Aalsgaard Badebro (Billedegætterier)
Jeg har i et tidligere indlæg trættet jer lidt med nogle overvejelser om, hvordan man definerer en "havnebane". Jeg har endnu ikke lagt mig fast på en definition og har indtil videre valgt at vente og se, hvad der måtte dukke op af "ukonventionelle havnebaner".
Én variant, der ofte dukker op, er "landgangsbro med spor" - det har åbenbart været en almindelig konstruktion.
Da jeg så nedenstående postkort til salg, besluttede jeg mig derfor for at købe det.
Efter at have modtaget postkortet og have haft det under lup, må jeg konstatere, at der er tale om en helt ny variant: "Badebro med underligt spor, hvoraf den ene "skinnestreng" opfører sig overordentligt mærkeligt".
Så d'herrer (og eventuelle damer): Hvad pokker er det vi ser på postkortet? "Sporet" er ikke nævnt i Guldvangs bog om smalsporede industribaner.
Klik på postkortet for højere opløsning.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Aalsgaard Badebro. Postkort. "K. F. Eneret". År:? Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.