Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Vel nærmest et vrag? (Billedegætterier)

af Niels Munch, 26/2 2012, 11:38 (4658 dage siden)

Go' søndag formiddag,

Her, efter kirketid, er det vel på sin plads at sætte de lutrede hjerneceller på en lille opgave:

[image]

Hvad, hvor etc.?

Go' fornøjelse
Niels

Vel nærmest et vrag?

af TeamBaumann, Hjordkær, 26/2 2012, 11:49 (4658 dage siden) @ Niels Munch

Ja, man kan godt se, at man ikke er i lille Danmark;-)
mere i USA vil jeg tro ... og det er måske en højbane, man kan se i venstre side af fotoet? ... min bud vil være Chicago eller Detroit?

Vel nærmest et vrag?

af Carsten, 26/2 2012, 12:14 (4658 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Et rigtigt håndværkertilbud!

Jeg gætter på Vulcan Iron Works som via O&K leverede en stribe lokomotiver til Java i 1916-18.

Med venlig hilsen

Carsten

Vel nærmest et vrag?

af Niels Munch, 26/2 2012, 14:05 (4658 dage siden) @ Niels Munch

Ingen af de hidtil skrevne oplysninger er korrekte; men Vulcan Iron Works, Wilkes-Barre, Pennsylvania, har også leveret lokomotiver til baner dér, hvor vi er. Og imellem linjerne kan smages en slags sammenfald ......

M.v.h.
Niels

Vel nærmest et vrag?

af Carsten, 26/2 2012, 14:39 (4658 dage siden) @ Niels Munch

... så er vi måske på Philippinerne?
Der har både Baldwin og VIW leveret lokomotiver til sukkerfabrikkerne.

Med venlig hilsen

Carsten

Vel nærmest et vrag?

af Niels Munch, 26/2 2012, 15:39 (4658 dage siden) @ Carsten

... så er vi måske på Philippinerne?
Der har både Baldwin og VIW leveret lokomotiver til sukkerfabrikkerne.

Vi er ikke i Asien.

M.v.h.
Niels

Vel nærmest et vrag?

af Henrik Hit, 26/2 2012, 16:16 (4658 dage siden) @ Niels Munch

Havana, Cuba.
En plads hvor man har opstillet lidt lokomotiver midt i det hele.

Vel nærmest et vrag?

af Niels Munch, 26/2 2012, 18:44 (4657 dage siden) @ Henrik Hit

Tillykke, et hit, Henrik [image] .... Men hvor i Havana, og hvilket lokomotiv?

M.v.h.
Niels

Vel nærmest et vrag?

af Jens MO-Møller @, 26/2 2012, 22:18 (4657 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Tommy Nilsson, 27/2 2012, 00:22

Lokomotivet er vel mere eller mindre et billede på kommunismens fald! :-D

Venlig hilsen

Jens Møller

Vel nærmest et vrag? Løsningen (3 fotos)

af Niels Munch, 27/2 2012, 15:22 (4657 dage siden) @ Jens MO-Møller

Lokomotivet er vel mere eller mindre et billede på kommunismens fald! :-D

Ja, den symbolik kan man godt lægge i det.

Da min yndlingshustru og jeg i januar 2008 ferierede 16 dage i Cuba, havde jeg forud undersøgt, at dampdriften på de sidste sukkerbaner i landet var ophørt i 2006. Så jeg satte ikke næsen op efter "togferie".

På selve rejsen erfarede vi, at den cubanske sukkerindustri, der var landets "guld", efter Sovjetunionens kollaps også brød sammen. Dels var udstyret i sukkerraffinaderierne af sovjetisk herkomst, hvorfor reservedelssituationen hurtigt blev kritisk, dels havde Sovjet været største aftager af cubansk sukker.

Nu, hvor man populært sagt havde kannibaliseret den ene halvdel af sukkerfabrikkerne for at holde den anden halvdel i drift, producerede man ikke engang sukker nok til eget forbrug - men måtte importere.

Det lille, officielle jernbanemuseum i Havana rummer overvejende kun materiel fra Ferrocariles de Cuba (FCC). Men der er tillige bevaret et pænt antal sukkerbane-damplokomotiver af allehånde årgange, fabrikater, sporvidder og tilstande.

Det viste lokomotiv er:

[image]
MINAZ #1180, Baldwin f.nr. 6456/1882 0-C-0, 30" sporvidde (nm),

som sammen med en række andre lokomotiver er "udstillet" på en parkeringsplads t.h. for Centralbanegården i Havana. Pladsen "bevogtes" af en næsten tandløs kustode, som formedelst 5 "pesos convertibles" lader én fotografere, medens han fortæller, at det afbildede lokomotiv er Cuba's første (!).

[image]
Havana, Estacion Central, januar 2008 (nm).

Bag regeringsbygningen "Capitol", der er en tro kopi af den i Washington D.C., er ligeledes en parkeringsplads med en "lokomotivudstilling":

[image]
MINAZ #1306, Baldwin f.nr. 38802/1912 1-D-0, 750 mm sporvidde (nm).

"Capitol" ses i baggrunden. En tilsvarende "kustode" arbejdede her, og det er mit indtryk, at hele entrébetalingen forsvandt i deres lommer, - og således går det laaaangsomt med restaureringen af lokomotiverne.

Alle industribanelokomotiver er indrulleret i et fælles MINAZ-nummersystem, der er separeret fra det, som er gældende for FCC.

Håber ikke, jeg har kedet jer; men det var altså en anderledes ferie i et anderledes land.

Bedste hilsener
Niels

DSB MX1006
E-maskinernes sidste tid på Sjælland
E-maskinernes sidste tid på Sjælland

Denne artikel af Henrik Madsen udspringer af en brevveksling vedrørende tenderen til DSB E 978, der i mange år henstod på Godsbanegården. Artiklen fortæller om de sidste E-maskine ture i 1. distrikt og lidt om Kong Frederik den IX´s begravelse.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak