Randers-Ryom(gaard) Jernbane (Generelt)
Nedenstående er p.t. til salg på QXL. Jeg er ikke i nærheden af mit arkiv og kan derfor ikke undersøge, om stemplet er noget af en raritet: Østjydske Jernbane (ØJJ) nåede jo kun at eksistere i knap 4 år fra 1. december 1877 til 1. oktober 1881. (Strækningen Randers-Grenaa åbnede for drift 26. august 1876).
Herudover er det naturligvis "pudsigt", at stemplet er indstillet til tog 1 den 1/1.
Men måske er stemplet slet ikke "sjældent", måske var det også "i nyere tid" almindeligt med bureau-løb Randers-Ryomgaard-Randers og måske er "Ryom" blot en nødvendig forkortelse for at kunne få alle betydende informationer inkluderet i stemplet. Bureauet blev nedlagt 29. maj 1965.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
----------------------
Hej Thomas.
Der er mange mærkelige "ting" til.
Privatbanen Hjørring-Hirtshals skulle oprindelig have haft endestation i Aalbæk (på Skagensbanen) med sidebane fra Vellingshøj til Hirtshals.
Imidlertid blev sidebanen til Hirtshals først færdig og åbnet i december 1925, og i 1933 blev den oprindelige linieføring til Aalbæk opgivet ! ! !
Alligevel:
Banens banemærker blev udgivet med påskriften "H A"
og så sent som i 1927 stemplede/annullerede Hirtshals station stadig deres banemærker med et stempel lydende på "Hjørring-Aalbæk JB", til trods for, at banen aldrig blev anlagt.
Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=marts-2012 (netop i dag med fotos fra "skillepunktet" Vellingshøj.)
.