Hej.

Hvorfor kalder man det for godsbanegården der hvor DSBs lokomotiver holder i remise m.m.

Det har sgu da ikke meget med en godsbanegård at gøre??????

Det hedder "Maskindepotet Godsbanegården" (forkortet MDT GB, eller evt. bare MGB), fordi det er hvad det var, maskindepotet der var tilknyttet godsbanegården. At der så ikke er meget godsbanegård tilbage, og at maskinerne der holder der i dag primært er til persontrafik, har ikke ændret navnet. At godsbanegården er væk i dag, er nok også forklaringen på at nogen bare kalder det for "godsbanegården" i daglig tale, da det mere eller mindre er det eneste tilbageværende der er fra den.

Hej Andreas

I daglig tale er det GB da MGB er betegenelsen for Malmø (gods)

Claus

Hvorfor det hedder Gb?

Der har jo været et svar, men jeg synes, at vi skal gå helt tilbage, så vi muligvis bedre kan kan forstå sammenhængen.

Ind til 1911 lå Københavns Hovedbanegård med tilhørende satellitstationer på arealet ca. mellem den nuværende Vestersøgade, Gyldenløvesgade, Vesterbrogade/Gammel Kongevej. Hovedværksted og remiser lå i området ud mod Sankt Jørgens sø.
Indledningsvis – efter 1892 – residerede 4. Maskinsektion på Sjælland/Falster og Roskilde, Masnedsund, Helsingør, Kalundborg, Slagelse, Skælskør og Nykøbing havde hvert et Maskindepot (Mdt). På grund af Københavns størrelse og den måde strækningerne var anlagt på, havde man hér indledningsvis to Mdt, nemlig København H og København Ø.
København H lå som ovenfor beskrevet, mens København Ø lå ved Østbanegaarden (det nuværende Østerport station).
Omkring århundredeskiftet (1800/1900) begyndte man at opfylde arealerne, hvor i dag Centralværkstedet, Ørstedsværket (Diesel House) og sporgrupperne Belvedere ligger.
Her byggede – under ledelse af Maskindirektør O. F. A. Busse (den yngre) – DSB sit nye Centralværksted samt den store godsbanegård. Og da København H var erkendt alt for lille og der var tanker om i ”fremtiden” at bygge en ny hovedbanegård, var det jo en selvfølgelighed, at Godsbanegården (Gb) skulle have sit eget nye store og meget moderne Mdt. Og da nu København H var optaget, blev det naturligt til Mdt Gb, i daglig omtale bare ”godsbanegården” eller Gb.
Faktisk var Mdt København H mere eller mindre i brug helt frem til Boulevardbanen indviedes omkring 1920. Årsagen var den, at Nordbanetogene udgik fra Nordbanestationen, der lå næsten lige overfor Grevinde Dannerstiftelsen.

Hovedværksted og Mdt. København H set over Klampenborgstationen, i baggrunden Vesterbro og til højre Sankt Jørgens Sø.

Tja, jeg tror det afhænger af hvem du spørger.

Mgb er ikke at forveksle med %Mgb... ;)

Og de nuværende forkortelser for Nørreport (Kn) og Østerport (Kk) er arvet fra anlæggene omkring den anden Hovedbanegård, før Boulevardbanen anlagdes, nemlig Københavns Nordbanegård og Københavns Kystbanegård.
Er det ikke også sådan at de to centralværksteder , København og Århus, forkortedes Cvk og Cva?

Nold

I daglig tale er det GB da MGB er betegenelsen for Malmø (gods)

Internt i DSB er det Mgb og betegnelsen for Malmö Gods er af samme årsag %Mgb. Ligeledes med de andre svenske forkortelser for ikke at kollapse med de danske.

Go´aften Nold!

Forkortelserne for centralværkstederne i København og Aarhus som hhv. Cvk og Cva eller CvK og CvA er jeg personligt faktisk i tvivl om. Ser man i "civile" litteraturhenvisninger står de omtalt sådan. Men når jeg ser efter i diverse interne DSB skrivelser, står værkstederne omtalt som Centralværkstedet København og Centralværkstedet Aarhus og der er ikke anvendt forkortelserne cvk/cva med eller uden store bogstaver. Derimod er der tit anført Vk Kh eller Vk Ar, altså forkortelserne for værksted =vk og så efterfulgt af DSB telegrafforkortelsen på stationen/byen, København=Kh og Aarhus=Ar. Yderligere er omtalt Vk Ng for værkstedet i Nyborg.
At alle så ved og sikkert også anvender betegnelserne Cvk/CvK eller Cva/CvA uden at det skaber misforståelser - hvad der jo er det vigtigste - gør vel anvendelsen af disse OK, men det behøver jo ikke at gøre det korrekt, sådan officielt DSB´sk, vel?
Jeg ved ikke om der i DSB ordresamlinger (Thomas!!) står noget eller om nogen (EVP, Niels, Georg m. fl.) har "forkortelsesbogen" fra jernbaneskolens undervisning udi jernbanegeografien presant?

Og sådan kan man i een uendelighed gøre en kort historie meget lang!

(...)

Jeg ved ikke om der i DSB ordresamlinger (Thomas!!) står noget eller om nogen (EVP, Niels, Georg m. fl.) har "forkortelsesbogen" fra jernbaneskolens undervisning udi jernbanegeografien present?

---------------

Hej Steff.

Jeg ved, at jeg har den liste (5-6 sider, A4, bogtrykt) vi fik udleveret ved antagelsen / første eller anden skoledag på Jernbaneskolen i Sølvgade d. 1. maj 1956, ---men hvor ??? Der er lige to flytninger og 56 år imellem. Havde det bare været materiale til "2´del", i 1963, så havde der været "styr på det". Efter denne eksamen fik vi lov at beholde det meste af bogmaterialet (ofte stencilerede kopier, hæftet eller limet sammen til "bøger"), undtagen den gamle "Sikringsanlæggene og deres betjening", desværre ! ! ! Her fik vi at vide, at hvis ikke lærebøgerne blev afleveret, fik vi ikke lov at gå op til eksamen. ØV, -- den har jeg savnet mange gange siden.

--------------------------------------- o 0 o -------------------------------------

DSB-stationerne, på rad og række, skulle vi kunne udenad allerede ved "Foreløbig prøve" 7 måneder efter antagelsen og samtidig skulle vi havde kendskab til, hvor alle privatbanestationerne lå (bane / styrelse - men ikke på række).

Efter denne prøve var der jo ikke brug for listen længere, og den ligger sikkert nederst i een af bunkerne. Til gengæld skulle vi ikke kunne forkortelserne, men de "kom af sig selv" i det daglige arbejde.

Når vi så er inde på det med forkortelserne og deres pudsigheder: Allerød, der forkortes "Li", er selvsagt et af spørgsmålene ved konkurrencen ved den årlige julefrokost i "Klubben" (Mjk-H0 - Albertslund), men hvordan forklarer man så lige f. eks:
Assens: Ac, Husum: Hü, Herlev: Hé (de er senere ændret til hhv: Hut og Her), Lille Skensved, Lw, med mange flere af samme slags.

Alle stationer kan ikke have naturlige forkortelser, alene fordi der er sammenfaldende navne, men også meget ensartede stavemåder. Hertil kommer, at mange stationer allerede havde forkortelser ved eventuelle optagelser i den bestående række af forkortelser (samordning med privatbanerne ved moderne tiders maskinelle bogføringer). I øvrigt benyttede Post- og Telegrafvæsenet -som jeg er orienteret- de samme forkortelser som DSB, men må jo derudover have haft adskillige forkortelser på posthuse uden tilknytning til jernbanestationer.

I tjenestekøreplanerne(?) omkring 1955-60 for tog på den Sjællandske Nordvestbane (København-Kalundborg), så man ofte den lille -morsomme(?)- bemærkning ved nogle persontog: "Standser ikke i Kit, Sit og Vit." (Kisserup, Skimmede og Viskinge trinbrætter). Man skulle næsten tro, at disse trinbrætter havde fået forkortelser for at opnå "ordspillet" ! ! !

Neeejjj, --stationsforkortelser vil nok altid / lang til fremover, give anledning til undren.

Erik V. Pedersen,
http://evp.dk/index.php?page=marts-2012

Jeg kan godt lide uu

Bw - Bredebro er også helt sjov, fordi navnet lokalt netop udtales noget i retning af Bre-ebrouw

Kw - Kliplev, efter den danske stavemåde vil en tysker udtale det Klipleff, hvilket byen faktisk også hed i tyskertiden. Skulle man have en tysker til at udtale byens navn mest korrekt på dansk skulle det staves Kliplew, og så er stationsforkortelsen hjemme.

Dæ - Videbæk er også en af de lidt skæve forkortelser.

Oj - Vojens, den går endda, men paradksalt hed nabostationen mod syd engang Over Jerstal.

Jeg ved ikke om der i DSB ordresamlinger (Thomas!!) står noget eller om nogen (EVP, Niels, Georg m. fl.) har "forkortelsesbogen" fra jernbaneskolens undervisning udi jernbanegeografien presant?

Kære Steff - med flere

God formiddag til alle.

Jeg er enig i betragtningerne: vk = værksted, cvk = centralværksted, cvk Kh = centralværksted København, cvk Ar = centralværksted Aarhus. Jeg er ikke noget sted stødt på "noget" der indikerer, at cvk skulle betyde centralværksted København og at cva skulle betyde centralværksted Aarhus. Men da vi nu har haft emnet oppe at vende, vil jeg "kigge" efter det, når jeg "kigger i gamle arkiver".

Og så alligevel: I Morten Flindt Larsen: De Danske Statsbaner Stednavneforkortelser anføres, at cvk er en forkortelse for centralværksted København, hvorimod cva ikke er nævnt. Så måske er der alligevel "noget" om snakken.

For fuldstændighedens skyld nævnes - med ovenstående som kilde, at vk 1889-1891 var forkortelsen for Viksø (Frederiksberg-Frederikssund) og fra 1969 for Vejbæk (Flensburg-Rødekro).

I ordresamlingen serie A, 1922, ordre A 36, side 279, er vk anført som værende telegrafforkortelsen for værksted.

Og så kan vi da lige runde af med en oversigt over værksteder:

Ordresamlingen serie N, 1922, ordre P 2, side 4.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg er enig i betragtningerne: vk = værksted, cvk = centralværksted, cvk Kh = centralværksted København, cvk Ar = centralværksted Aarhus. Jeg er ikke noget sted stødt på "noget" der indikerer, at cvk skulle betyde centralværksted København og at cva skulle betyde centralværksted Aarhus. Men da vi nu har haft emnet oppe at vende, vil jeg "kigge" efter det, når jeg "kigger i gamle arkiver".

Hej Thomas
Helt enig, jeg er heller ikke efter mange års arkivstudier stødt på betegnelsen cva.
Når værkstederne skrev til hinanden, skrev de altid "centralværksted" helt ud efterfulgt af enten København eller Århus. En eller anden må have set det smarte i at kombinere "A"et eller "K"et, som han havde set ved vognenes påmalte revisionsdatoer med "cv". Efter min opfattelse er denne hjemmelavede forkortelse ikke over 25 år gammel. Driftstjenesten brugte altid cvk Kh eller cvk Ar i deres telegrammer. At Cvk skulle betyde cvk Kh må henhøre under den med at "hovedbanegården" betyder Kh, altså en lokal jargon. Denne jargon kunne såmænd godt forekomme i driftstjenestens telegrammer der også skulle vest for bæltet.
Problemet med f. eks "cva" er, at det har en tilbøjelighed til at vinde hævd, og det er da lidt trist.

Mvh
Georg

God formiddag til alle!

Så ER der vel kun et at gøre efter min ringe mening og det er at rette sig efter det "man" skrev til hinanden, Værkstedet hhv. Centralværkstedet i København eller Aarhus. Man må måske lidt naivt gå ud fra, at Maskinafdelingen, Maskintjenesterne, Distrikterne og ikke mindst værkstederne henvendte sig korrekt til hinanden, ikke sandt?

Og lidt yderligere for at gøre en kort historie l a n g:

Alle værkstederne var direkte underlagt Maskinafdelingen.
Værkstedet i Nyborg var bygget som et selvstændigt værksted helt tilbage i tiden fra starten af det daværende ”Danske Jernbane Driftsselskab” for vedligeholdelse af materiellet på Fyn. Efter Lillebæltsbroens åbning, blev værkstedet ikke mere benævnt som et Centralværksted, men som et ”Maskinværksted” af Værkstedet i Aarhus og anvendt som vognværksted med speciale i godsvogne. Frederikshavn havde også haft et selvstændigt værksted indtil Limfjordsbroens åbning, hvor efter det også blev til et maskinværksted under Værkstedet i Aarhus. Yderligere fandtes et par mindre filialværksteder (Fvk): Ved Mølleengen i Århus (Fvk Ar), i Skanderborg (Fvk Sd), i Esbjerg (Fvk Es) og endelig i Aalborg (Fvk Ab).

En scanner folder fra DSB med navnet "Indvielse af gods- og containerterminal på Københavns godsbanegård 23. september 1970."

Klik på billedet for fuld version. Den må bruges som det ønskes. Fundet under oprydning på loft.