Lidt My-guf fra Jens Møllers arkiv (Generelt)
I efteråret 1977 ville man afprøve tre forskellige fabrikater billetautomater. I den forbindelse blev der indgået en aftale mellem DSB og tre leverandører af billetautomater om prøveopstilling af billetautomater i rejsegodsrummet på MO 1956, som een dag med hver af de tre leverandører kørte en tur fra København til Kalundborg og retur og i særtogsplanen var der anført, at toget så vidt muligt skulle passere så mange vigespor som muligt, for at skabe "urolig kørsel", således at automaternes funktion i sådanne situationer kunne afprøves. Jeg var med på alle tre ture, som udover teknisk personale fra leverandøren, også omfattede folk fra togpersonalets afdeling samt folk fra Generaldirektoratet. Projektleder var så vidt jeg husker en trafikinsp. Helge Nielsen fra Trafikafd. i Sølvgade.
Venlig hilsen
Jens Møller