mon ikke der menes foto af damploko 99 311 i Oksbøl eller Oksby ?

Den omtalte ”Tirpitz stilling” er en del af ”Büffelkoppel”, der dækker området fra Skallingen og til Blåvands Hug, hvor man i dag kan se tårnet for afstandsmåleren ved siden af fyrtårnet.

Den omtalte afstandsmåler er en radar - en marineudgave af "Würtzburg Riese" radaren med en 7,5 m stor parabol (parabolen er lavet af Zeppelin Werft i Friderichshafen). Radren var ikke blot en afstandsmåler, men en på den tid ret avanceret 3D radar.
Bunkeren er af Regelbau typen V174.
Se her:

http://www.regelbau.dk/regelbau_visbunker.asp?modelbogstav=V&modelnr=174

Godt nok lidt afvigende fra jernabnesnakken - men alligvel en relation.

Gert

Den udmærkede film Per Hauberg omtaler...

Ja ja kært barn har mange navne..

Nåeh men lad os da lige tage historien om kanonløbene med nu vi er i gang

Det var den tyske marine der stod for kystbevogtningen, hvorfor det faldt meget naturligt at bruge skibsartilleri.
Hanstholm Fæstningen skulle oprindeligt være udstyrret med 40,6 cm skyts. Den tyske marines stab, Seekriegsleitnung, besluttede dog at disse skulle bruges til det nyligt opførte batteri på Hela-Halvøen samt til Batterie Lindemann ved Calais, opkaldt efter chefen på Bismarck, Kapitän zur See Ernst Lindemann.

Det blev istedet bestemt at der til Hanstholm Fæstningen, Batterie Vara i Kristiansand, det aldrig opførte Batterie Nord ved Hammeren på Borholm, det ikke færdiggjorte Batterie Süd ved Dueodde ligeledes på Bornholm, samt Tirpitzstillingen ved Blåvand, skulle bruges 38 cm skyts.

Løbene var fremstillet af Krupp i Essen, og var kaliber 38 cm, samme type som på slagskibene Bismarck og Tirpitz, men ikke bygget til skibe af denne klasse som det fejlagtigt er beskrevet mange steder.
De var en del af en ordre på 16 stk 38 cm kanoner monteret i tvillingetårne, som skulle leveres til to nye russike slagskibe, bygget på Tretij Internacional. En aftale der formentlig var en del af Stalin-Ribbentrop-pagten.

Tyskerne så dog hvor det bar henaf, og forhallede derfor leveringen, og kunne derfor efter at Hitler havde erklæret Sovjet krig, bruge dem til fæstningsanlæggene i Danmark og Norge.

Løbene der skulle have været til Bornholm, blev istedet sendt til Batterie Vara i Kristiansand, hvor de tre nåede at blive monteret. Det fjerde nåede aldrig frem da skibet, M/S Porto Elegre (6.105 t) som de var ombord på, blev sænket d. 21-22/2 1945, af engelske fly i Skagerak nord for Hirtshals.

Men for at retfærdiggører dette lille sidespor, kan det jo nævnes at jernbanen i både Nord- og Sønderjylland såvel som på Bornholm var dybt involveret i transport af materialer til bygningen af disse enorme anlæg...
Og så har Krupp jo også produceret nogle af de enorme jernbanekanoner som fandtes under begge krige..

Med løbende hilsner

Klaus

For andre end lige svellenørder er det ligegyldigt hvad det hedder, blot det bliver forstået.

Nej, sådan har jeg det slet ikke. Hvis jeg læser en bog eller en artikel om et emne, som jeg i øvrigt ikke kender til, men opdager, at detaljer, som jeg vitterligt ved noget om, er forkerte... så ryger for mig hele troværdigheden.

Det sker næsten dagligt i aviserne, når talen er om jernbanen...

Jeg er selv ex-journalist og husker med megen tydelighed min sproglærer på journalisthøjskolen, som blandt meget andet klogt sagde: "I kan lige så godt lære at sætte kommaer. For selv om det intet har med jeres øvrige kvalifikationer at gøre, så sidder der masser af mennesker derude, som vil sige 'Når han ikke en gang kan sætte kommaer, hvordan kan vi så stole på, hvad han skriver?'"

Og sådan har jeg det altså til en vis grad også selv... (Siden er kommareglerne blevet ét stort morads, så de viise ord er blevet sværere at leve op til - man må bære over med mere!)

I stedet kan du jo venligt oplyse om at det som bliver benævnt "vigespor" på jernbanesk hedder sidespor. Eller noget helt andet??

Det mente jeg ikke var nødvendigt, når nu det fremgår af trådens overskrift.

Ellers må vi jo have omdøbt alle sporskifterne til skiftespor, som de jo hedder ide i den rigtige virkelighed, blot to meter fra spormidte.........

Ikke-eksperter må for min skyld kalde tingene, hvad de vil... jeg siger sikkert en masse vrøvl om raketvidenskab, skibsfart, madlavning og lignende, men når man begiver sig ud i at skrive professionelt - bøger eller artikler - så hedder det sporskifter...