Forskel på jyder og sjællændere (Generelt)
Nu væltede minderne jo frem med alt den snak om MR-togene i en anden tråd, så jeg blev en smule inspireret til denne.
Jeg var barn i 80'erne og kan tydelig huske de mange togture fra Jylland til Sjælland. Nogen gange sad man i de fine fine InterCity-tog, der kørte ombord på færgerne og andre gange sad man og bumlede med pøblen i MR-togene, hvor man så skulle gå ombord på færgerne og fra borde igen og ned i et nyt regionaltog, men denne gang var det lokomotivtrukket og gerne med det eksotiske ME lokomtiv, som vi jyder jo ikke havde. Vi havde derimod de ældre MZ'ere...
Hvorfor havde man denne forskel, at MR hørte til vest for Storebælt, at ME og MZ 4-serien østfor og så resten af MZ'erne vestfor (eller hvordan de nu var fordelt)?? Jeg har vist aldrig fået svaret på dette.
Var det for dyrt at sejle regionaltogene over med færgerne??
Jeg kunne da forestille mig at et lokomotivtrukket passagertog altid vil være dyrere at køre i end et tog a la MR. Det var vel også derfor IC3-togene ikke blev trukket af lokomotiv. Men et lokomotivtrukket regionaltog på Sjælland var måske eneste løsning dengang?