Her er der så et billed af ældre dato

Det ligner DSB P 920 udstillet på Østerport i 1959.

Hej Preben,

hvis du er ude efter sted, vil jeg gætte på jernbaneudstilling i 1959 på Østerport.
Venlig
Hilsen
Ped

tak for det
Dejlig at få skrevet lidt bag på foto af hvad der er og hvor
Men jeg har da mange fler

det var i juli 1959 på Østerport st. ..kjeld

Hej.

P 920 var een af de 9 P-maskiner, der i 1956-57 henstod udrangeret på Vedde-sporene på Sorø station (nord for stationsbygningen). Herfra blev den afhentet sammen med de 8 andre i november 1957 med ophugning for øje.

Alligevel: Pludselig dukkede den op på (jernbane-)udstillingen på Østerport station i juli 1957:

DSB P 920, Østerport station, 25. juli 1959.

Der er imidlertid sørget for, at træerne ikke vokser ind i Himmelen:

I januar 1960 står P 920 bag Maskindepot Gb, på et af ”dødssporene” sammen med andre maskiner til ophugning, og denne gang var der ingen vej tilbage ! ! !

Se mere om denne og andre P-maskiner på: http://evp.dk/index.php?page=litra-p

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

I baggrunden i billedet af P920 på GB er der der en bro. Findes denne stadig? Kan det passe der køre IC tog over den i "Olesenbanden på sporet"?

Hej SFJ broen er eller var en kulbro ( rampe ) og er væk for 20-30

år siden hilsen kjeld

Godaften Miles!

Den "bro" du ser bag P nr. 920 er ikke en bro i den forstand, men opkørselsrampen til det daværende meget store kuludleveringsanlæg på Mdt Gb.
Store kulvogne med bundtømning blev trykket op ad først en jordrampe og det sidste stykke på den del du ser på billedet til toppen af anlægget. Herefter styrtedes så kullene ned i siloerne.
Der var plads til (vistnok)tre lokomotiver ad gangen, hvor så tenderen blev fyldt med kul.
Vognene kunne trykkes op af både litra Hs som litra F.

Så svaret til dit sidste spørgsmål, nej der har aldrig kørt IC-tog.

Jeg skal nok finde lidt mere om anlægget senere.

Steff

1966:

Lige lidt mere om ”Kuludleveringsanlæget ved Maskindepot, Københavns Godsbanegård” som det officielt hed.

Anlægget blev bygget midt under krigen som en stor jernbetonkonstruktion. Det have 4 spor, regnet fra N til S, spor 221, 222, 223 og 224. Spor 221 var udelukkende beregnet til rangering og henstilling af askevogne mv. og der kunne ikke udleveres kul herfra. Sporene 222 og 223 var hovedindkørselssporene og ved hvert spor var der mulighed for at få to forskellige sorter kul, f. eks. Wales kul og Sort kul. Det vil sige at der var to kuludleveringssteder på hvert af de to spor. Spor 224 var fortrinsvis reserveudkørselsspor. Kuludleveringsstedet på dette spor var hovedsageligt til supplering for udkørende lokomotiver.
Kulsiloen blev fyldt af vogne litra Ps, der blev trykket op på siloens top, hvor de udtømtes ned i siloens indstyrtningsåbninger, der var forsynet med risteværk. Her optoges kulstykker, der var for store til sønderdeling.
Anlægget var selvbetjening og Lkf sørgede selv for betjening af kulføderne og slidskenes bevægelse. Det hele var elektrisk betjent.
Anlæggene betjentes fra hvert deres betjeningsskab på platformen. Først nedsænkedes en kul slidsk ned i tenderen. Derefter forfaredes slidskevognen og der åbnedes for vandventilen (a.h.t. støv). Så aktiveredes fødeskuffen og kullene styrtedes ned i tenderen. Når tenderen var fyldt med det ønskede kvantum kul, kørtes det hele tilbage i ”0” stilling og der kvitteredes, afstempledes og betjeningsskabet lukkedes.
Normalen var, at lokomotiverne tog kul og vand ved ankomst til Mdt, kørte i hus og først herefter overtog remisepersonalet lokomotivet.
Efter dampens ophør blev kulanlægget fjernet.

Tak skal i have for svarende. Det må da være en stor stigning for en lille Hs'er.....

Måske kan bogen "Danske damplokomotiver, som jeg så dem" med Kai Mose Nielsens fremragende dampfotos skaffes hjem fra et eller andet bibliotek. Men deri er det et foto hvor man ser hele to Hs´ere lægge kræfterne godt i med at skubbe vogne med kul op ad starten af rampen. Og der er også nogle andre fotos med der viser området. Intet under at bogen er stort set umulig at støve op i dag.

Mvh
Claus

Det var ikke så lidt. Var det almindeligt at bruger Q-makiner til at skubbe vogne op?

I bogen jeg nævner er der også et foto med en G-maskine der kører op ad rampen. Men ellers må der udover Hs, også være brugt i hvert fald F-maskiner. Andre kan helt sikkert svare på om der har været brugt Q-maskiner. Men det vil jeg udmiddelbart tro, men kan desværre ikke sige at have oplevet det.

Mvh
Claus

Tror jeg skal have fingerende i den bog.

Ja, billig er den ikke hvis man vil have den.

På Sporet har en udgave i god stand til 900,- og en beskadiget til 250,-

- Martin

Hvornaar blev egentlig rampen endeligt fjernet?

Nedenstaaende billede taget i 1976 hvor S 736 bliver testet til en udflugtskoersel viser at rampen stadig eksisterer. Saa vidt jeg husker var det dog kun den oeverste del der bestod en aarraekke efter dampens endeligt paa Sjaelland i 1969. Det meste af selve opkoerselsrampen var fjernet.

Mvh
Steen

Smukt billede!

Så er det jo godt skatten dækker et biblotek!

Hermed et par arkivbilleder fra kulanlægget på Gb.
Begge billeder taget 17.april 1975 da P 917 og E 994 kom tilbage fra Korsør.Det var turen til Museets åbning
Bemærk sandanlægget på det første billede.

V.H.

Flemming J

images/uploaded/201012082050374cffef9d173a8.jpg[/img]

> Hermed et par arkivbilleder fra kulanlægget på Gb.

Begge billeder taget 17.april 1975 da P 917 og E 994 kom tilbage fra Korsør.Det var turen til Museets åbning
Bemærk sandanlægget på det første billede.

V.H.

Flemming J

images/uploaded/201012082050374cffef9d173a8.jpg[/img]

Nu er begge billeder med.
Flemming

.....og i Signalposten, 25. årgang, 1989, nr. 1, side 22, er der et forrygende foto oppe fra selve anlægget; fotografen står på det sted, hvor opkørselsrampen bliver til bro. Fotografen er angivet til "J.G." og mon ikke det er J. Guldbæk Christensen. Billedet er fra 29. april 1962.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

.....og i Signalposten, 25. årgang, 1989, nr. 1, side 22, er der et forrygende foto oppe fra selve anlægget; fotografen står på det sted, hvor opkørselsrampen bliver til bro. Fotografen er angivet til "J.G." og mon ikke det er J. Guldbæk Christensen. Billedet er fra 29. april 1962.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

.....og jeg kan sige at det IKKE er et Guldbæk-billede.

.....og i Signalposten, 25. årgang, 1989, nr. 1, side 22, er der et forrygende foto oppe fra selve anlægget; fotografen står på det sted, hvor opkørselsrampen bliver til bro. Fotografen er angivet til "J.G." og mon ikke det er J. Guldbæk Christensen. Billedet er fra 29. april 1962.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

.....og jeg kan sige at det IKKE er et Guldbæk-billede.

Så må næste gæt være medlem af Signalpostens redaktion "J. Groth".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Som supplement til de billeder, der allerede ligger i denne tråd, vises her et billede fra DSBs 1948-hæfte, der blev udgivet ved årsskiftet 1948-1949.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Oprindelig billedtekst: "Kulforsyningsanlægget på Københavns godsbanegård forsyner damp-lokomotiverne med brændsel. Sidste driftsår brugte Statsbanerne ialt ca. 400 000 tons kul, altså over 1000 tons daglig. Den abnormt høje kulpris (ca. 110 kr. pr. ton mod f.eks. knap 30 kr. i 1938-39) tynger derfor meget stærkt på vort regnskab." DANSKE STATSBANER 1948. Generaldirektoratet for Statsbanerne. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

et par billeder mere af anlæget

Hejsa

Der findes faktisk en vejledning i betjening af anlæget. Jeg har desværre ikke lige pt. mulighed for at scanne den.

et par billeder mere af anlæget

Jeg ledte lidt mere efter placeringen af anlægget.

Her er et luftfoto fra 1956, der viser hvor det lå.

Københavner Kortet

Her er et luftfoto fra 1956, der viser hvor det lå.

Københavner Kortet

Når man ser på det luftfoto kan man flytte sig en smule opad og se hele det enorme godsbaneareal, som nu er "sporløst" forsvúndet.

Der har været "gang i trafikken" dengang.