage! Mon ikke det var på tide at få lavet Limfjordstunnelen 2, nu med plads til tog. Vi kunne spare en bromand, der alligevel ikke holder øje med trafikken og samtidig forhindre flere påsejlinger. Det ville desuden gøre det noget mere attraktivt for godskunder i Nordjylland at bruge toget uden risikoen for flere påsejlinger. Jeg ved godt der kommer een og spørger mig og jeg mon ved hvad det koster og og jeg mon tror det er rentabelt. Nej jeg ved ikke hvad det ville koste.

Så skal det være Vestforbindelsen af den 3 Limfjords forbindelse, da Egholm løsningen giver en lille om vej til og fra Frederikshavn.
Men med en Tunnel ved Jernbanebroen slipper. man også for overkørslen ved Thistedvej

Men om det ser ud nu bliver en af løsninger nok først til virkelig en gang i fremtiden

Eftersom Broen er fra 1928 mener jeg man burde undersøge hvad en ny bro koster at sætte op.
Selve elementerne bygges vil færdige et sted og tranporteres ud på Fjorden.
Alternativt så bygger man 1 ny bro til biler og tog også skal vejbroen kun bruges til Busser og Cykler

Her er lidt mere nyt: http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/2/4110711/2/dsb%2Dbrodele%2Dp%E5%2Dlimfjordsbroen%...

Det lyder spændende, en klapbro virker i alle tilfælde uhensigtsmæssig, når der er så meget trafik, der bryder sammen hvis den går i stykker.

Det største problem er vel at Nordjylland vil være uden tog i mange år, hvis man skal til at bygge helt nyt. Hvis broen er så gammel ville det måske være en mulighed at lave den så billigt som muligt og så komme i gang med planer om en ny forbindelse over fjorden.

Der er flere der er inde på at der er nutidens krav om EU bureaukrati der gør, at en reperation man kunne klare på få uger i 1955, nu skal tage 6 måneder, så er der nogle centrale forhold der er ændrede.

Togbroen over Limfjorden er en nittet stålkonstruktion, hvor de enkelte komponenter er forholdsvis spinkle, da de alle er udsat for trækbelastning. Når de påvirkes anderledes bøjes de som kontorklips. Ud over de dele der direkte er ramt, og som er krøllet til ukendelighed, kan der være centrale dele der er trukket skæve. Det er lidt ligesom man undertiden ser i bilkarosserier, hvor store dele af karosseriet ser OK ud, hvor man så ser en lille fold et helt andet sted end der hvor bilen er ramt. Hele karosseriet er trykket skævt.
Dvs. at mange flere dele end de relativt få ved kollisionsstedet skal skiftes. Her kan man have været mere uheldig end ved de tidligere påsejlinger.

Et andet forhold er, at broen er nittet sammen.

I 1955 har der givet vis stadig været kunnen ud i nittekunsten på det lokale Aalborg værft eller et hvilket som helst andet dansk værft. Den viden ligger nu på diverse kirkegårde.

Alt dette fører til at man totalskader broklappen og skal have designet og beregnet en helt ny svejst konstruktion. Jeg ved ikke om man skal have EU udbud ved sådanne nødsituationer, men det skal man jo nok. Der er dog visse kattelemme i systemet. Her kunne tidsfaktoren godt være et argument.

For kulturbro projektet betyder det jo nok, at de sparer at lave fodgængerbro på klappen, for det vil da være Ebberød babk ikke at få det lavet når man alligevel laver en helt ny klap.

Michael

Hej.

I forbindelse med påsejlingen af limfjordsbroen, har jeg fået fortalt en lille historie fra sidste gang det skete. Og DSB derfor kørte over TFJ (Thisted - Fjerritslev).

En gammel lokomotivfører her fra Struer fortalte at han skulle kører et godstog fra Thisted over Fjerritslev til Nørresundby. Da det var en privatbanestrækning de skulle kører på skulle de have en lods med fra privatbanen. Der mødte også en mand op, og de dampede ud af Thisted og nordøst over. Men da de ikke havde fået vand på i Thisted spurgte lokomotivføren, lodsen om hvor de kunne få vand på. Han svarede at det vidste han faktisk ikke det var hans første dag ved banen...

Mon dog man har sendt en helt nyansat med som lods? I hvert fald kunne man i Østerild midt på TFJ få vand på lokomotiverne. Her et foto (der ikke kom med i TFJ-bogen) fra november 1956, hvor D 841 får vand i Østerild. Til højre skimtes vandtårnet (som står der endnu som byens vartegn).
I Fjerritslev var der ligeledes vandkran - hvordan forholdene var Fjerritslev-Aalborg,ved jeg ikke.

[image]

Den 28-09-1956 kl. 06.34, blev Limfjordsbroen påsejlet og svært beskadiget. Jernbanetrafikken til Vendsyssel var herefter afbrudt i nøjagtig 2 måneder, indtil en midlertidig bro var etableret.
DSB havde gjort alle planerne for den kommende vinterkøreplan klar, der faktisk skulle træde ikraft to dage efter, nemlig den 30-09-1956. Men den kunne nu ikke bruges i Vendsyssel.
En håndskrevet plan for den 29-09-1956 ff. blev udfærdiget sammen en midlertidig togplan 6, maskinløb og særlig tjenestefordeling for personalet. Spærret inde nord for broen var 2 litra E nr. 968 og 974, et 3-vogns lyntog, et par Mo-vogne og litra T nr. 299, der jo var "hjemme" i Vendsyssel.
Først den 28. november var broen igen farbar.

Ja, historien gentager sig og vil det sikkert gøre det igen engang............. Men som dengang, ro på med alle de ting "man burde gøre", lad nu lige tingene gå igang, så løser det sig igen, igen, igen.

Fortsat god - forhåbentlig - aften til alle. Og skulle man ikke kunne komme med toget og er strandet, er Jomfru Anegade med omliggende restauranter, der konstant underbyder hinaden i priser, jo ikke det værste sted indtil transport er fundet ;-) .

--
Steffen Dresler

Klippet fra DSB på Facebook:

Nyeste status omkring påsejling af jernbanebroen over Limfjorden

Natten til torsdag sejlede et fragtskib ind i jernbanebroen over Limfjorden. Det var en ret voldsom påsejling, så indtil videre kan vi ikke køre tog mellem Aalborg og Lindholm. Det kan betyde ekstra rejsetid på op til en time for dig, der skal over Limfjorden og videre med tog.

Hvordan kommer jeg så afsted?
Vi kører busser på strækningen Aalborg - Aalborg Vestby - Lindholm og retur.

Sådan kører busserne:
Busserne kører hver halve time efter denne plan:

Fra Aalborg kører busserne hver halve time i minuttal '00 og '30.
Fra Lindholm kører busserne hver halve time i minuttal '00 og '30.
Fra Aalborg Vestby: Det tager ca. 10 minutter at køre fra hhv. Aalborg og Lindholm til Aalborg Vestby afhængig af trafikken, så busserne kører ca. i minuttal '10 og '40 i hver retning. Der kører også tog mellem Aalborg og Aalborg Vestby - se herunder.

Ekstra tog mellem Aalborg og Aalborg Vestby
Udover busserne kører der også tog mellem Aalborg og Aalborg Vestby. Det er regionaltogene fra Skørping, der fortsætter fra Aalborg til Aalborg Vestby.

Fra Aalborg kører toget i minuttal 24 - sidste tog er kl. 19.24
Fra Lindholm kører toget i minuttal 40 - sidste tog er kl. 17.40

Holder togene og venter på busserne i Lindholm og Aalborg?
Nej! Vi har ikke mulighed for at lade togene vente i Aalborg og Lindholm. Hvis togene ikke kører til tiden, så vil forsinkelserne sprede sig til hele landet.
Hvis det er vigtigt, at du kommer med et specifikt tog, så anbefaler vi, at du tager en bus i god tid.

Hvor lang tid varer det her?
Det kan vi ikke sige endnu. Der har været broingenører på et foreløbigt besøg natten til torsdag, og de er ikke så positive. Skibet har ramt broen temmelig kraftigt, men der er stadig en del skader, som kun kan besigtes i dagslys, så vi forventer, at vi får mere information i løbet af i dag torsdag d. 29. marts.

Gælder DSB's Rejsetidsgaranti her?
Ja! Vores rejsetidsgaranti gælder også her. Hvis du vil vide mere om vores rejsetidsgaranti, eller hvis du er blevet forsinket og vil søge kompensation
Læs mere om DSB's Rejsetidsgaranti hér: bit.ly/sDkz9U

--
[image]

Her er ligeledes et par "nyheder"....

http://www.bt.dk/danmark/gigant-betonklods-truer-med-at-smadre-hele-broen

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/4/4110427/3/strandede-tog-m%E5ske-ud-af-vendsyssel...

Det lader til,at man vil have togene ud via Sverige....

Hejsa

Vil da være ærgeligt at vi skulle miste "vores" sidste godstransport på jernbane i det Nordjyske med MZ og Fiskemelet fra Skagen. :-( :-( Men lad os nu se.

Bliver da spændende at følge om Stena Rail får nye opgaver qua situationen. Vil da følge med ved Kragholm sporet. :-)

--
[image] [image]

- Jeg fik en sær tanke, men kunne det tænkes at "Fiskegøjen" fik et løb op over Øresund og Göteborg og så gik med ScanRail til Frederikshavn og derfra videre af Skagensbanen til Skagen?

--
Mhv_vsvt alias Michael Hvidberg
Daglig pendler med bus/tog
Absolut amatørfotograf

Men altså den kører jo mellem Aarhus og Skagen? Det er dælme noget af en detour, hvis den skal hele vejen over Fyn, Sjælland, Sverige, sejle for så at ende i Frederikshavn og dernæst Skagen. Det kan jeg på ingen måde forestille mig er rentabelt.

Ro på Folkenes

Husk på hvad der skete i Søndrjylland, da der var dæmningsbrud i på strækningen Tinglev - Sønderborg. Her blev også materiel lukket inden.

Løsningen var at man hentede materiellet ud med bil (blokvogn) og kørte dem helt til København.

Så DSB skal nok løse opgaven, stol på¨det.

Hvad "Fiskemels" toget angår kan det jo også løse med lidt mere diesel os på motorvejen. Der er sikkert en "sulten" vognmand der vil køre disse transporte for en "slik" og med en polak eller litauer ved roret, det køre jo for den halve pris at en dansk chauffør.

Med venlig hilsen

Claus

Fristende tanke, men næppe løsningen.

Mon ikke de transporter løses med lastbil- trods den kommende sommers trafik panik på landevejen til Skagen.Som den jo er hvert år.

Så må vi håbe vi genser MZ maskinerne efter reperationen af broen. ;-) :-)

--
[image] [image]

Der skal jo snart en del sporombygningsmateriel til Vendsyssel og her er det mere sandsynligt at STENA SCANRAIL kommer i betragtning!

Allan

Skal tidligere op
Jeg bor i Brønderslev og skal være ved Aalborg Vestby 08:27 for at nå at møde 08:30.
Det plejer at lige gå fordi jeg kan komme med Regionaltog 3222 som kører fra Brønderslev 08:00 og er ved Aalborg Vestby 08:26. Men på grund af påsejlingen kan jeg med Regionaltog 3222 og Togbus først være ved Aalborg Vestby 08:40 og der med kommer jeg til at møde 13 minutter for sent.

Så jeg må pænt bøje mig og tage med Regionaltog 3224 38 minutter før :-(

Holder tjek
Jeg arbejder på en fuldkommen liste over det matriel jeg pendler med og for snart lavet en fuld liste over tog der er i Nordjylland.

Kulturbro Aalborg bliver påvirket
http://www.kulturbroaalborg.dk/nyheder/jernbanebroen+p%C3%A5sejlet+-+hvad+nu/?s=9&p...

Jeg arbejder på en fuldkommen liste over det matriel jeg pendler med og for snart lavet en fuld liste over tog der er i Nordjylland.

Fra pålidelig kilde, så skulle det være disse togsæt:

MF 5006, 5010, 5030 og 5073
MR 4009, 4016, 4044, 4047, 4050 og 4082

Der er etableret samarbejde med NJ i Hjørring.

Dejligt at se DSB ser mulighed i samarbejde med Njba som faktisk gør det rigtigt godt i vores region. :-) :-)

--
[image] [image]

Situationen for fiskemelstoget er vel ikke så alarmerende. Strækningen mellem Ab og Fh var planlagt lukket fra 3. juni og ca. ½ år frem i tiden på grund af sporrenoveringen/sporombygningen. Toget kører maksimalt hver anden uge. Der er således tale om 2 måneder med 4 (fire) tog, der ikke kan køres via "Jernbanebroen over Limfjorden" (ikke som Banedanmark skriver i deres meddelelser "Limfjordsbroen" - her er der tale om vejbroen mellem Nørresundby og Aalborg).
4 tog fra eller til bør ikke betyde meget for fiskemelstransporten. Måske de bliver så glade for vejtransporten i perioden???

Vejtransport er Banedanmark også glade for. Betonsvellerne fra Fredericia til oplagspladserne i Bl, Hj og Fh ankommer (selvfølgelig) pr. lastbil. Med 13 paller pr. lastbil. Prøv at tælle antallet af paller med sveller i oplagspladserne. Det giver godt nok noget lastbiltrafik, Co2-udslip m.m. Men, baneselskaberne kan jo ikke finde ud af at benytte skinneforbindelsen mellem Fa og Vendsyssel.

Hvorfor skulle andre så have ulejligheden dermed???

Jeg vil gerne vide mere om, hvordan skinnetransporterne og transporten af de skinnebårne køretøjer, der skal medvirke til sommerens udskiftning af spor i Vendsyssel kommer til at foregå. Hvis det da kommer til at foregå som planlagt.

Situationen for fiskemelstoget er vel ikke så alarmerende. Strækningen mellem Ab og Fh var planlagt lukket fra 3. juni og ca. ½ år frem i tiden på grund af sporrenoveringen/sporombygningen. Toget kører maksimalt hver anden uge. Der er således tale om 2 måneder med 4 (fire) tog, der ikke kan køres via "Jernbanebroen over Limfjorden" (ikke som Banedanmark skriver i deres meddelelser "Limfjordsbroen" - her er der tale om vejbroen mellem Nørresundby og Aalborg).
4 tog fra eller til bør ikke betyde meget for fiskemelstransporten. Måske de bliver så glade for vejtransporten i perioden???

Det er jo selvfølgelig en god pointe, for jeg vil da blive ked af at skulle undvære synet af det godstog - og få flere lastbiler på den motorvej jeg selv kører på...
For en god ordens skyld vil jeg dog tilføje at det vist ikke maksimalt er hver anden uge toget kører. Jeg ser det i lige uger, og når der er gods nok kommer det såmænd også i de ulige uger.
Men jeg var slet ikke klar over at den planlagte lukning af sporet skulle strække sig over et halvt år. Så har man jo nok lavet en alternativ plan for det meste af perioden.

--
Henrik
[image]

Det er da godt nok trist, hvis den historiske bro skal gå tabt.

[image]
Her blev den født

[image]
Og her ender den nok sine dage.

Hilsen
Henrik

--
[image]

Så vil vi have den tilbage her
[image]

Det er da godt nok trist, hvis den historiske bro skal gå tabt.

Her blev den født

Og her ender den nok sine dage.

Det er jo ikke til at vide, om jernbanebroen bliver flyttet med genbrug for øje én gang til, men her på Vendsysselbanen skal den såmænd nok holde i vores tid ud, og i de næste par generationer, for der bliver passet godt på den, hvad angår vedligeholdelse.
Men her var der jo så åbenbart én, der ikke har passet på, og så finder man jo ud af, hvor vigtig en livsnerve den flotte og velholdte bro er for resten af landet - som jo er så heldig at have sporforbindelse med Vendsyssel!

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Vi vil ha' både bro og MA-lyntog i rød tilbage!

BS 486 i L 176 i 1975-1976. Klik på billedet for højere opløsning (åbner meget langsomt, da filen er over 30 MB). Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

....interessant signalgivning...

Nold

....interessant signalgivning...

Ja, den er lidt spøjs. For lige bag ved fotografen står Aalborgs udkørselssignal. Aalborgs indkørselssignal står dog længere mod nord ude på selve broen og perronudkørselssignalet ("PU'en") står således mellem U- og I signalet.

Men hvis ikke jeg husker forkert, var der sammenhæng mellem PU'ens visning og sikring af broklappen? Modargumentet er dog, at PU'en senere er blevet fjernet. Men så er der måske sammenhæng mellem U-signalet og broklappen? Nå, jeg kan jo gætte, indtil jeg bliver gasblå i hovedet. Må vi få nogle mennesker med konkret viden på banen (undskyld udtrykket ;-) )?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ved Kong Chr X's bor i Sønderborg havde man dværgsignaler stående på hver side af broen. De indikerede at broen var sikret for togs passage, alstå broklappen nede, og aflåst. Men her sikrede signalet også at bommen for vejtrafikken var nede. Derfor var deres normalstilling Forbikørsel Forbudt.

Ud fra billedet her at dømme fungerer dværgen som dækningssignal, og indikerer at broen er lukket og at tungerne har kontrol og er aflåst etc. Dværgen siger intet om sporafsnittet er besat, og derfor den "bagvendte" signalgivning. Vi har forøvrigt tidligere snakket om noget lignend eud fra et billed på VLTJ med en triangel hvor der også i baggrunden er grønt "den forkerte vej".

Hvis dværgsignalerne siden er forsvundet, kunne det indikere at man i stedet har implementeret broens dækning i de tilstedeværende sikringsanlæg på nabostationerne som om broen var en "O" overkørsel. Formålet med O overkørsler er jo netop at undgå et et signal viser en kørtilladelse, mens et kontrolsignal lige i nærheden viser "overkørslen ikke sikret" - eller omvendt.

Ud fra billedet her at dømme fungerer dværgen som dækningssignal, og indikerer at broen er lukket og at tungerne har kontrol og er aflåst etc. Dværgen siger intet om sporafsnittet er besat, og derfor den "bagvendte" signalgivning.> ´

Korrekt!

Hvis dværgsignalerne siden er forsvundet, kunne det indikere at man i stedet har implementeret broens dækning i de tilstedeværende sikringsanlæg på nabostationerne som om broen var en "O" overkørsel. Formålet med O overkørsler er jo netop at undgå et et signal viser en kørtilladelse, mens et kontrolsignal lige i nærheden viser "overkørslen ikke sikret" - eller omvendt.

DV-signalerne på begge sider af Jernbanebroen over Limfjorden, eksisterer stadigvæk og er stadig i funktion.

--
Mvh Morten L.

Ny pressemeddelelse fra Banedanmark 30/3-12 kl. 12.52:

"Forstærket indsats på Limfjordsbroen
Genetablering af togtrafikken imellem Nordjylland og resten af landet samt genåbningen for sejlads har højeste prioritet i Banedanmark.

Allerede dagen efter, at den finske coaster M/S Ramona med stor kraft havde sejlet direkte ind i broklappen på Limfjordsbroen og skubbet togskinnerne fra hinanden nedsatte Banedanmark en særlig indsatsgruppe, der skal sikre, at Limfjordsbroen bliver repareret så hurtigt som muligt, oplyser områdedirektør i Banedanmark, Søren Boysen.

”Det har topprioritet at få togtrafikken mellem Nordjylland og resten af landet samt sejladsen genoptaget så hurtigt som muligt. Derfor har vi i Banedanmark nedsat en særlig gruppe, der kan finde de rigtige løsninger hurtigst muligt,” siger Søren Boysen.

Broklappen skal udskiftes
Undersøgelserne onsdag viste, at den beskadigede broklap ikke kan repareres, men må fjernes. Det arbejde alene er så kompliceret, at det vil tage op til tre uger at få afmonteret og bortsejlet broklappen. Herefter bliver der igen fuld passage for skibe på Limfjorden. Imens vil indsatsgruppen undersøge de bedste muligheder for at få lavet og monteret en ny broklap.

”Målet er selvfølgelig at afkorte tiden, hvor broen er lukket, men vi må samtidig erkende, at med en broklap, der vejer 300 ton, og en kontravægt på 380 ton kommer det til at tage tid at få produceret en ny. Hvor lang tid bliver vi klogere på i de kommende tid,” siger Søren Boysen.

Koordinering med sporarbejde
En af indsatsgruppens opgaver bliver også at koordinere genetableringen af broklappen med det sporarbejde, der var planlagt i Nordjylland hen over sommeren.

”Sporarbejdet er et større puslespil, der involverer flere entreprenører. Så selv om det kunne synes ideelt at fremrykke sporarbejdet, når nu broen er sat ud af kraft, er det desværre ikke muligt med så mange involverede parter. Efter jernbanen er lukket, skal vi i øvrigt også selv finde på nye måder at få transporteret de 120 m. lange skinner og store specialmaskiner som sporomlæggeren til Nordjylland. Og vi vil forsøge at planlægge arbejdet på broen i sammenhæng med sporarbejdet, så vi generer mindst muligt,” siger Søren Boysen.

Yderligere oplysninger hos Banedanmarks pressevagt på 8234 1313"

--
Mvh Morten L.

jeg har læst det lidt frem og tilbage meninger, Såvidt jeg har forstået hælder man til den teori at skibet skal melde en halv time førend han skal igennem broen, til brovagten. Så må man retfærdigvis sige at brovagten er lidt uskyldig, men vistnok på grund af meget strøm var skibet tidligere end forventet og at de havde lavet samme nummer i England med samme skib og kollideret med en bro der (for nogle år siden)

Men lad os nu afvente søforhøret og se hvad der kommer inden vi overfalder brovagt og derefter måske kaptajnen.

Forhåbentlig er man bedre forberedt ved Oddeslundbroen.

Måske etablere en forbindelse fra vejbroens brovagt og banens brovagt at nu åbner vi
vær klar hos jer.

Med venlig hilsen

Birger Jensen
Taastrup

Hele regelværket omkring sejlads i Aalborg havn findes et andet sted (i "Havnelodsen"), men kort fortalt må skibsføreren ikke sejle tættere på broen end 200 meter, hvis der ikke er givet tilladelse fra brovagten (og det er der nok ikke).

Der er sikkert en masse "gode" forklaringer om vind og strøm, men det er vel sådan noget man lærer om på søfartsskolerne?

En lokal lods udtalte i går i fjernsynet, at han synes at skibsføreren var en modig mand. Selv ville han ikke have foretaget en sådan sejlads under de givne vind, strøm og lysforhold.

--
Svend

at PU'en senere er blevet fjernet.

Hvis dværgsignalerne siden er forsvundet, kunne det indikere at man i stedet har implementeret broens dækning i de tilstedeværende sikringsanlæg på nabostationerne som om broen var en "O" overkørsel. Formålet med O overkørsler er jo netop at undgå et et signal viser en kørtilladelse, mens et kontrolsignal lige i nærheden viser "overkørslen ikke sikret" - eller omvendt.

DV-signalerne på begge sider af Jernbanebroen over Limfjorden, eksisterer stadigvæk og er stadig i funktion.

Jeg retter lige mig selv: Det er naturligvis ikke et PU men et dværgsignal. Herudover: Når jeg skrev, at dværgsignalet senere er blevet fjernet, baserede det sig på et opslag i TIB (V), hvor dværgsignalet ikke er at se. Jeg betvivler naturligvis ikke Mortens information; men spøjst er det, idet dværgsignalerne syd og nord for Oddesundbroen fremgår af TIB - men altså ikke dværgsignalerne ved jernbanebroen over Limfjorden. Kan nogen diske op med en "fornuftig" forklaring?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Her er et bevis på at dværgsignalet er der:

[image]

(Fra rapporten om den nye fodgænger- og cykelbro, som skal hægtes på broen. Det er i øvrigt en utrolig grundig sag, så man skulle tro det handlede om et atomkraftværk. Fodgængerbroen bliver for eksempel lukket ved passage af godstog, da man er bange for støj, støv og gnister. Så vidt jeg forstår er den egentlig for smal til at være en lovlig sti. Løsningen er at kalde den "Kulturbro" og gøre den til en rekreativ sti. Den skulle i 2007 koste 6 mio. + 4,4 mio. til vedligehold over 50 år. Nu er prisen oppe på 21,8 mio. Men det er vist kun godt 1 mio. for selve stålelementerne. Mon ikke en pæn del går til konsulenterne.)

Her er et bevis på at dværgsignalet er der:

Det bliver mere og mere spøjst. På ovenstående billede har man flyttet dværgsignalet fra selve broen til en mere selvstændig placering på en pæl. Sammenlign med mit foto fra 1975-1976:

[image]

Men hvor er dværgsignalet på dette skråfoto fra Krak:

http://map.krak.dk/m/9Pv09 ?

Nå, jeg tager naturligvis stadig Mortens oplysninger for gode varer; men savner stadig svar på, hvorfor dværgsignalerne ved Oddesundbroen er med i TIB, men ikke dværgsignalerne ved jernbanebroen over Limfjorden.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Men hvor er dværgsignalet på dette skråfoto fra Krak:

http://map.krak.dk/m/9Pv09 ?

Hvis du kigger fra den modsatte retning kan du se det, og signalet i modsatte ende af broen kan også ses på Krak.

Nå, jeg tager naturligvis stadig Mortens oplysninger for gode varer; men savner stadig svar på, hvorfor dværgsignalerne ved Oddesundbroen er med i TIB, men ikke dværgsignalerne ved jernbanebroen over Limfjorden.

Det er så til gengæld et rigtig godt spørgsmål, men formentlig blot sjusk fra Banedanmarks side. Dværgsignalerne ved de to østdanske broer er nemlig også med, så det er ikke engang en specialitet fordi Oddesundbroen har egne dækningssignalet.

Praksis med at opsætte Dv-signaler ved bevægelige broer har jeg engang for længe siden lavet en beskrivelse af (dog på engelsk), men jeg ved ikke hvordan den er opstået:
http://www.lundsten.dk/dk_signaling/si_ds/si_ds.html#MovableBridges
De oprindelige venstresporsignaler var også Dv-signaler, så det er måske bare et udtryk for anden tankegang dengang, ogDv-signalet har jo overlevet i VM-signalet.

Mvh
Carsten

Nå, jeg tager naturligvis stadig Mortens oplysninger for gode varer; men savner stadig svar på, hvorfor dværgsignalerne ved Oddesundbroen er med i TIB, men ikke dværgsignalerne ved jernbanebroen over Limfjorden.

Det er så til gengæld et rigtig godt spørgsmål, men formentlig blot sjusk fra Banedanmarks side. Dværgsignalerne ved de to østdanske broer er nemlig også med, så det er ikke engang en specialitet fordi Oddesundbroen har egne dækningssignalet.

Kære Carsten

Tak for svaret og den interessante artikel.

Det er nu altid så hyggeligt, når der kan påvises lidt sjusk fra myndighedernes side.

Og lidt off topic:

[image]
Dette fine nye skilt står i landsbyen Gunderup 28 km nord for Hadsund. Og der har det faktisk stået nogle måneder. 11. december 2011. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Men hvor er dværgsignalet på dette skråfoto fra Krak:

http://map.krak.dk/m/9Pv09 ?

Det er med på skråfotoet - lige ud for begyndelsen af "indsporingsskinnen" (det hedder den næppe, men jeg håber du forstår meningen). Man kan også ane skyggen af masten.

--
Venlig hilsen
Jens H B

Her et par billeder af tilkørslen fra nord 1970.
[image]
[image]
[image]
Mvh
Georg

Her et par billeder af tilkørslen fra nord 1970.

... og på broens "sportavle" ses DV-signalerne også, i hvert fald den 16.06.2004.

[image]

Interessant at et af lysene på dværgsignalet er afblændet, så den kan ikke vise "forsigtig forbikørsel tilladt". Logisk nok, da en bro ikke kan være lidt passabel. Men fra og med denne uge kunne man måske overveje at indføre "kør på sigt og stands for skib"? :-)

I Lundstens signalleksikon står der:

Dwarf Signals may be mounted on a mast or other structure where local conditions dictate or where a specific Dwarf Signal is considered to be extra important:

Så det er vel helt gennemtænkt og reglementeret at dværgen ikke står på jorden, men oppe på en pind?

Der er sikkert en praktisk forklaring med ledninger og lign. på at den ikke sidder på broen mere, men det er nu også fornuftigt at gøre den mere synlig ved at sætte den på en pæl.

Til gengæld er signalerne uden på broen (til skibene) vist ikke noget at råbe hurra for, da flere har udtalt at den er svær at få øje på i mørke og dårlig sigt.

Svært at se jernbanebroen om natten (DR)
Det finske skib, der i aftes sejlede på jernbanebroen ved Aalborg, havde ikke pligt til at tage en lods ombord under sejladsen i Limfjorden.

Og en lods ville også fraråde sejlads på Limfjorden om natten.

- Vi sejler ikke selv om natten. Det er uforsvarligt. For der mangler lysbøjer og ledefyr i selve fjorden, siger lods Per Vilsen fra lodsfirmaet DanPilot.

Han er ikke overrasket over påsejlingen. For lykkes det et skib uden lods at komme helt frem til jernbanebroen ved nattetide, så er det svært for et utrænet øje at se om broklappen er oppe eller nede.

- Man bliver faktisk blændet af lysene fra Limfjordsbroen og byen iøvrigt. Og så er jernbanebroen ikke særligt godt oplyst. Det er meget svært at se om broen er oppe eller nede.

På jernbanebroen er lyssignaler, som ikke skulle være til at overse, men som kan misforstås, hvis man samtidig kommunikerer med brovagten over radioen, siger lods Per Vilsen.

- De kan godt være forvirrende at forstå. Et fast rødt lys betyder, at man ikke må nærmere sig broen. Hvis det røde lys begynder at blinke, er brovagten i færd med at gøre noget. Tre røde blinkende lamper, betyder at broklappen er på vej til at åbne sig og når de tre røde lamper lyser konstant betyder det, at skibe vestfra må sejle igennem

1-2-3 røde lys med forskellig betydning. Måske kunne påsejlingsrisikoen være væsentlig mindre bare ved mere lys og indførelse af flerfarvesystem? Der snakkes bl.a. på ing.dk om hvordan man sikrer en bro, men man kunne nok være kommet langt med lavteknologi (lys).

- De kan godt være forvirrende at forstå. Et fast rødt lys betyder, at man ikke må nærmere sig broen. Hvis det røde lys begynder at blinke, er brovagten i færd med at gøre noget. Tre røde blinkende lamper, betyder at broklappen er på vej til at åbne sig og når de tre røde lamper lyser konstant betyder det, at skibe vestfra må sejle igennem[/size]

1-2-3 røde lys med forskellig betydning. Måske kunne påsejlingsrisikoen være væsentlig mindre bare ved mere lys og indførelse af flerfarvesystem? Der snakkes bl.a. på ing.dk om hvordan man sikrer en bro, men man kunne nok være kommet langt med lavteknologi (lys).

det er ikke mere forvirrende for søfarende end jernbanesignaler er for vejfarende. Lyssignalerne er standard ved klapbroer i danske farvande og har været det i umindelige tider. Der er heller ikke noget nyt i at kloge-åger i ingeniøren finder på noget der er "meget bedre". Da jeg var i lære ved S-tog var der en anden aspirant, der ikke kunne forstå meningen med slutsignaler. Dagen efter havde han et udkast med til ændring i eldiagrammerne til 2.gen togene så man kunne lave slutterne om til bremselys...
Hvorfor man skal kunne se om broen er oppe eller nede forstår jeg til gengæld ikke, når der nu er signaler at forholde sig til. Brovagten har styr på de sager og giver ikke signal før alt er på plads og i orden

Nold

Hvorfor man skal kunne se om broen er oppe eller nede forstår jeg til gengæld ikke, når der nu er signaler at forholde sig til. Brovagten har styr på de sager og giver ikke signal før alt er på plads og i orden

Der bliver skrevet mangt og meget om påsejlingen. I dag må ATS således korrigere, hvad tillægget skrev i går:

"Vi skrev i går, at klappen var gået ned for den finske kaptajn i Aalborg. Det viser sig nu, at den slet ikke havde været oppe". Indlægget fortsætter med at oplyse, at den uheldige bladsmører vil blive udkommanderet som dæksdreng på skibet, så han kan komme til at mærke, hvordan det er at have et sammenstød med kaptajnen.

:-D

--
Svend

Hmm. Kunne man ikke have brugt vejtrafikkens model fra lyskryds. Rød, gul og grøn??. Derudover må man vel mene, at det ville være af sikkerhedsmæssige årsager, at broen blev belyst på en sådan måde, at øst - vestgående skibe altid vil være i stand til at se broen fra skumring til morgengry. Samt i dårligt vejr, da dette kan forekomme.

--
[image]

Venlig hilsen

Morten Beck

Hmm. Kunne man ikke have brugt vejtrafikkens model fra lyskryds. Rød, gul og grøn??. Derudover må man vel mene, at det ville være af sikkerhedsmæssige årsager, at broen blev belyst på en sådan måde, at øst - vestgående skibe altid vil være i stand til at se broen fra skumring til morgengry. Samt i dårligt vejr, da dette kan forekomme.

Man kan også overveje at lave en rundkørsel ;-)

--
Svend

Hmm. Kunne man ikke have brugt vejtrafikkens model fra lyskryds. Rød, gul og grøn??.

Nix. Dårlig idé.

Rød er allerede optaget: Bagbord
Grøn - ditto: Styrbord

Farverne anvendes både på fartøjer, ledefyr og havnemoler.

Og anløb af en havn med hidsig baggrundsbelysning, f. eks. i form af lyskryds, kan være særdeles udfordrende.

Grøn, rød, rundkørsler eller andet importeret fra færdselslovgivningen for motorkøretøjer (på vejene) - skibet var såmænd nok sejlet ind i broen alligevel ;-)

--
Svend

Også interessant at sportavlen viser Nørresundby station, som ikke findes mere.

1200 tons gods på vejene er konsekvensen af torsdagens skade på jernbanebroen i Aalborg. :-(

DB Schenker håber naturligvis på fortsat drift fra Skagen når jernbane nettet er oppe igen. Lad os håbe de for ret... :-) :-) ;-)

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/2/4110909/4/1200-tons-gods-fra-bane-til-vej

--
[image] [image]

Hvad er det for nogle tandstumper (brofundamenter) der ses i vandet ved siden af jernbanebroen? Jeg troede et øjeblik at billedet var fra Frederikssund.

Det er såmænd resterne af bropillerne fra den første bro.

Gert

Så har BaneDK fundet en til at fjerne den gamle broklap: http://www.bane.dk/visNyhed.asp?artikelID=16204

Og læser man det hele kan man se at:

* Der har været en licitation (eller der er i hvert fald indhentet tilbud)
* BaneDK regner med at lave en helt ny broklap
* De overvejer også så om løsningen skal være den samme eller man skal benyttes lejligheden til en anden løsning.

og Googler man lidt kan man se at det blev en lokal virksomhed der fik opgaven:
http://www.bladt.dk/home.aspx

Michael

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Flydekranen Samson - pt. liggende hos Bladt Industries i Aalborg
Østhavn, har idag bestilt broåbning af Limfjordsbroen (bil-broen)
lørdag den 21/4 kl. 05.30, så løftet af kontravægt og broklap på
Jernbanebroen sker formentligt en gang i løbet af den kommende
weekend.

--
Mvh Morten L.

Flydekranen Samson - pt. liggende hos Bladt Industries i Aalborg
Østhavn, har idag bestilt broåbning af Limfjordsbroen (bil-broen)
lørdag den 21/4 kl. 05.30, så løftet af kontravægt og broklap på
Jernbanebroen sker formentligt en gang i løbet af den kommende
weekend.

På Ingeniørens hjemmeside kan der nu ses en række billeder af Samson's indsats i lørdags.
Det er stadig trist at se vores smukke bro i den tilstand - men det skal jo være skidt, før det kan blive godt (igen).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Det er stadig trist at se vores smukke bro i den tilstand - men det skal jo være skidt, før det kan blive godt (igen).

Jo, men nu får du nok chancen for at se jernbanefærgen til Göteborg brugt til noget godstransport ;-)

/Jan

Nu hvor klap og kontravægt er væk, indledes næste fase, nemlig indhentning af tilbud på ny klap. Her er Bane.dks pressemeddelelse herom.

For mig overraskende (iforhold til hvad jeg tidligere har ment) er, at den nye klap bliver ligesom den gamle, da men her har beregninger mm fra sidst. Det var jo netop det jeg brugte som "undskyldning" for Bane DK for at der skal gå så lang tid i forhold til sidst. Det lader til at forklaringen er at man vælger at lave licitationer på de enkelte opgaver.

Michael

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Nu hvor klap og kontravægt er væk, indledes næste fase, nemlig indhentning af tilbud på ny klap. Her er Bane.dks pressemeddelelse herom.

For mig overraskende (iforhold til hvad jeg tidligere har ment) er, at den nye klap bliver ligesom den gamle, da men her har beregninger mm fra sidst. Det var jo netop det jeg brugte som "undskyldning" for Bane DK for at der skal gå så lang tid i forhold til sidst. Det lader til at forklaringen er at man vælger at lave licitationer på de enkelte opgaver.

Michael

Hej Michael

Ingeniørens hjemmeside skriver også lidt om det idag.
For mig at se er det en god løsning, for nu har den nittede konstruktion igennem 84 år bevist, hvad den dur til - når der ikke lige sejler skibe ind i den.
Det kunne i den forbindelse være interessant at vide, hvor mange tog, der mon er rumlet henover broen i alle de år, og hvor mange gange broklappen har været hævet og sænket - mon ikke at vi skal have fat i den store tabel ?.
Hvis nutidens "nittedrenge" ellers kan deres kram, så burde de nok kunne nitte noget sammen, der vil kunne holde mindst ligeså længe som de øvrige brofag fra 1928.
Vi får se hvem af de tre - Bladt Industries, E. Pihl & Søn, samt MT Højgaard - der får opgaven. Mon ikke at der ville være lidt prestige og nogle muligheder for god markedsføring ved at løse denne opgave til alles tilfredshed ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Hvis nutidens "nittedrenge"

Det er dem jeg er spændt på at se hvem er. Det er jo årtier siden der er blevet nittet rutinemæssigt på skiftsværfter og andre steder.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Pressemeddelelse fra bane DK: www.banedanmark.dk/visNyhed.asp?artikelID=16347

Klar senest til.....november!

Hvad mon det var de gjorde anderledes ud over EU udbuddet sidst?

Eller er det fordi MT skal til et værft i udlandet for at finde nogen der kan nitte?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

- Okay - Så må næste fase være at finde ud af hvordan man får afviklet sporarbejdet nord for "klister-kanalen". - og jeg har læst på jernbane.net at Frederikshavn - Göteborg linien ikke er helt ude af billedet, stemmer det? - eller er det lobby-arbejde som ikke skal være offentligt kendt?

--
Mhv_vsvt alias Michael Hvidberg
Daglig pendler med bus/tog
Absolut amatørfotograf

- Okay - Så må næste fase være at finde ud af hvordan man får afviklet sporarbejdet nord for "klister-kanalen". - og jeg har læst på jernbane.net at Frederikshavn - Göteborg linien ikke er helt ude af billedet, stemmer det? - eller er det lobby-arbejde som ikke skal være offentligt kendt?

Der arbejdes på højtryk for at få forbindelsen klar til starten af juni, er det seneste jeg har hørt.

I al uvidenhed: Hvem skal have sejlet noget den vej - og i givet fald hvad?

--
Svend

I al uvidenhed: Hvem skal have sejlet noget den vej - og i givet fald hvad?

BaneDk er igang med et længe planlagt sporarbejde nordenfjords.

Ved nedsejlingen har BaneDK fået nogle alvorlige udfordringer med hvordan man får specialvogne og materialer fragtes nordenfjords når nu man ikke bare kan køre det over broen over Limfjorden.

Derfor er der en del der har spekuleret i om man vil køre det op til Gøteborg og sejle det over til Feredrikshavn fordi der engang HAR været jerbanefærge mulighed den vej.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Ved nedsejlingen har BaneDK fået nogle alvorlige udfordringer med hvordan man får specialvogne og materialer fragtes nordenfjords når nu man ikke bare kan køre det over broen over Limfjorden.
Derfor er der en del der har spekuleret i om man vil køre det op til Gøteborg og sejle det over til Feredrikshavn fordi der engang HAR været jerbanefærge mulighed den vej.

Er det gætterier eller fakta?

--
Svend

Derfor er der en del der har spekuleret i om man vil køre det op til Gøteborg og sejle det over til Feredrikshavn fordi der engang HAR været jerbanefærge mulighed den vej.

Er det gætterier eller fakta?

Fakta - Stena Line er med på det, da både færge og havne stadig kan håndtere det. Det eneste problem har været noget arbejde ved sporene i Göteborg, som har spæret vejen.

Og lidt dokumentation:
http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/29/4110427/3/strandede-tog-m%E5ske-ud-af-vendsysse...

Mvh
Steen

Derfor er der en del der har spekuleret i om man vil køre det op til Gøteborg og sejle det over til Feredrikshavn fordi der engang HAR været jerbanefærge mulighed den vej.

Ville være meget nærliggende. DSB arbejder stadig på at få deres 10 togsæt den vej retur - og det er fakta!

Ifm arbejderne på Jernbanebroen over Limfjorden, har man ved hjælp af en "BDK-ekvipage", bestående af BDK trolje 426 + Ks 452 (ledsagevogn til Kran 160) + Xtg 221 + Kran 160, fået fjernet signalbroen hvorpå Aalborgs nordlige I-signal normalt sidder på. I morgen mandag den 11/06-12, forventes det at ovennævnte materiel skal fjerne "radiotårnet" (broens højeste sted).

[image]

--
Mvh Morten L.

Ifm arbejderne på Jernbanebroen over Limfjorden, har man ved hjælp af en "BDK-ekvipage", bestående af BDK trolje 426 + Ks 452 (ledsagevogn til Kran 160) + Xtg 221 + Kran 160, fået fjernet signalbroen hvorpå Aalborgs nordlige I-signal normalt sidder på. I morgen mandag den 11/06-12, forventes det at ovennævnte materiel skal fjerne "radiotårnet" (broens højeste sted).

Grundet for meget vind, blev "operationen" udsat til igår, 12/06-12.
Herunder lidt billeder fra de indledende øvelser, inden selve løftet blev foretaget igår:

[image]

--
Mvh Morten L.

Opgaverne på Jernbanebroen over Limfjorden er færdige for BDK Kran 160.
Ialt blev der løftet 55 ton materialer væk fra broen. Kranen holder nu i Aalborg, og afventer hjemtransport til Roskilde. På billedet udføres der reperationsarbejder på kranen, da "computerstyringen var stået helt af" i forgårs, ifølge sjakbajsen:

[image]

--
Mvh Morten L.

Hej så er der lidt nyheder.:

http://www.dmaib.dk/Ulykkesrapporter/RAMONA_28032012_da.pdf

God fornøjelse

Med venlig hilsen

Christian Ahm

Tak for rapporten, som jeg har læst grundigt, medens jeg har siddet og ventet på, at en montør fra DONG får liv i min datters gasfyr.
Min konklusion er, at det vist bliver svært at få placeret ansvaret for påsejlingen entydigt på den ene part og dermed erstatningsansvaret.
Men jeg er ikke søkyndig, men har lidt erfaring i at læse rapporter.

Bedste (amatørhilsener)

Ove af Erritsø

Min konklusion er, at det vist bliver svært at få placeret ansvaret for påsejlingen entydigt på den ene part og dermed erstatningsansvaret.

Så vidt jeg er orienteret, er det ikke Den maritime Havarikommissions opgave at placere ansvar i uheld og ulykker, se http://www.dmaib.dk/Sider/Forside.aspx

Det svarer helt til arbejdsområdet for Havarikommissionen for Jernbaner.

Min konklusion er, at det vist bliver svært at få placeret ansvaret for påsejlingen entydigt på den ene part og dermed erstatningsansvaret.

Så vidt jeg er orienteret, er det ikke Den maritime Havarikommissions opgave at placere ansvar i uheld og ulykker, se http://www.dmaib.dk/Sider/Forside.aspx

Det svarer helt til arbejdsområdet for Havarikommissionen for Jernbaner.

Kære Erik.

Helt enig. Rent faktisk nåede jeg som privatbanedirektør at arbejde sammen med Haverikommissionen for Jernbaner. Men det ændrer ikke på min (amatør)opfattelse af, at det, som sagen ligger beskrevet i "den maritime rapport", bliver svært at placere et entydigt ansvar. Men det overlader jeg trygt til "de rigtige eksperter".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

PS: Gasmontøren fik forresten "liv" i min datters gasfyr, så det forhåbentligt kan holde, indtil fjernvarmen bliver installeret (i Vinding i Vejle). Men det er en helt anden historie. :-P

Fra Banedanmark:

"Jernbanebroen over Limfjorden er først klar til trafik den 19. november

Jernbanebroen over Limfjorden var forventet klar til togtrafik i starten af november efter forårets påsejling. Problemer under produktionen af broelementerne har desværre forsinket arbejdet så meget, at genåbningen må udskydes til mandag den 19. november.

Selvom de første broelementer netop er ankommet til Aalborg, går der desværre et par uger mere end forventet, før der kommer til at køre tog over Limfjorden. Det oplyser fung. direktør for Anlæg og Fornyelse i Banedanmark, Peter V. Kristensen.

"Alle dele til den nye broklap bliver leveret over de næste to uger, og så går arbejdet i gang med at samle og montere broklappen. Herefter skal sporene lægges og broklappen testes. Og til sidst gennemføres der prøvekørsler med tog, inden der igen kan åbnes for persontrafik," fortæller Peter V. Kristensen.

"Det er forsinkelser i produktionsfasen, der gør, at monteringsarbejdet nu går i gang senere end planlagt, og derfor bliver det desværre ikke muligt at åbne broen til trafik her i starten af november."

"De gamle tegninger til broklappen er blevet brugt i deres grundform, og det er selve arbejdet med at sikre en opgradering til nutidens krav og normer, der har givet flere problemer og taget mere tid end forventet, samtidig med at alle beregninger har været igennem grundige dobbelttjek af uafhængige instanser."

"Der vil blive arbejdet alle ugens dage, og så kommer vi til at følge vejrudsigten tæt i de dage, hvor broklappen skal sejles ud og monteres. Dette arbejde kræver vind på maksimalt 8 m/s og maksimalt 1½ knob strøm," siger Peter V. Kristensen.

Særkøreplanen med bus forlænges
DSB er således nødsaget til at forlænge særkøreplanen med busser mellem Aalborg og Frederikshavn frem til, at jernbanebroen over Limfjorden kan genåbne.

"Selvom Banedanmark som planlagt er klar med sporombygningen op til Frederikshavn den 29. oktober, så bliver det først den 19. november, at både tog og passagerer kan krydse Limfjorden. Det er dybt beklageligt, at vi må trække på passagerernes tålmodighed et par uger ekstra, før det første tog kan køre over jernbanebroen igen," siger Peter V. Kristensen.

Stop for sejlads under montering af broklap
I forbindelse med montering af den nye broklap vil der være spærret for gennemsejling af jernbanebroen i ca. otte dage. Herefter vil der blive åbnet for broen flere gange dagligt på bestemte tidspunkter. Banedanmark vil oplyse de præcise tidspunkter og datoer for spærringen hurtigst muligt. Her er både vind- og strømforhold med til at bestemme datoen.

Yderligere oplysninger hos Banedanmarks pressevagt på 8234 1313.

Billeder af de nye broelementer kan findes på Banedanmarks hjemmeside."

Som forventeligt bliver Jernbanebroen over Limfjorden ikke klar til den 19. november (i år). Ifølge Nordjyske Stiftstidende er ibrugtagningen (foreløbigt)(min anm. / ek) udsat til sidst i november (i år)
Se evt. på: http://www.nordjyske.dk/nyheder/genaabning-af-jernbane-broen-udskudt-igen/a06a2714-990e...

Selv om både overskrift og billede er forkerte, ved vi jo, hvad der menes ;-) .

P4 Nordjylland, hvorfra historien stammer, har dog illustreret historien korrekt.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Selv om både overskrift og billede er forkerte, ved vi jo, hvad der menes.

P4 Nordjylland, hvorfra historien stammer, har dog illustreret historien korrekt.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Akke ja, hele denne historie er en skandale, og der er rigtig mange, der er mildest talt rasende over hele forløbet (mig selv inklusive) så jeg håber der ruller hoveder i BaneDanmark for overhovedet at have sendt opgaven i udbud - det var slet ikke nødvendigt - og for en alt for slap projektkontrol.
Og hvis der stadig er noget, der fungerer hos BaneDanmark, så håber jeg at de både rister og steger MT Højgaard for at have sendt en så oplagt akutopgave i armene på de polske amatører, mens dygtige smede og svejsere her i Danmark er ledige eller må arbejde i Norge, og alt imens at regeringen opretter akutjobs i desperation over, at der ikke er jobs at få for dygtige og arbejdsduelige danskere.
Havde opgaven gået til f.eks. Jørgen Bladt i Aalborg, så havde broen været køreklar nu, den kunne have været Made in Aalborg i ét stykke, lige til at løfte på plads for Samson senest på det planlagte tidspunkt i midten af november (den var jo som bekendt ikke blevet afmeldt - rigtig professionelt, ikke ? - og måtte jo som bekendt sejle afsted igen med uforrettet sag - forhåbentlig på MT Højgaards regning!).

Det virker som om, at de polske amatører sørme er nødt til at hjælpe os, fordi vi ikke længere selv kan finde ud af håndens arbejde her i landet - men mon ikke at det er lige omvendt !?!
I første omgang gik historien ud på, at broklappen skulle nittes sammen efter de gamle tegninger, så der i skyndingen ikke behøvedes nye beregninger, eftersom at den gamle broklap jo ligesom havde bevist, at den kunne holde til daglig udendørs brug i over 60 år.
Fint, tænkte "man", vi kan jo nok ikke længere finde ud af at nitte her i Danmark, den slags gør de stikkert stadig i Polen.
Men hvad får vi så tilbage - en såkaldt svejst såkaldt konstruktion - leveret på ryggen af utallige østeuropæiske lastbiler, helt i tidens (manglende) miljøånd.

Det kunne vi akkurat ligeså godt selv have lavet - og meget bedre - på kajen i Aalborg, og selvom det havde kostet nogle procent mere, så havde samfundet sparet og tjent det ind igen, ved at have haft en færdig bro allerede på nuværende tidspunkt, og ved at de danske arbejdere troligt havde betalt skat af deres indtægt for arbejdet, i stedet for at gå ledige.
Som det er nu, så taber alle på det - og vel især samfundet, nu hvor endnu en del af vores allesammens midler forsvinder ud af landet, og hvor Vendsyssel jernbanemæssigt er gået i stå, sådan at DSB mister passagerer og FF Skagen nødtvunget må transportere utallige containerne pr. gummihjul ude på motorvejen.

Jeg håber at polakkerne må bøde for deres makværk, så de som minimum ikke får så meget som en bøjet Eurocent ud af deres såkaldte arbejde, samt at MT Højgaard som minimum ligeledes ikke får noget som helst ud af det, andet end en alvorlig ridse i omdømmet og får udstillet deres manglende samfundssind og manglende evne til at håndtere en - trods alt - så overskuelig opgave, og eventuelt (meget gerne!) sammen med et klækkeligt underskud på opgaven også vil blive prioriteret meget lavt ved fremtidige udbud af tilsvarende eller andre opgaver.
Her var der en oplagt mulighed for at købe dansk kvalitet, uden at det skulle i udbud, sådan at der kunne oprettes danske jobs til dygtige danske svejsere til en dansk opgave her i Danmark.
Her har alting til gengæld fejlet totalt, på grund af den omsiggribende discountholdning i dagens Danmark.

Nå, jeg har prøvet at formulere mig så pænt og nogenlunde artikuleret som jeg kunne, selvom jeg (og sikkert også mange andre) er aldeles rasende pga. ovenstående - og fortsat må skrumple afsted i køresygskvalmende bumlebusser, fordi hele denne farce har været grebet så amatøragtigt an.
Desuden, så lur mig om ikke det bliver sådan, at hvis det skulle lykkes at få den omgang polske klamphug til at hænge sammen og få det hejset på plads, så skal der føres fast kontrol med broklappen årligt eller måske endda flere gange om året, i hele resten af dens levetid, for at undgå alvorlige ulykker, og at det hver eneste gang - ikke hvis, men NÅR - de finder revner i svejsningerne, hver gang af sikkerhedsmæssige grunde vil være årsag til aflysning af togtrafikken til Vendsyssel, med hele dette bus-cirkus til følge, som vi har oplevet i år - eller som minimum reparationer i nattens mulm og mørke fra en pram med kurvelift, med overtids- og søndagstillæg, for ikke at genere togtrafikken.
Det medfører endnu flere tab for samfundet - og hvem skal betale for dét ?. Forhåbetlig MT Højgaard eller de polske klatsvejsere!

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Og når man så har fjernet alle polakkernes klatsvejseri og lavet noget nyt og bedre, så er der så meget, der er rykket og pillet ved, at det nok skal vise sig, at der er problemer med at få broklappen til at passe....

Så kører vi i bus et stykke tid endnu og Samson skal til Aalborg nok en gang.

Det eneste, der ruller, er pengene.

Under krigen snakkede tyskerne om "Dumme Dänen" Der var nok lidt om snakken - om end det er en eller 2 generationer senere.

Gert

Desuden, så lur mig om ikke det bliver sådan, at hvis det skulle lykkes at få den omgang polske klamphug til at hænge sammen og få det hejset på plads, så skal der føres fast kontrol med broklappen årligt eller måske endda flere gange om året, i hele resten af dens levetid, for at undgå alvorlige ulykker, og at det hver eneste gang - ikke hvis, men NÅR - de finder revner i svejsningerne, hver gang af sikkerhedsmæssige grunde vil være årsag til aflysning af togtrafikken til Vendsyssel, med hele dette bus-cirkus til følge, som vi har oplevet i år - eller som minimum reparationer i nattens mulm og mørke fra en pram med kurvelift, med overtids- og søndagstillæg, for ikke at genere togtrafikken.

Øhh, når fejlene er udbedret er den da ligeså god som den kan blive. Så revner den ikke

P4 Nordjylland, hvorfra historien stammer, har dog illustreret historien korrekt.

Vi fik nu også navnet på den polske leverandør: Tarkon.

P4 Nordjylland, hvorfra historien stammer, har dog illustreret historien korrekt.

Vi fik nu også navnet på den polske leverandør: Tarkon.

Og de set godt nok ud til bl.a. at være specielister i svejste broer:

http://www.tarkon.pl/

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Vi fik nu også navnet på den polske leverandør: Tarkon.

Og de set godt nok ud til bl.a. at være specielister i svejste broer:

http://www.tarkon.pl/

Tror IKKE lige de skal regne med en god reference fra Banedanmark. ;)

Men det kan jo være deres referencer er lige så lidt værd, som de kvaksalvere der går rundt og kalder sig special-læger, uden at have åbnet en bog.

--
[image]

Ifølge dagens netudgave af ing.dk er den nye broklap til Jernbanebroen over Limfjorden klappet og klar, men Banedanmark kan ikke komme med nogen dato for, hvornår resten af Danmark igen får jernbaneforbindelse til Vendsyssel.

Artiklen har dog fået vendt tingene lidt på hovedet, citat:

"Broen blev i marts 2012 påsejlet og ødelagt af et finsk skib. Siden har Banedanmark haft bøvl med at reparationen, så passagererne i det nordjyske ikke skal transporteres med busser over Limfjorden, men kan blive siddende i deres IC3-tog".

Jeg er glad for, at jeg plejer at tage med Linie 2 fra Lindholm ud til Aalborg Universitet - vil da nødigt sidde i de IC3-tog, som de tilsyneladende forsøger af krydse fjorden med i øjeblikket! ;-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Jeg er glad for, at jeg plejer at tage med Linie 2 fra Lindholm ud til Aalborg Universitet - vil da nødigt sidde i de IC3-tog, som de tilsyneladende forsøger af krydse fjorden med i øjeblikket!

Formuleringen er ganske vist ikke den heldigste, men jeg forstod da godt hvad der mentes.

Jeg er spændt på om genåbningsdagen viser sig at blive 28. marts 2013 som jeg tidligere har spået. Jeg kan se på kalenderen at det er skærtorsdag.

haha

det var da god humor carsten

tja der skal måske et ganske godt tilløb til

men de vurderer jo osse vi ka køre 160 i vensyssel
så vi springer måske lige lindholm over
og måske osse springer til spor 1 i lih

og hop og splash--haha

en flyvfisk??

nej "den flyvende dansker"(ic3) haha

Ifølge dagens nyt på nordjyske.dk, så bliver broklappen i disse dage forsynet med "togskinner".
Svejsningerne skulle nu være godkendt og certificeret.
"Samson" ligger imidlertid stadig ved Silokaj her i Frashawn - malerarbejdet skulle nu være afsluttet, så måske ligger den bare og venter på et "go" til at lægge fra kaj og stævne mod Nordjyllands hovedstad (?).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Ja, det tror jeg også. Dens afsejling blev rykket fra 5. marts til 15. marts i sidste uge.

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak