Hej

Grunden til at man i sin tid ikke valgte den lange version af UIC standaedtyperne, skulle skyldes de davæende Storebæltsfærger ( 1 spor på klappen, 2-3 spor på færgen).
Sidenhen fik man 2 spor på klappen og 4 spor på færgen, så de kunne vel klare færgekurverne? Sidenhen købte man jo osså de lange fra DB.
Var det sådan det hang sammen?
Og ligeledes med de relativt korte IC-3 og IR-4 tog og kun med 3-vognsæt (hvor man vist har diskuteret at tilføje en 4. vogn i IC-3).
Og i vore dage er der jo fast forbindelse.

hilsen Ole

-og der ikke nogen der evt. kan be-ellerafkræfte dette?

hilsen Ole

IR-4 togene har jo ikke planmæssigt været med færgen, så der har man ikke skullet tage hensyn, men IC3 passede til at der kunne stå to sammenkoblede sæt på "bedstemor og drengene". Jeg tvivler på at der planmæssigt har været overført IC3 med nogen af de andre færger.

Der har da tidligere været overført litra MF med de færger som sejler på Rødby - Puttgarden. Nu bliver de fleste EC-tog jo kørt med ICE-TD. Det er kun i sommermånederne at der kører nogle MF'er med tysk atc til hamburg.
Ja, det ene tog der kører til/fra Aarhus-Hamburg er med litra MF

Ja klart med IR-4. Men det der egentligt er det mest spændende, holder forklaringen med UICX contra Y mon?

Hej
Grunden til at man i sin tid ikke valgte den lange version af UIC standaedtyperne, skulle skyldes de davæende Storebæltsfærger ( 1 spor på klappen, 2-3 spor på færgen).
Sidenhen fik man 2 spor på klappen og 4 spor på færgen, så de kunne vel klare færgekurverne? Sidenhen købte man jo osså de lange fra DB.
Var det sådan det hang sammen?

Svaret findes i Banebøger ISBN 87 88632 10-5.

God søgning!

Er det ikke muligt at give et mere konkret svar? F.eks. titlen på bogen? Eller simpelthen selve svaret, så vi ikke alle skal på biblioteket?

http://www.google.dk/search?hl=da&q=ISBN+87+88632+10-5&meta=

Kære Bjarne!

Som moderator her på siden går jeg ud fra, at du læser alle spørgsmål og svar igennem.
Af svar og almindelig ”samtale” her på siderne kan du og jeg læse, at mange synes, at der efterhånden er lidt for megen ”twitter/facebook”. Det er ved at blive et ”socialt medie” og ikke, som ihvert tilfælde jeg og flere andre i begyndelsen syntes – og som der var givet udtryk for – et sted med vidensdeling eller indhentning a la ”Drehscheibe” og tilsvarende udenlandske sider.
Mange spørgsmål tenderer ”jeg kender egentligt godt svaret”, f.eks. ”har jeg ret i når jeg antager” eller ”jeg keder mig, må hellere lige fyre noget af” eller ”DET er der ikke nogen der har spurgt om endnu, så må jeg hellere”. Her skrevet direkte, men ellers formuleret lidt anderledes på forum.
Hver gang der er et spørgsmål er der mange, der prøver at hjælpe, enten paratviden eller se efter i egne arkiver, internettet, her på siderne v.h.a. søgefunktionen o.s.v. Der bliver altså lagt tid og kræfter, også i måske at uddybe mere end det oprindelige spørgsmål, hvilket af og til giver en bonuseffekt med anden viden (og sure opstød af og til ). Altså vidensdeling.
Men bl.a. det stillede spørgsmål er besvaret i den bog, der nu er ved at blive skrevet en afløser for og som har været på markedet – og stadig kan købes antikvarisk – i snart godt 25 år og som der refereres til . Altså – også skrevet før – søg selv informationen og når dette ikke lykkes, spørg.
Og så skal svaret på spørgsmålet jo vendes til noget positivt, det, som efterhånden er blevet en af denne sides adelsmærker, men i en ny indpakning: Gæt et svar!

Med ferrovial hilsen.

NB: Jeg kan til min glæde se, at Svend er med på legen og har givet et link. Men det kræver så nu, at man selv trykker på linket og ser igennem de forskellige emner og vælger det mest sandsynlige! Et lille hint kunne være omtalen af en kommende bog under en anden overskrift. NU får I ikke mere. Det skal jo ikke være let, vel?