Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nordexpressen i 60erne (Generelt)

af Steff, 21/3 2012, 12:43 (4639 dage siden) @ Knud-Erik.Madsen

Kære Knud Erik!

Sikken et flot internationalt tog. Men i må i klubben lige afgøre hvilken tidsperiode i ønsker at køre, da der er et matkant skel i vognanvendelse mellem før og efter åbningen af Fugleflugtslinjen. Bl.a. udgår anvendelsen af spisevogne i løbet fra Nyborg og til Osnabrück efter 1963.
M.h.t. "de korrekte" blå sove- og spisevogne fås de ikke i model og jo, lidt alligevel. Type Y er lige kommet fra LS modeller, men er en type der ikke har været anvendt i Danmark med "forkert" undervogn. Vognkasse OK. Afløseren type UH findes kun antikvarisk fra Roco og det med ombygget gummivulst overgang. Spisevognen i 4200 serien fandtes fra et firma kaldet TRAM, så den skal også findes antikvarisk. Muligvis er nogle af de franske typer også svære at få fat i, specielt dem fra det tidligere l´est. Et godt tip, den franske del af E-bay for CIWL freaks. Betaler via Pay-Pal.
Men som også skrevet, anskaf "Internationale via Jylland" og "Internationale tog via Rødby-Færge", begge skrevet af J.B.P. i Ribe og udgivet af BB. NE er også beskrevet i "Sove- og Spisevogne" i Danmark af John Poulsen, BB.
Iøvrigt var NE det første store tog der fik udskiftet dampen til litra MY. Et lille oprangering fra 1961: Mask (MY 1100/1200) WR-AB-B-WL-A-Pw-Bc-B-AB-B-WL-WL.

God fornøjelse!

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak