Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hvornår udspillede DSB Gods sin rolle ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 5/12 2010, 13:58 (5132 dage siden)

Kan man sige sådan nogenlunde, hvornår DSB Gods udspillede sin rolle med indenlandske godstransporter ? Altså hvornår (skete jo sikkert løbende) man gik væk fra godstog på de forskellige strækninger ?
Og hvad var egentlig årsagen til at man skønnede der ikke var fremtid i godstransporterne på bane ?

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Hvornår udspillede DSB Gods sin rolle ?

af PED @, Helsingør, 5/12 2010, 18:58 (5132 dage siden) @ T. Rithmester

Hej,
Jeg har ikke lige et årstal, men måske en grund...

Jeg har selv tænkt mange gange over, hvorfor godstransport med jernbane, men også med coastere ophørte. Det skete på trods af, at meget gods er yderst velegnet til at blive transporteret med jernbane og coaster. Her skal blot nævnes cement, mursten, mel, sukker, korn, gødning, og øl.
Jeg skal ikke gøre mig klog på politik (kan man overhoved det?), men jeg kan ikke lade være med at tro, at det var trafikmafiaens drøm om succes på motorveje og broer, der udsultede fornuftig godstransport.
Der er blevet snakket meget om, at vi skulle have godset væk fra landevejene, samtidig med at det ene sidespor efter det andet blev brækket op; både til private virksomheder og havne.
For at anskueliggøre, hvad der foregik viste TV engang, hvordan tunge lastbiler kunne køre ind på havnene for at hente korn, hvorimod coastere skulle betale havnepenge! Så kørte 20 lastbiler en coasterlast fra Svendborg havn til Vejle havn, meget billigere end en coaster kunne. Lastbilen skulle heller ikke betale noget for at slide på vejene og ødelægge brostene på kajanlægget. På dette tidspunkt var der naturligvis også jernbanespor til siloerne.

Selv Løgstørbanen, hvor godskunderne ville beholde banen, arbejdede alle dem, der burde arbejde FOR en bevarelse, blot for en nedlæggelse; Banedanmark, DSB og transportministeriet var vist ikke til nogen hjælp.
Hvis dem der bør være FOR jernbanedrift, er imod; - jamen så går det jo slet ikke. De burde skamme sig!

Indenfor persontransport ville det jo svare til, at dem der skulle sørge for at få folk over i det offentlige, ville sætte prisen på offentlig transport op og op hele tiden i forhold til privat bilkørsel. Det kunne man jo ikke drømme om, vel...eller??????

Husk at i Danmark er bilkøb lig enorme indtægter, så her må selv den mest idealistiske transportminister give op...

Undskyld for lidt konspirationsteori.
God jule-jernbane-hilsen

Per Sørensen
Helsingør

Avatar

Hvornår udspillede DSB Gods sin rolle ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 6/12 2010, 11:29 (5131 dage siden) @ PED


Undskyld for lidt konspirationsteori.

Dem skal der jo også være plads til ;-)
Men dog en interessant vinkel på emnet :-)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Hvornår udspillede DSB Gods sin rolle ?

af Niels Munch, 6/12 2010, 13:07 (5131 dage siden) @ T. Rithmester

Kære Thomas,

Må jeg anbefale dig at læse Rigsrevisionens beretning om DSB's afvikling af egen godsvirksomhed:

Resumé:
"I beretningen beskrives baggrunden for den økonomiske og organisatoriske omstilling af DSB's godsvirksomhed, som blev indledt i 1990'erne. Der gøres rede for de initiativer, der blev taget med henblik på at etablere grundlag for realistiske overvejelser af mulighederne for at omdanne den hidtil underskudsgivende virksomhed til et aktieselskab. En meget ringe regnskabskvalitet i DSB medførte, at overvejelserne fik et langstrakt forløb. Endvidere beskrives DSB's vurdering, at DSB Gods på sigt ikke kunne gøre sig gældende uden indgåelse af internationale aftaler om alliancer og/eller fusioner og de efterfølgende undersøgelser af alliance-/fusionsmuligheder. Endelig gøres der rede for salget af DSB Stykgods samt omdannelsen af DSB Vognladning til aktieselskab med efterfølgende salg af aktierne til Raillion GmbH."

Læs videre her: http://www.rigsrevisionen.dk/composite-228.htm .

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Hvornår udspillede DSB Gods sin rolle ?

af T. Rithmester ⌂, Struer, 6/12 2010, 14:33 (5131 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Mange tak for linket. Den rapport giver jo svar på alle mine spørgsmål :-)
Kan se at der skete en masse i de år, som den brede offentlighed ikke så meget til.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Avatar

Dengang der var stykgods til.....

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 4/6 2011, 18:25 (4951 dage siden) @ T. Rithmester

Må jeg anbefale dig at læse Rigsrevisionens beretning om DSB's afvikling af egen godsvirksomhed:

Læs videre her: http://www.rigsrevisionen.dk/composite-228.htm .

Mange tak for linket. Den rapport giver jo svar på alle mine spørgsmål :-)
Kan se at der skete en masse i de år, som den brede offentlighed ikke så meget til.

Under oprydning i en "møgstak", fandt jeg nedenstående reklamesag fra DSB. Så vidt jeg kan udlede af billedet, må der være tale om pakhuset i Odense - ibrugtaget i to tempi i 1957.

Billedet er i A3 og og kan i højere opløsning ses her (åbner langsomt).

[image]

Odense stykgodspakhus. Reklame for DSB godsbefordring, august 1966. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen

Dengang der var stykgods til.....

af gamle ole, 4/6 2011, 18:39 (4951 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

ja det var dengang. Husjer oså npår man stod på den østlige ende af Dybbølsbroen og "dyrkede" synet af (styk)godsvogne til de foorskellige lokaliter, endda noget så "eksotisk" som AB
:-)

hilsen Ole

Avatar

Dengang der var stykgods til..... + mere reklame

af Michael Julsrud, Lindholm Sogn, 4/6 2011, 18:52 (4951 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kom lige i tanke om en folder jeg havde i mit arkiv, desværre er den så stor at jeg måtte dele den i 4 scanninger :-)

Mvh

Michael

[image]
[image]
[image]
[image]

Avatar

Dengang der var stykgods til..... + mere reklame

af Johnni Lassen ⌂, 4/6 2011, 19:21 (4951 dage siden) @ Michael Julsrud

Suk, bare den var gyldig fra i morgen :-|

Dengang der var stykgods til.....

af Georg Schmidt, 6/5 2013, 11:09 (4249 dage siden) @ gamle ole

Som gamle Ole husker Dybbølsbroen.:-D :-P
[image]
Foto omkr. 1970 Bjarne Knudsen.

Hilsen Georg

Billige jernbane T-shirts

Indsend billeder

Danske privatbaner

Læs historien om:
Gribskovbanens Driftselskab

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak