Prøv at starte med Horsens Vestbaner.

Venlig hilsen

Flemming J

Sad og funderede over hvor mange privatbaner der har/havde forgreninger.
Der er selvfølgelig "min gode gamle GDS -Kagerup, ØSJS- Hårlev, og så vel også DBJ - Rønne N og ved Åkirkeby. Alle i øst
jeg kan ikke umiddelbart ikke komme i tanke om nogle i Vest.

Og nu til det store spørgsmål: Hvorfor kører Rørviggrenen på ØSjS i Hårlev nord ud af byen og så drejer i en stor bue sydpå der er den rigtige retning? Første gang jeg så det troede jeg ikke mine egne øjne. Er det terrænet eller særlige byer man ville ramme?

Hilsen Ole

Horsens Vestbaner forgrenede i Rask Mølle.

Mvh.
Poul.

Sad og funderede over hvor mange privatbaner der har/havde forgreninger.
Der er selvfølgelig "min gode gamle GDS -Kagerup, ØSJS- Hårlev, og så vel også DBJ - Rønne N og ved Åkirkeby. Alle i øst
jeg kan ikke umiddelbart ikke komme i tanke om nogle i Vest.

Umiddelbart kommer jeg til at tænke på Ryaa forgreningsstationen, der dog var en forgrening mellem to privatbaner.
Så er der også SFJ som betjente flere baner, omend ikke alle var deres egne, og forgreningerne dermed heller ikke helt ægte.
TKVJ havde en afgrening fra Gesten til Vejen, og det var deres egen så den burde være god nok.

Nu er tråden jo ikke helt "ung" længere, men da de ellers utrolig store ØSJS-kapaciteter her på forum ikke har budt ind, tænker jeg, at jeg hellere må træde til.

Jeg har ikke "en rygende pistol", men kan dog beskrive visse forhold, som måske kan forklare noget. Jeg vil også skrive, hvad jeg konkluderer, men vil ingenlunde stemple mig selv som "sandhedsvidne" - kun som deduktiv hermeneutiker.

Lad os starte ved begyndelsen:

Baggrunden for anlæggelsen af ØSJS var - ifølge flere kilder - at skabe forbindelse mellem Faxe Jernbane / Faxe Kalk og statsbanerne, og således beskrives banen som følger: Hovedbanen er Køge til Faxe (Stubberup), dernæst en sidebane fra Hårlev til Rødvig.

Dele af finasieringen af anlægget skulle foretages af eventuelle kunder til banen, det være sig desiderede virksomheder så vel som storbønder og godsejere, samt de respektive sogne, der måtte have interesse i forhold til passagerer.

Det nævnes, bl.a.s. i seneste jubilæumsbog, at især investorerne på Stevns var svært kritiske, svært skeptiske og ganske kravspecifikke i forhold til anlægget, hvis de skulle lægge penge i det. Endvidere ville ikke alle jordejere lægge jord til projektet.

Efter anlægget:

Hvordan driften på banen - grenene imellem - har været, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men jeg ved, at allerede fra Triangelmotorvognenes tid, har det været praktiseret, at lade togene forsætte samlet fra Hårlev. I den forbindelse var det viste det sig desuden praktisk, at der både er en gren fra nord, og en fra syd: Ved enheder med kun et førerrum skulle der ikke vendes noget i Hårlev. At der så skulle løbes om, så toget nordfra (Rødvig) kobles på i den sydlige ende er en mindre detalje.

Og så til det mere subjektive:

Blandt de lokale har der (vidst nok altid) været en lokalpatriotisk skelnen mellem Stevnsboere og de "på den anden side af åen". Således har jeg hørt flere sige, når folk spurgte om de var fra Stevns, at "Nej: De kom fra den "rigtige" side af åen!"...

Istedet for "Y"-logoet havde et "h" logo faktisk beskrevet sporforløbet bedre, men der kan sikkert være flere gode grunde til ikke at gøre det.

Konklusion:

Oprindeligt har banens grene ikke været tænkt som grene. Denne opfattelse er kommet til senere.
Om behovet for at føle ligeværd har udløst drifts- og holdningsændringen, eller om det er den anden vej rundt, så driften har udløst lighedsfornemmelsen skal jeg ikke kunne svare på.

At Rødviglinjen kommer ind nordfra kan altså skyldes:
- Geografi (som allerede er andet steds nævnt)
- At der ved anlægget var tale om en sidebane, og at Hårlev derfor ikke sås som en forgrenings- men en tilslutningsstation.
- Behov for en linjeføring efter kundernes ønsker og tilladelser.

Jeg føler mig ikke et sekund i tvivl om, at alle de ovennævnte forhold har spillet ind på anlægget, og at vores nutidige opfattelse af banen, som bl.a. logoet har underbygget, gør at man kan undres mere over linjeførringen end ellers.

Håber det hjalp

- Kim