Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Efterlysning: Billeder af SFB 32 (Generelt)

af Arne Nielsen, 21/3 2012, 17:31 (4639 dage siden)

Hej togvenner

I forbindelse med et modelbyggeri efterlyser vi billeder af SFB's damplokomotiv litra 32, specielt er vi interesseret i litreringerne og deres placering, samt ikke mindst lygteføringen på maskinen.

[image]

Er der nogle af jer der kan hjælpe os?

Venlig hilsen
Kim og Arne

Efterlysning: Billeder af SFB 32

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 21/3 2012, 20:03 (4639 dage siden) @ Arne Nielsen

En der måske kan hjælpe, er om nogen Lars Viinholt-Nielsen, som jeg ved kigger med nogen gange herinde. Måske kan der også være et interessant foto i en af hans bøger.

Mvh
Claus

--
[image]

Efterlysning: Billeder af SFB 32

af Lars Viinholt-Nielsen ⌂ @, 24/3 2012, 11:18 (4636 dage siden) @ Claus E. Hansen

Billede af SFB 33 med tydelig angivelse af påskriften kan ses i min bog :"Svendborg-Fåborg Banen s.40. Billede af nr. 32 skråt forfra med ballasttog i Espe 1928 findes (scannet) ved Ringe Lokalhistoriske Arkiv. Jacob Bang Jensen (jba@faaborgmidtfyn.dk) kan sikkert hjælpe.
SFJ's lokomotiver var sorte uden falbelader. I modsætning til alle andre lokomotiver ved de fynske privatbaner fik de 4-koblede nr. 29,31,32 og 33 aldrig påmalet ejendomsbanebetegnelse, hvad de skulle have haft i henhold til "Ordensreglement for Privatbanerne" af 1. oktober 1944. Det kunne være, fordi nr. 29 (SNB) aldrig og nr. 32-33 (SFB) næsten aldrig blev brugt på den bane, som de tilhørte.
med venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen

Efterlysning: Billeder af SFB 32

af LBC, 22/5 2012, 20:25 (4577 dage siden) @ Arne Nielsen

Hej Arne.

Jeg har kigget på den fine overdel til SFB 32 m. fl. og har et par kommentarer:

Forhøjningen på kulkassen findes kun på TKVJ 130/OHJ 38 (monteret på TKVJ).

Døråbningen på modellen er delvist blændet. På OHJ 38 består afblændingen af løse plader som monteres om vinteren. På den ene plade sidder et lærredssejl, så åbningen kan lukkes helt.

Lygterne ligner "model DSB". På OHJ 38 var de nederste til venstre (både for og bag) til acetylengas AGA. De øverste er til el-lys fra batteri. Flasken til AGA lyset ligger på den skrå del af vandkassen i førersiden.

Trykluftanlægget med bl.a. luftpumpen ved røgkammerdøren er monteret efter 2. verdenskrig. Om det skete på SFJ eller ved DSB er jeg ikke klar over.

Sandrørene (2 stk) på den forreste dom (sandkassen) er "model OHJ 38": Billedet af HFHJ 9 i Bays Danamrks Damplokomotiver viser kun 1 sandrør.

Røgkammerdøren var ikke ens på de forskellige leveringer.

Jeg har forøvrigt nogle billeder af OHJ 38, optaget lige inden den blev transporteret til Asnæsværket for revision.

--
[image]

Efterlysning: Billeder af SFB 32

af Steff, 22/5 2012, 22:04 (4577 dage siden) @ Arne Nielsen

Godaften!

Kan nok ikke hjælpe med lige dette lokomotiv nr., men her er et billede af DSB DF 129, ex. SNB 29. Her kan i det mindste acctylenflasken ses ovenpå den skrå del af vandkassen. Om der er andre detaljer I kan bruge ved jeg ikke.
Billedet, ja, jeg har kun "1955/28". Det KUNNE være Jens Guldbæk Christensen meeeeeen? Arkiv Lokomotivet.
[image]

--
Steffen Dresler

Efterlysning: Billeder af SFB 32

af Ole M. Nielsen ⌂, 23/5 2012, 08:41 (4576 dage siden) @ Steff

Godaften!

Kan nok ikke hjælpe med lige dette lokomotiv nr., men her er et billede af DSB DF 129, ex. SNB 29. Her kan i det mindste acctylenflasken ses ovenpå den skrå del af vandkassen. Om der er andre detaljer I kan bruge ved jeg ikke.
Billedet, ja, jeg har kun "1955/28". Det KUNNE være Jens Guldbæk Christensen meeeeeen? Arkiv Lokomotivet.

Lamdrup 1955. Foto : JØRGEN Guldbæk Christensen.

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

Efterlysning: Billeder af SFB 32

af LBC, 23/5 2012, 17:33 (4576 dage siden) @ LBC

Glemte lige en vigtig ting.
Beklædning på sandkasse og dom var anderledes (flad) på SFJ 31 som værkstedet i Odense selv byggede. Var det forøvrigt genbrug fra SFJ 30?

--
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak