Hvor er dette ??? (Generelt)
1) Søndenfjords.
I dag er kortet væk, og på væggen hænger ifølge Google Street View i stedet en
reklame for restaurant Rønne H.
Men dengang hang kortet ved siden af indgangen til rejsebureauet, og formentlig er
det slet ikke banen, men turistbureauet, der har sat kortet op, for på dit øverste
billede kan man lige akkurat skimte en tekst, der viser, at man her sælger billetter
til ikke bare tog og bus, men også fly og færger.
Så måske turistforeningen ved, hvor kortet er blevet af ...?
Eller det lokale museum?
mvh
Sødenfjords
2) Georg Schmidt.
Her et billede hvor kortet er væk. Jeg er lidt i tvivl om tidspunkt, enten 1972 eller 73, men prøver at finde årstal.
Rønne H ca. 1973.
Mvh
Georg
--------------------------------
Hej Søndenfjords og Georg Schmidt.
Tak for Jeres indlæg.
Med hensyn til bemærkningen om rejsebureauet: Det er vel netop den slags billetter, et DSB-rejsebureau tager sig af. Som jeg ser det på figurerne i højre skab, synes det ikke lige at være billetter til lokale rejser på Bornholm, der reklameres for.
Museets eventuelle kendskab til "sagen", har jeg tænkt på - de har jo arvet andet fra stationen/banen. Dog har jeg ikke skrevet dertil. Dels er sagen/tanken "nyopstået" under arbejdet med "Dagens foto(s)" i går, dels er der jo stor viden på Forum - det har vi jo set før, når mange´s hjernekraft lægges sammen.
Endelig var/er det da også for at få "uddelegeret" opgaverne lidt - jeg kan dårligt selv nå det hele, og resultatet er jo -forhåbentlig- til glæde for mange/os alle ! ! !
Det samme gjaldt, da jeg spurgte om "Kaffeslottet" d. 28. februar. Hvis nu nogen på øen, i nærheden af Gudhjem vidste noget / gad undersøge det ! ! !
Sådanne spørgsmål er ofte ret lærerige (svaret på dem, forstås) - på flere måder.
Dels får man måske et svar på selve spørgsmålet, dels viser det ofte tydeligt, hvor hurtigt spørgsmål går i "glemmebogen" på sådan et Forum. De mere almindelige jernbanerelaterede spørgsmål på jernbanemateriel eller faste anlæg, huskes nok bedre efterfølgende. "Kaffeslottet" eller et "gips-landkort" er desværre ude af hukommelsen, så snart de dukker ned under "horisonten" / nederste linie.
Til gengæld kan man af og til få et svar efter lang tids venten. Pludselig har een, i ganske andre kredse end vore, skrevet ordet/ordene i Google, og er derved kommet ind på "siden" - ofte med gode resultater til følge.
Georg Schmidts foto viser så til gengæld, at der er en ophængnings-mæssig afslutning på "sagen". Hvornår, --det må vi se, hvis Georg finder frem til en dato / tidsbestemmelse ! ! !
Vi bør vel alle huske bankernes gamle slogan: Sammen er vi bedst; og at det gælder også her.
Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=marts-2012
Georg: Må billedet bruges på "Dagens foto(s) ???