Bureaukratiet er bestemt ikke blevet mindre af at jernbanedriften er lagt ud på mange flere hænder/organisationer (det gode er at holder en lang række medarbejdere beskæftiget med at kontrollere hinanden og indgå kontrakter - DJØF er sikkert himmelhenrykte), men det kunne være interessant at høre, hvilke "åndsvage/forvirrede regler og paragraffer" der specielt tænkes på.

At ethvert uheld, afsporing eller sammenstød skal indberettes til havarikommisionen, ser jeg som spild af tid.
Et MR togsæt der _triller_ tilbage i et Arriva togsæt på Aarhus H ser jeg kun som en årsag til at kræve erstatning fra det private Arriva til det statslige DSB. Der skete skader på Arriva togsættets kobling, ja, men Arrivas mand ventede altså ikke på havarikommisionen. Han tøffede til Skjern med sine passagerer, og indberettede skaden senere, når folk ikke lige skulle stå og vente på det. Hvorfor kan den slags ikke ske i København? Var der to lokomotivførere der var bange for at blive afskediget, fordi det skete et sted hvor bureaukraterne kunne se det hele? Er det nemmere at slippe afsted med den slags i Jylland?

Jeg mindes også en episode på Metroselskabets klargøringscenter, hvor et metrotog var afsporet i den skarpe kurve der er fra Vesteamager station og ind på området. Havarikommisionen fik det kun at vide, fordi de tilfældigvis hørte om det. Det blev sandeligt indskærpet over for metroselskabet, at sådan må man ikke gøre i dag?!? Hvem var det lige der kom til skade, da det tomme tog afsporede, i en kurve der _aldrig_ kommer passagerer igennem?

Hej...

Det er jo sådan at der er en undersøgende myndighed, som skal sikre en sikker trafik på jernbanen, denne myndighed kan
ikke gøre sit arbejde hvis ikke hændelser bliver indmeldt.

Der findes jo frister på hvornår en hændelse skal meldes til trafikstyrelsen, og den som har vagten tager altid stilling til om det er noget som der rykkes ud til eller ej.

Vi kan jo ikke have jernbaneselskaber der ved ulykker og hændelser skal undersøge sig selv for fejl.

Den med Arriva toget som har et sammenstød med et DSB tog,
Uden at have læst rapporten i nu, så håber jeg da ikke pågældende lokomotivfører bare foresætter kørsel uden internt at have fået tilladelse til dette.
Der kan være sket skader til togsættet som kan påvirke sikkerheden og derfor vil man normalt sende sådan et sæt på værksted.

Det i København har jo særligt opmærksomhed dels fordi der i øjeblikket er gang i en ombygning af centralsikringen og det at to tog støder sammen altid er alvorligt.

Den med Metro selvskabet, ja der for de en påtale for ikke at overholde lovgivningen omkring indberetning af hændelser af sikkerhedsmæssig karakter.
Om der er passager i toget eller ej har ingen betydning, det at et tog kører af sporet er alvorligt og det kunne jo være en ligende hændelse kunne ske et andet sted på banen, derfor skal alle afsporinger da indmeldes og evt. undersøges nærmere.

vh
Allan

Rapporten fra Arriva toget i Aarhus er her: hcl.dk
Som jeg læser det, kørte han fra Aarhus før han indberettede sammenstødet.

Ja, tænk engang, hvis de to togstammer, nøjagtig som i går, havde været fyldt med rejsende! Ridserne på materiellet havde nok været de samme, men der nok gået det meste af et døgn, inden man så ville have fået kørt eller fløjet materiellet væk, for eksperterne i Havarigruppen ville velsagtens kunne forudse en masse yderligere uheld med de lidt ridsede stammer, hvis de for tidligt blev bortrangeret. Og så alle de rejsende, hvoraf nok kun et par håndfulde overhovedet ville opdage, at togstammerne var kommet en smule for tæt på hinanden. Krisehjælp til alle de rejsende i de to togstammer som et minimum; formentlig også tilbud til de rejsendes familier om krisehjælp. Tillige betalt hotelophold inden videre transport næste dag efter den traumatiske oplevelse og mere af samme skuffe!

Venlig hilsen

Jens Møller

Jeg syntes at det er et meget større problem, at vi spilder vores tid på at vente med at flytte skidtet, end at der bliver sat et par psykologer i arbejde.
Akedemikere skal vel også have lidt at lave ind i mellem?
I de fleste tilfælde går jeg også ud fra, at det er et _tilbud_ om psykologhjælp. Folk bestemmer vel mere eller mindre selv om de vil misbruge samfundets tid og penge på den slags...

På et tidspunkt midt i firserne var jeg på vej hjem fra Lunderskov til Sønderborg. Der var togskifte i Tinglev, turen fra Tingelv til Sønderborg foregik i MR.
Lokoføreren var en ældre herre, der sansynligvis var pensioneret, men tog denne her tur for en anden. Han var ikke speciel fortrolig med materiellets betjening.
Men afsted kom vi. I Kliplev fik han ikke bremset i tide, og forreste vogn havde pufferne ude i overkørslen. Et sted mellem Kliplev og Gråsten gik motorerne i stå på begge enheder, men han fik dem i gang igen inden vi gik helt i stå.
I Gråsten kom han igen for langt, men forreste dår i forreste enhed nåede lige akkurat at komme til perron.
I Sønderborg kørte han også for langt. Jeg så standeren med destinationsskilte og vidste at så var der ikke mange meter spor tilbage. Et ordentlig brag, og vi rejsende blev rystet godt sammen, men selv om nogen faldt, blev der kun grinet af det.
Så lød der en fumlen i højttaleranlægget.
"Så er det Sønderborg, og toget kjøre ikk viere!!" Det må være kommet bag på ham at banen til Mommark var væk.
Sporstopperen var lidt tilbagelænet, gummiklodserne på stopbommen som var kvadratiske med rundt hul inden i var mast totalt flade, og forenden af MR toget hævet en anelse.
Manden sad nok så stilfærdigt og stoppede sin pibe. Af nysgerrigheds skyld blev jeg den halve time til toget skulle køre igen.
Toget satte igang, den nu bagernste vogn "faldt ned" fra stopbommen, stopbommen stønnede og rettede sig lidt og gummiblokkene blev kvadratiske igen. Der blev garanteret ikke skrevet nogen rapport. Hvem der havde sendt ham ud at køre MR er ikke godt at vide.

Det kunne sagtens have gået værre, og sådan som jeg har beskrevet det burde det ikke foregå. Jeg har indtryk af at en del ting måske også gik for smidigt i firserne, hvorimod bureaukratiet som det er nu, er ved at kvæle det hele.

Du overser som flere andre, at der kunne være sket adskilligt mere end nogle ridser. Højere hastighed eller en uopmærksom lokomotivfører kunne meget vel have medført en direkte påkørsel med afsporing til følge. Og i det område er der adskillige ting, man kunne være stødt ind i. De ridser er faktisk særdeles billigt sluppet i forhold til de skader på materiel og personer, der meget vel kunne være sket. Andre gange er folk faktisk blevet dræbt, f.eks. i Holte for nogle år siden, så det er bestemt ikke noget, man skal spøge med.

I øvrigt gælder tilsvarende ved færdselsukykker og brændte bygninger: eksperterne skal undersøge tingene, mens de stadig er der, hvor hændelsen fandt sted, og uden at nogen har fjernet andet end eventuelle sårede. Når folk først begynder at fjerne og reparere ting, er det umuligt at finde ud hvad der er sket og hvorfor.

For den utålmodige ser det ud som tidsspilde. Men for de involverede handler det om at sikre, at der ikke sker værre ting senere. Banale fejl synes nogle, når det sker, men store ulykker skyldes bare ofte netop den slags. For at tage et eksempel: at placere en hallogenlampe forkert lyder ikke som noget problem. Men når det sætter ild i pap, så hele KB Hallen brænder ned, varelagrer for millioner går op i røg, og uskyldige mennesker bringes i livsfare, så er det i høj grad et problem.

Med venlige ulykke-hilsner
Leif Jørgensen

Ja, tænk engang, hvis de to togstammer, nøjagtig som i går, havde været fyldt med rejsende! Ridserne på materiellet havde nok været de samme ....

....men der var blevet brug for adskillige ambulancer.

Som jeg forstår det kørte IC-materiellet (tomt) ind i siden på et enkeltkørende ME-lokomotiv og dér havde DSB vist heldet med sig. Havde det i stedet været et personførende tog der var under indkørsel ..... tænk selv videre!

Jeg tror det er en meget god ide at undersøge sagen videre med henblik på at undgå gentagelser.