Damplokomotivdetaljer - AGA-gas og lygter - Forumarkivet (ikke aktivt)

Lidt ekspertbistand søges:

I forbindelse med vinterens småopgaver på K 563, har et par "museale friheder" måtte lade livet, til fordel for et mere autentisk udseende. Det betyder blandt andet at "griselygten" nederst på fronten er blevet udskiftet med en AGA-lygte og gasbeholderen har igen indfundet sig på fodpladen. Det har dog afstedkommet en del diskussioner om farven på denne gasflaske: Skal den være sort eller den traditionelle mørkerøde farve, som AGA-flasker normalt har?

Jeg har "støvsuget" siden her for A, C, D og K-maskine billeder og det eneste farvebillede der viser flasken er dette:
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?LokID=1245
- som jo peger på at den skal være rød.

Billedet her: http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=664 har også været brugt til at fastlægge placering mm. og også her synes farven at adskille sig fra lokomotivets øvrige dele.

Ældre lokomotivfolk påstår dog hårdnakket at flasken altid har været sort. - Er dette en erindringsforskydelse?

Når maskinerne kørte plantog var det naturligvis kun med gaslygten på fronten, men når der kørtes særtog under forhold hvor den hvide skive ikke var tilstrækkelig, benyttedes en lygte mere, monteret foran skorstenen. Hvilken lygte benyttedes til dette på K I'ere i 1950'erne?

Var det den lille "griselygte" eller som påstået en ombygget petroliumslygte af den store model, hvor "udluftningen" på toppen ("skorstenen") var fjernet og elektrisk lys installeret? - Det ellers omfattende billedemateriale herinde viser heller ikke denne detalje.

Jep håber at nogen ligger inde med billeder eller anden dokumentation for disse ting, således at vi kan få et mest muligt korrekt udseende lokomotiv ud at køre om et par uger!

I dag er der regler for farrver på trykflasker.
Se feks her:
http://www.airliquide.dk/file/otherelement/pj/cr.005.dk_low50590.pdf

Af hensyn til brandfolk etc, men også for at kunne få flasken fyldt, skal den overholde reglerne for farvemærkning. Medmindre at flasken er en attrap.
Men når der nu foreligger et billed som dokumentation, hvor flasken har den farve den må og skal have, så husker de gamle jernbanefolk sikkert forkert ;)

Af hensyn til brandfolk etc, men også for at kunne få flasken fyldt, skal den overholde reglerne for farvemærkning. Medmindre at flasken er en attrap.

Desværre bliver det bare en tom flaske, idet vi ikke kan få genopfyldt den type mere, så farven betyder ikke andet end de visuelle.¨

Men når der nu foreligger et billed som dokumentation, hvor flasken har den farve den må og skal have, så husker de gamle jernbanefolk sikkert forkert ;)

Der forelægger kun et pt., hvorimod både 564 og 826 altid har kørt med sorte flasker i deres museumstid, ligesom 159 og 318 begge har sorte flasker. Hvorvidt der er tale om korrekte bemalinger eller "museumsbemalinger" kan man jo godt være i tvivl om.

Hej Filip, long time no ”hearing”!

Farven på AGA flasken skal jeg ikke kunne udtale mig om, anede faktisk ikke at den eventuelt har været rød, men kan lidt ”kradseri” i lakken give noget? Det er ihvert tilfælde helt nyt for mig og jeg erindre ikke at have set på skrift, noget der indikere ”den røde AGA beholder” og alle mine farvebilleder fra 10´erne og 20´erne er væk ;-) .

Men til spørgsmålet om lanterneføring henvises til Journal Ma2 10/1958 af 2. januar 1958 der siger:

Lokomotiver med AGA-lanterner.
- Forlanterner med gasbelysning (AGA)
- Baglanterner for el-batteribelysning (6 volt).
På disse lokomotiver skal baglanternen anvendes som særtogslanterne, idet den (af lokomotivpersonalet) flyttes fra tenderens bagende til øverste, forreste lanterneholder, når der køres særtog. Der findes i førerhuset en særskilt afbryder for såvel baglanterne som særtogslanternerne.
Personale, der har benyttet baglanternen som særtogslanterne, er pligtig til at anbringe lanternen på plads bag på tenderen, når kørslen er endt.
For ikke at udnytte batterierne for hårdt må baglanternen kun være tændt under rangering – herunder kørsel fra og til remise – sat under kørsel med tom maskine.
DF- og O-maskiner har både for- og baglanterner med gasbelysning + 1 særtogslanterne for el-batteribelysning (6 volt), der må flyttes efter behov.

På K-maskiner, hvor lanterneholderen sidder ovenpå røgkammeret, føres kablet – for ikke at komme i klemme – op ovenpå røgkammeret og bag om stikdåseholderen.

I 2. kvartal 1941 begyndte maskinerne at få ændret belysningen til AGA. De maskiner der ikke havde fået AGA, fik fra 3. kvartal 1943 akkumulatorbelysning med 6. volt for belysning af frontlanternerne. Ændringen til AGA blev først færdig i slutningen af 1951. Kun 36 maskiner fik AGA, da der herefter skete en gradvis udrangering og at mange maskiner var reserve.

Altså skal vi i princippet helt tilbage til før den 2. verdenskrig for anvendelsen af olielanterner. Så der er ikke noget med en AGA nederst og en olie øverst. Olie var jo også en absolut mangelvare under krigen, hvorfor bl.a. anvendelsen af AGA. Men bemærk tidspunktet for anvendelsen af AGA er altså 1941, IKKE FØR!

Håber det hjalp lidt.

--
Steffen Dresler

Er flasken på det første billede af 825 ikke bare rusten? På alle andre billeder, farve eller sort/hvid, ser flaskerne ud til at være sorte.

--
Bjarne Larsen
moderator
[image]

Jeg tror at Steff udlægning hvad lygteføring er korrekt, så væk med med lygten på røgkammeret med mindre der køres særtog efter mørkets frembrud
Dog forekommer det mig at jeg har læst et eller andet sted at lokomotiverne også medførte en petroleumslampe som lå på tenderen .

Det er korrekt at der var petroleumslygter som fik fjernet skorstenen. De var enten forsynet med el eller til gas.

Farven på gasflasken. Jeg husker flaskerne som sorte. Man havde et system hos AGA at man enten havde låneflasker og de var rødbrune eller ejerflasker, og de kunne males i den farve som ejeren foretrak, f.eks sorte. jeg er ret sikker på at DSB havde ejerflasker bl.a fordi gasflaskerne til tog har en anden dimension end standardflasker

Hvornår og hvor bliver flasken til 564 fyldt. I NSJK skal vi have fyldt en ejerflaske til KSB C 51 så måske en fælles leverance ?

Jeg tror at Steff udlægning hvad lygteføring er korrekt, så væk med med lygten på røgkammeret med mindre der køres særtog efter mørkets frembrud

Jep, den er vi enig om!

Dog forekommer det mig at jeg har læst et eller andet sted at lokomotiverne også medførte en petroleumslampe som lå på tenderen .

Altså en af de store af den type som 582 har på røgkammeret?

Det er korrekt at der var petroleumslygter som fik fjernet skorstenen. De var enten forsynet med el eller til gas.

Og det var altså en sådan og ikke en "griselygte" som K I'erne havde til sidst?

Farven på gasflasken. Jeg husker flaskerne som sorte. Man havde et system hos AGA at man enten havde låneflasker og de var rødbrune eller ejerflasker, og de kunne males i den farve som ejeren foretrak, f.eks sorte. jeg er ret sikker på at DSB havde ejerflasker bl.a fordi gasflaskerne til tog har en anden dimension end standardflasker

Det er også løsningen pt, men jeg er godt nok i tvivl om hvad det rigtige svar er...

Hvornår og hvor bliver flasken til 564 fyldt. I NSJK skal vi have fyldt en ejerflaske til KSB C 51 så måske en fælles leverance ?

Det ved jeg ikke, jeg arbejder med 563 :-P Men svaret tager vi lige på et andet medie!

- Og tak for svarende fra 1. runde!
Venlig hilsen
Filip

Hej Steff - og lige over :-)

Jeg havde jo håbet at lokke dig frem med disse spørgsmål, men jeg havde regnet med et stående svarberedskab i forhold til flasken, he, he...

Jeg er med på lanternernes brug, idet dit som sædvanlige yderst uddybende svar dog genererer et ekstra spørgsmål: Hvad gjorde man ved baglæns særtogskørsel i mørke? Kørte med plantogslys, idet man ikke havde en lygte mere, eller var der lanterne på depoterne til de sjældne tilfælde?

K 563's udseende er som museumstogs maskiner generelt: som ved udrangeringen, så vi prøver ikke at føre noget tilbage, blot at ramme det udseende hun havde fra 1945 og frem til udrangeringen. Vi ved dog ikke hvornår gaslyset blev monteret, men det var i hvert fald monteret i 1968 til optagelserne til "farvel til dampen", som mon ikke hun har kørt med det i driften?

Nu har jeg ikke været så hurtig ved tasterne, så jeg kan se at Peter Roland har svaret og han nævner det egentlige spørgmål, nemlig hvilken af de to lanternetyper der skal på som "tenderlanterne": Griselygten eller den ombyggede olielampe? - Han er ophavet til historien om at de skulle have haft en sådan, men jeg kan ikke finde nogen billeder af den, og C og D-maskinerne havde i hvert fald griselygter som "tenderlanterne".

Jeg håber på lidt uddybende detaljer!
Venlig hilsen
Filip

Hej Peter og Filip!

Jeg kan ikke finde 563 m.h.t. AGA i Tillæg til DRM II udover info om TB OKT Kvt. 43 og udr. JUL Kvt. 56. Men sidstnævnte info er lidt mærkelig, da 563 er anført som en K II!! Jeg er ikke i tvivl om, at informationerne i DRM kan være af lidt varierende karakter m.h.t. damp efter 1955, da K jo er på vej ud.
Min teori er, hvis den altså har fået AGA, at det er sket som en lokal overførsel af udstyr fra en evt. hens. eller udr. mask. på Mdt og derfor ikke anført i tillæg til DRM II. Det var jo i princippet også en ligegyldig information i begyndelsen af 1950´erne, da litra var på vej ud.
M.h.t. den ekstra olielanterne som Peter angiver, har jeg ikke noget skriveri jeg umiddelbart kan finde, dog ud over at jeg mener, at man skal have fat i en inventarlister over det faste udstyr der er på maskinen og som Lkf kvitterer for er tilstede i de plomberede værktøjsskabe og andre opbevaringsmidler. Heri må det vel fremgå at der en sådanne, ik´?
M.h.t. AGA på 563 så må i jo selv have reparationsbogen og kan i dér se om der er noget anført? Min eneste nuværende bud.
Særtogslanterne på tenderen, hrmmmmmmmmmmmh. Godt spørgsmål. Det foresvæver mig, at der både var stikdåse øverst som nederst, så den ekstra lanterne KUNNE muligvis være elektrisk på et senere tidspunkt. Type III tenderne havde det i hvert tilfælde.
Nå, må grave videre.
Godnat og sov godt!

Steff

--
Steffen Dresler

Godmiddag til Filip, Peter og I andre læsere.

Det har irriteret mig lidt med de lanterner på litra K, for der er noget der ikke stemmer helt eller også tager man/vi noget for givet.
Jf. DRM tillæg II er følgende litra K udstyret med gasbelyst (AGA) frontlanterne (den nederste på pufferplanken) og elektrisk (6 volt) akkumulatorbelysning på tenderen, i førerhuset samt særtogslanternen (den øverste placeret på røgkammeret):
Nr. 531, 536, 537, 538, 539, 542, 543, 544, 545, 547, 548, 550, 553, 554, 560, 562, 564, 566, 573, 574, 575, 576, 577, 578, 581, 582, 583, 584, 589, 590, 592, 593, 594, 595, 598, 599 og nr. 600, i alt 37 lokomotiver. Placeringen af AGA flasken normalt på barrierepladen til venstre for røgkammeret (i kørselsretningen), men på et par U/I K I tilsyneladende på barrierepladen på højre side i kørselsretningen på siden af kedlen.
Da de resterende litra K ikke er nævnt må jeg gå ud fra, at de ikke er ændret og derfor har bibeholdt deres oprindelige olielanterner, men muligvis har haft el belysning i førerhuset. Men det står ikke anført i DRM tillæg II, hvilket jo som sådan heller ikke vil være usædvanligt, da DRM II jo kun omfatter ændringer i forhold til normalen. Men igen er der et billede af nr. 516 og nr. 527 med AGA og de skulle jf. tillæg II til DRM jo ikke have dette (bl.a. billeder ”DSB i årene 1959 – 1969”, side 43 og ”Danmarks jernbaner i 125 år” side 120 fra 1956). På andre billeder opdager jeg, at nr. 538 (”Danmarks Jernbaner i 125” år side 135), 539 og nr. 566 (foto 1951) trods AGA flaske og ændret jf. DRM tillæg II har olielanterne (petroleum) som den nederste lanterne, men el for særtogslanternen og derfor også i førerhus og på tender. Og for at gøre forvirringen helt komplet, er der et billede af en U/I K I i bogen ”Odin og Roeskilde” fra 1951/52 med el lanterne nederst og el stik til særtogslanternen og ingen AGA flaske.
Ser man på udrangeringerne er det de lokomotiver med olielanterner der bliver udrangerede først, (heriblandt nr. 563 i 1956) men omkring 1952 – 1957 selvfølgelig også lokomotiver med AGA.
Hvilken konklusion kan jeg/man/vi så drage? Svært, men umiddelbart har nr. 563 altså ikke haft AGA i sin driftstid jf. informationerne i tillæg til DRM II, hvis det skal tages bogstaveligt og firkantet. På den anden side har nr. 516 og nr. 527 ikke have haft AGA, men havde det alligevel og nr. 538, 539 og 566 jf. det officielle haft AGA, men fotograferet med olielanterne! Har man så indbygget brænderen for AGA i en olielanterne? Lanternerne har i hvert tilfælde beholdt skorstenen og har spejltype baggrundsrefleks.
Der er jo så den mulighed – som også tidligere anført – at man ganske simpelt har taget noget AGA udstyr fra en udrangeret maskine og sat det på nr. 563 (og nr. 516 og 527) uden at det er optaget i DRM, da det tidsmæssigt var ligegyldigt, da litra var på vej ud.
Det bedste ville altså helst være et billede fra omkring 1954-55 før nr. 563 blev udrangeret, for at kunne afgøre det ene eller det andet (få en bekræftet information og dermed en efterretning). Er der nogen der lige har et sådanne?

Men under alle omstændigheder er der lidt uoverensstemmelser mellem det skrevne og nogle billeder, hvis altså………

--
Steffen Dresler

Ha, ha, ha, jeg vidste at du bare skulle startes! ;-)

Jeg skal nok undersøge om vi har reparationsbogen til 563 i Randers næste gang jeg er deroppe, og så se om der står hvornår gassen skulle være monteret. Under alle omstændigheder var det tydeligt at det havde været der før, for vi har ganske enkelt genbrugt de gamle huller i fodpladen, både til flasken og lygten.

Hvis vi skal fortsætte forviringen, hvad var der så af muligheder bagpå?
På 708 http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=186 ses det ret tydeligt at lanternen er monteret midtpå, men der er tilsyneladende ingen holder nederst? Det strider jo lidt imod (daværende) regler for kørsel i mørke, idet den nederste i højre side (i kørselsretningen) jo var plantogsbelysning, mens den øverste i midten som supplement til den nederste var særtogsbelysning. Det kunne altså tyde på at de slet ikke kunne føre korrekt plantogsbelysning og derved også korrekt særtoogsbelysning.
Det samme gær sig gældende her:
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=190
Og måske endnu mere tydeligt her:
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=195

Desværre er min SR lidt mere opdateret end til disse oplysninger (heldigvis ville de fleste nok sige :-) ), men jeg har kigget i signalreglementet af 1935, hvor det fremgår at både plan- og særtog kun fører en lygte i mørke (i dagslys suppleres lygten med skiven for særtog, men ingen forskel i mørke!) og altså er det kun kendingssignal for arbejds- og hjælpetog der "kræver højt" lys! Nu er det jo ikke 1935 vi taler om her, men små 20 år senere, men hvornår udgik dette reglement?

Der skal lige siges at i 1935-reglementet er den nederste lygte stadig centreret, så jeg er klar over at jeg muligvis blander to reglementer helt sammen.

Til gengæld kunne det godt tyde på at type II tenderene aldrig blev opdateret til det nye reglement (idet lygteholderen forblev centreret) og derfor ganske enkelt ikke havde mulighed for at føre samme belysning som fronten.

Signalreglementet (SIR), en aldrig rettet udgave fra 1944, har disse natsignalformer

Nr 63. "Almideligt kendingssignal": Hvidt lys på lokomotivet.

Nr 64. "Kendingssignal for Tog, som paa dobbeltsporet bane kører paa venstre spor" : Hvidt Lys over hvidt lys på Lokomotivet.

Nr 66. "Kendingssignal for Arbejds- og Hjælpetog": Brandgult Lys over hvidt Lys på Lokomotivet. På Sneplovstog anbringes kun hvidt lys.

Nr 67. "Kendingssignal for Rangerlokomotiver og Rangertraktorer": To hvide Lys i hver Ende

Nr 70. "Slutsignal for enkeltkørende lokomotiver": Rødt lys bagud.

SIR siger ellers intet om, hvor på lokomotivet (højre/midt/venstre) natsignalet placeres.

--
Svend

Svend lige en kort!
Du mener vel m.h.t. signal 64 "Rød over Hvid" (senere ændret til "Hvid over rød"). For "Hvid over hvid" er signal 65 "Kendingssignal for særtog" ikke?

--
Steffen Dresler

Du har ret - der røg lige lidt i kopieringen.

Opdatering (delvis)

Nr 63. "Almideligt kendingssignal": Hvidt lys på Lokomotivet.

Nr 64. "Kendingssignal for Tog, som paa dobbeltsporet bane kører paa venstre spor": Rødt lys over hvidt lys på Lokomotivet

Nr 65. "Kendingssignal for Særtog": Hvidt Lys over hvidt lys på Lokomotivet.

Nr 66. "Kendingssignal for Arbejds- og Hjælpetog": Brandgult Lys over hvidt Lys på Lokomotivet. På Sneplovstog anbringes kun hvidt lys.

--
Svend

Fandt dette cirkulære som muligvis kan give lidt, har delt det så det er lettere at læse.
[image]
[image]
[image]

Mvh
Georg

Der står vel indirekte at der ikke kan føres særtogsbelysning på tenderen...

Hej igen og nu også yderligere til Svend og Georg - og alle andre sæ´følig!

De tendere type II (K,C,D) ser ud til da de var driftstendere efter krigen, kun at have en centreret på midten af tenderens bagvæg placeret lanterneholder med eller uden stikdåse for el-belysning oppe på kanten til dækket på tenderen. Der HAR også været en lanterne holder helt øverst, men er åbenbart væk efter (ca. SIR 44?). Så muligheden for at vise kendingssignal andet end for almindeligt tog er næsten umulig, ikke? Og det samme gælder for anvendelse som skydelokomotiv.
Som jeg læser og ser det, er placeringen af lanternen fra midten og ud til siden sket med SIR 44 (selvom det er en administrativ ændring), men faktisk først slået igennem mellem 1945 og ca. 1950. Og da det jo "kun" er en administrativ placeringsmæssig ændring (kendingssignalerne blev jo ikke ændret) er ændringen foretagen hen ad vejen og vist kun helt gennemført på E og type III tenderne. Årsagen til at flytte placeringen foran var den simple, at lanternen "kom i vejen" når der skulle renses røgkammer.
Det sidste sp. vedr. brugen af kendingssignaler på en tender er et juridisk spørgsmål jeg ikke kan svare på (selvom det nu er ganske ligegyldigt). Men det KUNNE jo være at de gode trafikfolk har det presant fra skolen? Jeg bliver i hvert tilfælde ikke klogere på at læse SIR 44 og bemærkningerne dér.

--
Steffen Dresler

Nogle billeder hvor man ser tenderen med kabelføring og lanternes placering.
[image]
C 717 billede taget under ophugningen i Mundelstrup 1969.
[image]
C 708 Slagelse 1969.
[image]
R 948 tender Langå 1969.
[image]
H 800 Aarhus 1970.
[image]
E 967 Langå 1969.
Mvh
Georg

Hej Georg
Tak for især disse to billeder:

C 717 billede taget under ophugningen i Mundelstrup 1969.

R 948 tender Langå 1969.

Det første giver noget at måle efter når jeg skal eftersøge de sikkert tilsvejste huller efter holderen midtpå og det andet placeringen af "948" på en wintherthur tender, der jo adskiller sig fra de øvrige ved at have rundhovede nitter ved afstivningen øverst/bagerst. På 946 har nummeret hidtil været placeret noget tilfældigt på naglerne, men det ses jo helt tydeligt her, at det skal placeres under!

Venlig hilsen
Filip

I forbindelse med vinterens småopgaver på K 563, har et par "museale friheder" måtte lade livet, til fordel for et mere autentisk udseende. Det betyder blandt andet at "griselygten" nederst på fronten er blevet udskiftet med en AGA-lygte og gasbeholderen har igen indfundet sig på fodpladen. Det har dog afstedkommet en del diskussioner om farven på denne gasflaske: Skal den være sort eller den traditionelle mørkerøde farve, som AGA-flasker normalt har?

Erik Hellesen har præciseret at flasken altid har været sort! - Forklaringen på billedet med 825 må være at man har brugt en "normal" flaske eller nogen har valgt at male den i standart AGA-farve. 563's flaske beholder således sin sorte farve - i hvert fald indtil konkrete beviser ændre dette! :-)

Når maskinerne kørte plantog var det naturligvis kun med gaslygten på fronten, men når der kørtes særtog under forhold hvor den hvide skive ikke var tilstrækkelig, benyttedes en lygte mere, monteret foran skorstenen. Hvilken lygte benyttedes til dette på K I'ere i 1950'erne?

Tilbage er så kun af finde ud af hvilken model der skal bruges som tender/særtogslanterne: Den lille griselygte eller den ombyggede store olielampe, som Peter nævner.

Vi har allerede været godt omkring lygteføringen og den er nu også klar, idet vi ved særtog i dagslys kun skal have AGA-lygten på (og den hvide skive) og i mørke tillige el-lygten på røgkammeret. På tenderen kun en, hvor holderen muligvis skal flyttes, idet der i hvertfald skal kigges efter indikationer på at holderen har siddet midt på tenderen og ikke på overkanten som nu.
Tilbage er så kun af finde ud af hvilken model der skal bruges som tender/særtogslanterne: Den lille griselygte eller den ombyggede store olielampe, som Peter nævner.

Billeder viser - dem jeg har set igennem - at det er den ganske og almindelige el-lanterne, der er anvendt som særtogslanterne og bag på tenderen. Det gør det både rigtigt og billigt. At bruge olielanternen kan jeg ikke på billederne overhovedet se anvendt, hverken for som særtogslanterne eller bagpå. Så efter min ringe mening, el-lanternen :-)

Hold da op hvor det glæder mig at Erik har været med på klumpen, skønt :-D

--
Steffen Dresler

Billeder viser - dem jeg har set igennem - at det er den ganske og almindelige el-lanterne, der er anvendt som særtogslanterne og bag på tenderen. Det gør det både rigtigt og billigt. At bruge olielanternen kan jeg ikke på billederne overhovedet se anvendt, hverken for som særtogslanterne eller bagpå. Så efter min ringe mening, el-lanternen

- Det bliver den lille, med mindre andet dukker op!

Hold da op hvor det glæder mig at Erik har været med på klumpen, skønt

Ork, vores mentor er ikke glemt: Han har senest været inddraget da det forlorne spejl gik af glideren på vej til Od i efteråret og til at gennemskue halteriet som hun alle dage har haft. Så selvom vi mener vi er nogen helvedes karle, kan vi godt lytte til erfaring - en gang i mellem! :-D

Hej Filip.

Farven på gasflaskerne er selvfølgelig sort.

Mennnnn!!

Da vi midt i 80`erne fik fyldt gasflasken til OHJ 38 kom den tilbage i den rødbrune farve (samme flaske) med besked om acetylen-flasker skulle være rødbrune aht. til brandvæsenet.
Det er ikke ret smukt på et damplokomotiv, så vi malede flasken sort igen, dog mener jeg at vi lod skulderen være rødbrun.

Lanternerne på OHJ 38 bliver ombygger til elektrisk lys. Det vil formentligt være umuligt at få fyldt de gamle flasker og de nye ser endnu værre ud på et damplokomotiv. AGA-lamperne bliver bevaret, men med diodelys,hvor dioden ikke kan ses forfra.

Mvh
Lars

--
[image]

Da vi midt i 80`erne fik fyldt gasflasken til OHJ 38 kom den tilbage i den rødbrune farve (samme flaske) med besked om acetylen-flasker skulle være rødbrune aht. til brandvæsenet.

Hej Lars

Ah, mon ikke det er sådan flasken på 825 også fik sin farve? - Det tror jeg! Tak for forklaringen.

Lanternerne på OHJ 38 bliver ombygger til elektrisk lys. Det vil formentligt være umuligt at få fyldt de gamle flasker og de nye ser endnu værre ud på et damplokomotiv. AGA-lamperne bliver bevaret, men med diodelys,hvor dioden ikke kan ses forfra.

563 har også fået indbygget elektrisk lys i AGA-lygten, idet flasken ganske rigtigt ikke kan godkendes mere (vi har lige prøvet). Den eneste anden løsning vil være at gemme en moderne beholder et andet sted på maskinen, men det bliver i hvert fald ikke i første omgang.

Venlig hilsen
Filip

Nårh ja, så er der jo den famøse særtogsskive som skal monteres ved kørsel med særtog i dagslys. Dette må jo næsten også medføre et (par) spørgsmål:

- En K I har tre holderen foran der kan holde denne skive: En på røgkammerlågen og en på hver afslutning af fodpladerne lige over pufferne. Hvilken skal skiven monteres i? Jeg har set billeder af flere forskellige litra, hvor de overvejende monteres på røgkammerlågen, men bla. andet litra G har de i flere tilfælde være monteret "nede".

Hvordan forholder det sig på bagpå tenderen? K 563 er desværre ombygget til "triangel-lys" bagpå, og holderne for skiven er derfor fjernet. Har nogen billeder? Både 563 og 564 har et ekstra skab bagpå som nok har tvunget placeringen af lanternen bagpå lidt op for at komme fri af lågen. Har nogen billeder af denne opbygning?

Go´formiddag Filip!

Vi er igen ude i ”noget juristeri” hvor vi skal prøve at forklare det praktiske i de ellers helt klare regler i SIR 44 (som jeg ser det).
M.h.t. til at føre Kendingssignal i dagslys (cirkulære skiver) har jeg også set P med ”alternativ” anbringelse for enden af barriere/fodpladen.
Men de billeder jeg har set af litra K (og C og D) med kendingssignal, har ALLE haft skiven monteret på røgkammerdøren, se bl.a. et HDH billede optaget på Mdt Ro på skiven med K II nr. 582 (har ikke rettighederne).
Så til bagdelen/slutningen.
Det billede Georg Schmidt viste af en C-tender (717) er jeg (næsten 100) sikker på er standarden for en DSB type II tender (C, D og K). Altså med en lanterne holder centreret på midten af bagvæggen (lige over ”klappen” til værktøjskassen for de tendere der er udstyerede med en sådanne) og to kendingssignalholdere ude i siderne anbragt meget lavere. Hvad vi IKKE kan se, er, at der næsten helt sikkert er en lanterneholder (magen til den øverst på røgkammeret) på dækket bag udkragningen (den udbuede del af det øverste af K-tenderen) mellem vandpåfyldningshullet og tenderkanten.
Hverken kendingssignalholderne eller sidstnævnte lanterneholder er med på HT, da de er monterede senere.
At der ER og SKAL være to kendingssignalholdere ses også tydeligt på et billede af KEJ (i den lille ældre gode bog ”Litra D” fra Lokomotivets forlag 1988 side 27) af en D i Næstved med tog til Mogenstrup. Stammen blev trykket til Mogenstrup ad venstre spor, hvorfor der bag på tenderen i kendingssignalholderne var anbragt hele 2 ”kendingssignal nr. 64” skiver (Røde med hvid kant).
Som et kuriosum skriver SIR 44 ved ref. 127-III af 1. december 1960, at ”Kan signalet ikke anbringes på sidste køretøj, skal der anvendes signalplanke”. Det må vel betyde, at ligegyldigt om der er holdere bag på tenderen eller vognen, SKAL der føres kendingssignal.
Og så lige en påmindelse fra drengene i Roskilde, husk at lokomotivet også skal have monteret donkraft!!

Fortsat go´ dag!

--
Steffen Dresler

Så til bagdelen/slutningen.
Det billede Georg Schmidt viste af en C-tender (717) er jeg (næsten 100) sikker på er standarden for en DSB type II tender (C, D og K). Altså med en lanterne holder centreret på midten af bagvæggen (lige over ”klappen” til værktøjskassen for de tendere der er udstyerede med en sådanne) og to kendingssignalholdere ude i siderne anbragt meget lavere. Hvad vi IKKE kan se, er, at der næsten helt sikkert er en lanterneholder (magen til den øverst på røgkammeret) på dækket bag udkragningen (den udbuede del af det øverste af K-tenderen) mellem vandpåfyldningshullet og tenderkanten.
Hverken kendingssignalholderne eller sidstnævnte lanterneholder er med på HT, da de er monterede senere.

God søndag
Tenderen har altså TO lanterneholdere(?); en centreret midt på bagvæggen og en ovenpå tenderen.
Med de meget strikse krav om at føre korrekt kendingssignal og manglende undtagelsessbestemmelser for lokomotiver med tenderen forrest (ingen har refereret sådanne bestemmelser), ville det også være besynderligt, om der kun var en lanterneholder bag på tendere.
Men at skulle have to lanterner på tenderen genopliver desværre en af trådens oprindelige problemstillinger: Hvilke lanterner blev brugt?
Nederst: Den elektriske.
Øverst: ??? - Dog kunne Peters forklaring (http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=39406) om en olielanterne liggende på tenderen være forklaringen. Men den er det åbenbart ikke lykkedes at verificere?
Jeg undskylder ikke at bidrage med nye oplysninger, men blot fastholder at der mangler oplysninger.

--
Venlig hilsen
Jens H B

Goddag Jens!
Øhh, jeg bliver lidt forvirret med det du skriver. Jeg kan se EN lanterneholder midt på bagvæggen og en elektrisk stikdåse øverst på tenderkanten samt 3 kendingssignalholdere på det viste foto. Så er der den omtalte lanterneholder man IKKE kan se på billedet oppe på dækket centreret mellem udkravningen (litra K + lidt D) eller kanten (litra C og de fleste D) og mellem vandpåfyldningshullet.

[image]
Her et billede af hvad jeg mener, kvaliteten ikke så god. Men der er ingen elektrisk stikdåse.

Som jeg ser billedet umiddelbart (Georg Schmidts), er der altså kun EN elektrisk stikdåse på type II tenderne. På et billede af tender K 595 i Brande frihavn er den oprindelige - og på HT viste originale lanterneholder visibel øverst, men stadig kun en elektrisk stikdåse.
Som du rigtig skriver er en konklusion jo lidt svær med mindre ekstralanternen var olie (petroleum) ELLER (absolut spind) at man i det specielle tilfælde havde en akkumulator placeret inde i det lille skab og en ledning ført ud til lanternen. Den øverste (ekstra)lanterne blev så koblet til den normale stikdåse?
Under alle omstændigheder var ingen af lanternerne AGA.
Men, er forholdsregler vedr. bl.a. dette IKKE anført i ”Ordre P” samlingen? Har den desværre ikke selv. Kunne måske også være anført i lokomotivpersonalets (LPA)"grønspættebog" (Georg Schmidt samling?)

Synes det er godt med respons og tanker så det skal du da blive ved med, man får nye vinkler på det hele, tak.

--
Steffen Dresler

Men, er forholdsregler vedr. bl.a. dette IKKE anført i ”Ordre P” samlingen?

Jeg har just gennemset Ordresamlingen serie P, 1922, og her er intet nævnt.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Men, er forholdsregler vedr. bl.a. dette IKKE anført i ”Ordre P” samlingen?

Jeg har just gennemset Ordresamlingen serie P, 1922, og her er intet nævnt.

Herligt at du kan og vil slå efter, men er din Ordre P rettet til midt/slut 1950'erne?
Jeg forstod at Filip var interesseret i forholdene ved udrangeringen af 563, og der er tidligere i tråden også refereret til SIR 1944 (der jo af gode grunde ikke var gældende i 1922).
SIR 1944 er selvfølgelig også rettet mange gange frem til 1975, så jeg håber da også at de, der har refereret til det overvejer om pågældende udgave var gældende på det ønskede tidspunkt (jeg har f.eks. to nyere udgaver, rettet t.o.m. 447 (23/5 1971) hhv. 491 (26/5 1974).

--
Venlig hilsen
Jens H B

Kære Jens, Thomas, Filip, Kim, Peter, Georg, Villy (læser sikkert med) m. fl.

Altså 563 skal se ud som den så ud ved udrangeringen fra DRIFTEN, det vil sige på et tidspunkt, hvor den havde AGA foran nederst og el 6 volt på særtogslanternen øverst på røgkammeret og bag på tenderen. Den har (skal have hvis ikke) særtogslanterneholder øverst på dækket på tenderen uden el-stik herfor, den ”normale lanterneholder” midt på bagvæggen på tenderen og el-stik oppe ved kanten samt tre kendingspladeholdere. Altså som det ene D billede og de to C billeder, Georg Schmidts og mine.
Sandsynlig donkraft under tenderen (Jørgen og Co. har jo nok rodet ved tenderen i.f.m. revisionen, men det ved Villy sikkert).

Man bliver jo bare lidt klog på dette hersens og får opfrisket noget glemt, som f.eks. at se efter i ”Vejledning i Almindeligt Lokomotivmandskab, 2. Del Kørsel, Fejl ved Lokomotivet, udarbejdet af Vilhelm Voldmester, 2. udgave 1948, side 15, pkt. 14g , hvori er anført:
Et sæt Natsignaler mindst bestående af:
1 Stk. Frontlanterne for elektrisk Lys eller A.G.A. Gas, samt
1. Stk. Særtogslanterne. Hvis denne er indrettet for elektrisk Lys, skal yderligere medføres en Frontlanterne indrettet for Petroliumsbelysning. Hver Lanterne skal være forsynet med eet Stk. rødt og eet Stk. brandgult Signalglas.

Det må jo så betyde, at der VAR en ekstralanterne – petroliumsbelyst – og at det var denne der blev anvendt ”baglæns” med tenderen forrest ved særtog, arbejdstog mv.

Så er vi vel ankommet – måske lidt forsinket?

Så behøver vi vel ikke se ordre P igennem, HVIS ovenstående kan godtages?

Det giver vel også Peter lidt svar på Nordsjællandskes K-lokomotiv, altså begge frontlanterner og tenderen petroleum, hvis de kører før SIR 44? Jeg tænker på lille dom og uden sneskærme (og ”fake” vakuum ”opretstående” slanger?).

--
Steffen Dresler

Den er jeg med på :-) :
1 AGA, forrest
1 elektrisk 6 V, normalt baglanterne
1 petroleum som reserve (normalt på røgkammerdøren/over røgkammeret)
- eller har jeg misset noget?

--
Venlig hilsen
Jens H B

Den er jeg med på :
1 AGA, forrest
1 elektrisk 6 V, normalt baglanterne
1 petroleum som reserve (normalt på røgkammerdøren/over røgkammeret)
- eller har jeg misset noget?

Johhh, altså, at el-lanternen fra tenderen flyttes op øverst på røgkammeret ved særtogskørsel FREMAD. Olielanternen forbliver på sin opbevaringsplads.
Med tenderen forrest nederste lanterne el (den normale lanterne holder midt på tenderens bagvæg) og den øverste petrolium.

--
Steffen Dresler

Enig, men hvor er opbevaringspladsen?
Ud fra Georgs citat fra rettelsen 1942 til Damplokomotivet og dets betjening antog jeg, at opbevaringspladsen var på røgkammerdøren/over røgkammeret, men det understøttes ikke ligefrem af billederne.
En olielygte kan jo ikke lægges ned uden at olien render ud.

--
Venlig hilsen
Jens H B

Enig, men hvor er opbevaringspladsen?

Ud fra det billedmateriale herinde, må man konkludere at olielanternen er "gemt" et eller andet sted, idet den ikke er synlig på nogle billede, ej heller monteret øverst på tenderen, som dens funktion foreskriver. Da scenariet må siges at være ret atypisk (både særtogskørsel OG baglænskørsel tilmed) har den måske været i den ene af værktøjskasserne på tenderen og olien har ganske enkelt ikke været påfyldt.
Henset til den stærkt begrænsede brug, er dette vel sansynligt?

Jeg har jo kun teksten at gå ud fra i Vejledningen der siger, at hvis særtogslanternen er en el-belyst (den der bliver taget fra tenderen), skal der YDERLIGERE medbringes en olielanterne. Hvor den er anbragt når ikke i brug ved jeg ikke, men et af skabene er vel en mulighed.
Nu tror jeg ikke, at et sæt bare lige uden videre får at vide, at de skal køre en særtogs/arbejdstogs tur pludselig og med tenderen forrest, MENS de er igang med turen. Så mon ikke, at olielanternen var med under alle omstændigheder. Det skal den jo jf. Vejledningen, men så kun monteredes og blev opfyldt med petrolium når den skulle anvendes? Den sad i hvert tilfælde IKKE på under normale forhold. Og petrolium blev da medført almindeligt i en dunk med hældetud for bl.a. også afrensning, optænding mv.
Så jeg tror/fastholder den mulige konklusion, men kan ikke svare på hvor lanternen blev opbevaret, hvis ikke monteret FOR SÆRTOGSKØRSEL OG MED TENDEREN FORREST.
Sagt på en anden måde, vi har nu SIR, afskrift af skrivelser for lokomotivpersonalet, en jpg. fil med doc. samt nu også Voldmesters ord for at gøre det (Vejledningen). Så det er vel den sandhed vi kan få. Opbevaringen af lanternen - kan ikke huske alle skabe og gemmer på en K-tender, er vel en i dette tilfælde en teknikalitet!

--
Steffen Dresler

Bare rolig Steff, jeg vil ikke bidrage til at give dig flere grå hår (selvom det vist er for sent ;-) ), så jeg er tilfreds med svaret!

For at opsummere hele tråden, så er den udførsel vi bør sigte efter på 563:
- AGA-lygte forrest, nederst, med sort gasflaske. (Plantogsbelysning)
- Særtogsskive på røgkammeret ved særtogskørsel i dagslys.
- Ellanterne på røgkammeret ved særtogskørsel i mørke (den fra tenderen).
- Ellanterne på tenderen (plantogsbelysning).
- Særtogsskive nederst til venstre (!) ved baglæns særtogskørsel i dagslys.
- Olielanterne øverst på tenderen ved baglæns særtogskørsel i mørke.

Donkrafterne afventer endelig dokumentation. Jeg kender til et billede taget i forbindelse med optagelserne til "farvel til dampen" og ud fra dette vil afgørelsen komme!

Slutteligt vil jeg gerne, på dampafdelingen i Randers' vegne, takke alle bidragydere for deres hjælp! En del af disse punkter er allerede blevet gennemført og vi glæder os til at fremvise det endelige resultat senere på foråret!

Med venlig hilsen

Filip Gram

Nååå, de grå hår har jeg jo farvet, skulle se så voksen og erfaren ud ;-)

Så lige "Farvel til dampen" igennem. Det er da et værre udstyrsstykke rent lanternemæssigt.
P-maskinene med turbogenerator har olelanterne øverst som særtogslanterne, J-maskinen, der ikke har el, kører med el-lanterne øverst.
Til gengæld er K jo ikke gjort "museal" på optagetidspunktet og har heldigvis AGA nederst og el-stik øverst, men jeg kan ikke se - filmen panorere ikke tilstrækkeligt - hen på tenderen, så man eventuelt kan se donkraft. Ej heller muligt for mig at se om den skulle stå umiddelbart foran førerhuset. Håber i har RIGTIGE billeder.
Elleres jo en abefalelsesværdig film.
Nå, spisetid, ju-hu ikke min madtur.

--
Steffen Dresler

Nååå, de grå hår har jeg jo farvet, skulle se så voksen og erfaren ud

Det virker efter hensigten! :-D

Til gengæld er K jo ikke gjort "museal" på optagetidspunktet og har heldigvis AGA nederst og el-stik øverst, men jeg kan ikke se - filmen panorere ikke tilstrækkeligt - hen på tenderen, så man eventuelt kan se donkraft. Ej heller muligt for mig at se om den skulle stå umiddelbart foran førerhuset. Håber i har RIGTIGE billeder.

De har ikke stået foran førerhuset, idet der ganske enkelt ikke er plads efter monteringen af trykluft (i højre side) og monteringen af batterilys (i venstre side).
Jeg har netop været i kontakt med en indehaver at en billedserie optaget i forbindelse med at 563 blev trukket ud af sit skjul til optagelserne til "farvel til dampen", og her er donkraftene ikke monteret. Som du er inde på, er det muligt at de er fjernet efter udrangeringen i tiden inden dette billede er taget, men der er så rigeligt med "beviser" på at maskinerne ikke nødvendigvis havde dem på de sidste år, jf. et af mine andre indlæg her. Lad det være en lille overraskelse om de kommer på :-)

Nå, spisetid, ju-hu ikke min madtur.

he, he... :-)

Hejsa

Så må det være på tide at vise frugten af denne tråd (første svar fra maskinen, andet fra tenderen)

Plantog dagslys:

Plantog mørke:

Særtog dagslys:

Særtog mørke:

Arbejdstog dagslys:

Så burde det være arbejdstog mørke, men da jeg ikke har et 1944 reglement gættede jeg og tog to billeder. Hvilket (hvis noget overhovedet) er rigtigt?:
1. mulighed:

2. mulighed:

"Slutter" dagslys:

"Slutter" mørke:
[image]

- fortsættes i næste svar!

Så fra tenderen:

Plantog dagslys:

Plantog mørke:

Særtog dagslys:

Særtog mørke:

Arbejdstog dagslys:

Så burde det være arbejdstog mørke, men da jeg (stadig) ikke har et 1944 reglement gættede jeg og tog to billeder. Hvilket (hvis noget overhovedet) er rigtigt?:
1. mulighed:

2. mulighed:

"Slutter" dagslys:

"Slutter" mørke:
[image]

- Jeg håber at vride det sidste svar ud af jer og at I nyder resultatet! Glæd jeg til sæsonen starter, der er lavet meget arbejde for at føre hende tilbage...

Venlig hilsen
Filip Gram

Go´morn Filip (og sikkert Peter og andre der læser med).

Det er jo dejligt at se dine (jeres anstrengelser) på K´ern bære frugt. Det ser s.. godt ud.

Jeg kan se, at du er ved at fremstille et prøveafsnit til ”DSB museumstogs vejledning i historisk korrekt anvendelse af materiellet”. Her afsnittet ”Anvendelse af kendingssignaler på lokomotiv- og vognmateriel i perioden 1944 – 1975”.

Den kunne så blive en rettesnor for også klubbers brug af tidligere statsbanemateriel.

Nå, tilbage til billederne. Det eneste sted du efter min viden går lidt galt er m.h.t. anvendelsen af lanterne/farver i ”1. mulighed arbejdstog”. Det skal rettelig være som 2. mulighed med ”Brandgult lys over hvidt lys”.

Bemærk her generelt, at omkring begyndelsen af 1960´erne (tror jeg ud fra billeder og rettelsesblade til SIR 44), ”vinder dovenskaben for lokomotivpersonalet ” og den farvede lanterne skifter fra øverste og til nederste. Altså at f. eks. signal nr. 66 ”Kendingssignal for arbejds- og hjælpetog” bliver rettet FRA ”Brandgult lys over hvidt lys” TIL ”Hvidt lys over brandgult lys”. Det samme gældende for signal nr. 64, ”Kendingssignal for tog, som på dobbeltsporet bane kører i venstre spor”, hvor signalet bliver rettet FRA ”Rødt lys over hvidt lys” og TIL ”Hvidt lys over rødt lys”.
Årsagen var denne, at det uagtet alt andet lige, var lettere for lokomotivføreren på et lokomotiv eller en motorvogn efter motordriftens indførelse, at sætte den farvede skive nederst, når man nu var alene om arbejdet.
Men i ”damptiden” og frem til begyndelsen af 1960´erne altså den farvede skive ØVERST.

Du/I skal i den anledning lige være opmærksomt på ”slutteren” med en rød skive/rødt lys. Dette signal KAN forveksles med Nr. 80. ”Skydelokomotiv går med til næste togfølgestation”.
Det kan jo være svært at se, men hvis et lokomotiv anvendes som skydelokomotiv som ovenfor beskrevet, skal man jo også kunne se de almindelige slutlanterner på enden af togstammen.
Hvis lokomotivet ”kun” skyder på i starten og ikke går med (er IKKE sammenkoblet med toget) til næste togfølgestation, er det signal 79 med om dagen to røde skiver og om natten to røde lys (i begge tilfælde anbragt vandret som anbringelsen af lanterner på rangermateriellet). Og hér igen skal togets slutskiver/lanterne kunne ses.

I øvrigt synes jeg slet ikke ideen med at lave en vejledning i korrekt anvendelse af materiellet, herunder anvendelsen af kendingssignaler er så tosset endda. Og det tror jeg heller ikke Peter er uenig i. Det kunne jo være et projekt du skulle tale med John om?

--
Steffen Dresler

Helt enig med Steff. Dog skal man lige tænke på at driften kan kollidere med med det historiske. Jeg kan nævne at vi i NSJK har lavet en restaureringspolitik, som også tager hensyn til at materiellet skal kunne anvendes i driften, men ikke i samme detaljeringsgrad som Filip beskriver,men jeg kan kun hilse initiativet velkommen

Hej Peter og Steff

Jeg takker for roserne og forslaget! - Og Peter jeg går ud fra at du har set de mærkelige små røde streger, der vist har sneget sig ind? ;-)
Generelt er forskellene mellem de to nedenstående billeder vist ved at være meget få og, inden pinse, endnu færre end dette dugfriske billede fra weekendens prøveopfyring viser. Der mangler endnu batterikassen (er klar til montage), lyddæmperen over sikkerhedsventilerne (er afmonteret for justering af sikkerhedsventiler) samt et par enkelte stafferinger. - Men det hjælper på det!
[image]
[image]

Hej Filip
Til lykke med det flotte resultat - og ja jeg har set at du er kommet til fornuft og fået påført de korrekte røde streger. det er godt at se at der er overskud til at dyrke detaljerne. Nu kan vi sikkert få en lang debat om korrektheden af de røde streger, stregtykkelser, placering på maskinen, farver og meget mere. men godt ser det ud

Hej Filip
Til lykke med det flotte resultat - og ja jeg har set at du er kommet til fornuft og fået påført de korrekte røde streger. det er godt at se at der er overskud til at dyrke detaljerne. Nu kan vi sikkert få en lang debat om korrektheden af de røde streger, stregtykkelser, placering på maskinen, farver og meget mere. men godt ser det ud

He, he... En diskussion? - Det ved du jeg altid er klar på, ha, ha! :-D

Jeg har nu hele tiden gerne ville have dem, der var nu mere tale om at jeg ikke regnede med at kunne overtale chefen, men det blev slet ikke nødvendigt! :-D

Den lange debat kan hurtigt afklares idet vi brugte de gamle DSB farvekort, hvor den ene står beskrevet til stafferinger. En hurtig sammenligning med RAL-farverne og så er den i skabet. Det tror jeg ganske enkelt ikke på kan gøres bedre!

Tykkelserne er dejlig fleksible, idet jeg har målt 2-5 mm på C 708 og Hs 363 der begge står i gammel bemaling. De er meget snævert omkring 3 mm på 563 og de lige streger er fremstillet med samme tape som vi brugte på 582 i sin tid.

Placeringen er fastlagt ud fra billederne fra før den blev adskilt. Det er meget muligt at vi ikke har fået alle stregerne med, idet både billedekvalitet og malingens tilstand på optagelsestidspunktet kunne være bedre, men vi vil hellere tilføje en senere der viser sig at mangle (ved passende dokumentation - en udfordring for Georg måske? :-) ) end fjerne en der er for meget. F. eks. ser det samlede indtryk ud til at cylindrene og kraven på tenderen burde have, men det viser billeder ikke, så de venter på at en dukker op med det rette billede...

Jeg er udemærket klar over 563 ikke er helt korrekt, men noget kan ikke ændres i forhold til nutidige krav og noget vil vi ikke ændre grundet drifthensyn, som du også nævner. - Og der står stadig ting på "to-do" listen, men det er primært ting der venter på at maskinen skal totalopmales, hvilket varer nogle år endnu!

Go´aften d´herre Filip og Peter m. fl.

En herre der kalder sig Busse skriver vedr. stafferingers bredde følgende:

"Locomotiven und Tender werden sehe sorgfältig und dauerhaft bemalt und lackiert. Der Kessel, Dom, Sandkasten, die Rauchkammer und das Wetterhaus das Lokomotiven sowie die Tender werden Schwartz gemalt und an den entsprechenden stellen mit 1/8" bis 1/4" breiten roten Zierstriefen".

Så her er bredden af stafferingerne med lidt valgfrihed. I øvrigt havde de fleste lokomotiver - også i begyndelsen af 1950´erne - gråmatte kedler a.h.t. varmeudstrålingen. Se bl.a. modellen af litra K på museet 1. sal.

Bare lige for at bringe lidt uorden i reglerne ;-)

Nå, skal mentalt indstille mig på en helt anden lokomotivfarve, nemlig blå og med et smil på for arbejde i den kommende weekend, Thomas the Tank engine.

Ham skulle alle med børnebørn måske aflægge et besøg i weekenden i Odense?

--
Steffen Dresler

Arbejdstog dagslys:

Så burde det være arbejdstog mørke, men da jeg (stadig) ikke har et 1944 reglement gættede jeg og tog to billeder. Hvilket (hvis noget overhovedet) er rigtigt?:
1. mulighed:

2. mulighed:

- Jeg håber at vride det sidste svar ud af jer og at I nyder resultatet!

Der var flere muligheder mht. arbejdstog, alt efter tidsperioden.

Mvh
Jens

Kære Jensen!

Det er har du jo helt ret i og dog. Forskellen er blevet beskrevet allerede m.h.t. anbringelsen af de farvede skiver på kendingssignalerne i dette link: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=42177

Men vi skal jo huske på, at vi taler om dampperioden og hér for litra K´s vedkommende. Så det er jo nok den første med "Brandgult over hvidt" der er gældende, da litra K som sådan jo var udrangeret, da ændringen i SIR 44 blev gennemført.

Men ellers et rigtigt godt link du har fat i dér. Godt og ligetil beskrevet og ikke mindst illustreret.
Mener at det dansksprogede link kan fås gennem tidsskriftet Lokomotivets "service" på deres hjemmeside, hvis det stadigt er virksomt.

--
Steffen Dresler

Men, er forholdsregler vedr. bl.a. dette IKKE anført i ”Ordre P” samlingen?

Jeg har just gennemset Ordresamlingen serie P, 1922, og her er intet nævnt.

Herligt at du kan og vil slå efter, men er din Ordre P rettet til midt/slut 1950'erne?

Nej, den jeg refererer til, er Ordresamlingen serie P i originaludgave fra 1922 uden rettelsesblade.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Go'eftermiddag.
Jeg beklager at skabe forvirring - er det fordi jeg skrev kendingssignal om brug af to lanterner (som natsignal)?
Du forstod heldigvis pointen om, at der må have været tale om brug af to lanterner, medmindre reglerne (SIR) har givet udtrykkeligt tilladelse til det.
- og jeg skal nok sige til en anden gang :-)

--
Venlig hilsen
Jens H B

Og så lige en påmindelse fra drengene i Roskilde, husk at lokomotivet også skal have monteret donkraft!!

Mens vi igen venter i spænding på hvad der må dukke op om holderne, (og evt Peters ekstra lanterne, der nu virker ret realistisk) så kommenterer jeg lige på ovennævnte:

Er det noget drengene (Villy?) har dokumentation på at netop 563 havde? En gennemgang af databasen her, viser at det er højst tilfældigt om maskinerne i de sidste år havde donkraftene monteret!

Efter maskinerne fik trykluft, blev donkraftene jo flyttet ned på tenderen, hængende "på hovedet" lige foran pufferplanken. Holderen til dem er på 563 i dag skåret delvist af og det skal i hvert fald reetableres (godt set - tak for det!) men om der skal donkrafte op, ser jeg ingen grund til, med mindre - som sagt - at nogen kan dokumentere at netop 563 havde det ved udrangeringen.

Med donkraft:
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=699
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=744
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=748

Uden donkraft:
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=675
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=688
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=696

Hej
Har fundet følgende i "Damplokomotivet og dets betjening, tillæg til lokomotivets indretning 1939, revideret 1942.
[image]
DLF's lommebog 1953 siger bl.a om særtog " Særtog fører kendingssignal nr. 65: Ved dag hvid skive, i mørke et hvidt lys ovenover forlanternen (undtagen på enkelte strækninger i og ved København)".

Har set et billede af D 872 med særgodstog med tenderen forrest ved dag i 50'erne. Den hvide plade sad nederst til venstre i køreretningen bsgpå tenderen og lanternen sad i øvrigt midt på tenderens bagplade ligesom på C 708.
[image]
S 740 netop ankommet til Gb en skummel januardag i 1969 efter et særtog.
[image]
H 800 Skanderborg september 1970.
[image]
Pladen sad altid på røgkammeret, her H 800 ved Hasselager september 70, manden der holder på huen i førerhuset er Dancker. :-)

Hilsen Georg

Hej alle i denne tråd jeg vil i aften gennemgå alle billederne der blev taget før vi adskilte maskinen i Roskilde i sin tid.
I roskilde har vi altid gennemfotograferet maskinerne før adskillese.
jeg husker ikke donkraftene som monteret, men at de lå på tenderen, 564 har altid haft sine monteret.

Men der er lige en detalje der mangler hvis K aren skal se ud som på sidste drift dag
og det er batterrikassen på bariaerpladen i fyrbødersiden. sammemodel som 708.
En kasse beklædt med tjærepap for belysning af manometer og vandstandsglas, samt styringsskruge.

og så er der lige førehustaget.
maskinens tag er nu belagt med tagpap, hvis denskal den føres tilbage skal det være sækkelæred,tjæret og belagt med sand og derefter malet gråt.

den var også strafferet det ses tydlig på billederne.

mvh villy

Hej alle i denne tråd jeg vil i aften gennemgå alle billederne der blev taget før vi adskilte maskinen i Roskilde i sin tid.
I roskilde har vi altid gennemfotograferet maskinerne før adskillese.
jeg husker ikke donkraftene som monteret, men at de lå på tenderen, 564 har altid haft sine monteret.

Men der er lige en detalje der mangler hvis K aren skal se ud som på sidste drift dag
og det er batterrikassen på bariaerpladen i fyrbødersiden. sammemodel som 708.
En kasse beklædt med tjærepap for belysning af manometer og vandstandsglas, samt styringsskruge.

og så er der lige førehustaget.
maskinens tag er nu belagt med tagpap, hvis denskal den føres tilbage skal det være sækkelæred,tjæret og belagt med sand og derefter malet gråt.

den var også strafferet det ses tydlig på billederne.

mvh villy

Hej Villy

Det lyder fint. Batterikassen er fremstillet og bliver monteret inden sæson start. Taget og stafferingerne bliver nok ikke i denne omgang, men ikke glemt.

Med venlig hilsen

Ahm

så blev der studeret billeder og i 1985 hvor maskinen var i Roskilde var donkraftene ikke monteret i sine holder på tenderen.
villy

og lige en detalje, aga flaskeholderen manglede?
villy

Hej Villy og "dampbarnet" :-) i Randers!

Nu vil jeg nu ikke være så nervøs for en manglende donkraft og acetylen flaske på lokomotivet ved ankomst til Ro. At den har gaslanterne nederst, er der ingen tvivl om (se bl.a. filmen "Farvel til Dampen" fra 1966).
Men donkraft og andet "løst" inventar blev jo pr. automatik aftaget, når lokomotioverne blev enten hensat eller udrangerede. Skulle de så idrift igen, blev de "kompletterede" med det løse igen, herunder lanterner, fastnøgler, ildredskaber og hvad ved jeg. Og til filmen, blev de ikke driftsklare lokomotiver i flere tilfælde udstyret med de for hånden værende lanterner og så lige P med en olie øverst.
Vi har så bare "diskussionen" om hvornår man reelt eventuelt fjernede donkraftene, hvis fjernet og ikke bare "hængt" under tenderen. Men det er så næste opgave.
NB: Det var en rigtig god ide med batterikassen!

--
Steffen Dresler

og lige en detalje, aga flaskeholderen manglede?

Puha, du kunne have givet mig seriøst ondt i maven der, med det faktum, samt at Steff påpeger at maskinerne fik lanterne på, efter de "for hånden værende søms princip" til den film. Tænk hvis det bare er foto-gøgl til ære for filmen!
- Meeen, så kom jeg i tanke om at holderen er monteret i eksisterende huller samt at der er huller i pufferplanken til holderene for gasrøret og så meget tror jeg ikke på at de har gjort ud af det, for en filmsekvens på 10 sekunder!

Tak for mavesåret, Villy! ;-)

For hel..... Filip, vi ønsker ikke nogen hjertestop eller andet, vi vil jo MEGET GERNE havde dig omkring i laaaaaaaaaaaaaaang tid (som alle andre sæ´følig) :-)

Nå, filmen viser jo at lokomotivet HAR elektrisk belysning af særtogslanternen øverst. Og dette blev IKKE monteret, hvis der ikke allerede var AGA på nederste. Så ingen grund til at falde om ;-)

Nå, sidder og ser på tegninger, skal jo lave nogen til noget muligt kommende "bogeri". Mærkeligt at se, at der på bl.a. tegningerne af J II er TO forskellige udgaver af olielanternerne, en stor (nederst) og en mindre (øverst). Den må vi lige dykke i en anden gang, men ikke nu.

Fortsat god dag til alle!

--
Steffen Dresler