DSB perrontraktorer (Generelt)
Ud over at meget af de måske mere perifere materiel ikke er bevaret, så er det måske også mange "nips" ting der er gået tabt.
Jeg ved at der er bevaret nogle få perrontraktorer fra Hans Hvids maskinfabrik i Hillerød, men når man tænker på hvor mange der var er det utroligt så få der åbenbart er tilbage. De ældste havde nogle interessante motorer ("Kölner" motorer), så det har vel i nogen grad beseglet deres skæbne.
Jeg har nu selv fået fat i en af de senere modeller med sideventilet Ford Anglia motor (1172 ccm 34 HK) og spekulerer over forskellige ting:
1) Jeg ved at nogen af dem var indregistreret - til syneladende som personbiler (sorte nummerplader). Er det korrekt? Eller var det som registreringspligtig traktor?
2) Hvad var topfarten? Det er mit indtryk at de var lavt gearet.
3) Der fandtes også nogle akkumulatordrevne, hvor fører stillede sig op på to store pedaler hvor den ene virkede som dødemandsknap. Den skulle være trådt ned for at vognen kunne køre. Hastighed og styring skete med en arm der sad på den elektriske styrekasse bag ved føreren.
Er der nogen af dem bevaret?
4) Var de litreret på nogen måde? Man kan næsten ikke forestille sig at de ikke har haft en eller anden intern identitet.