Whau!
Sikken et gensyn. Og du har ret, en film af dimensioner – man kan jo altid diskutere det ultimative - også både filmisk, indholds- som jernbanemæssigt og så korrekt som jeg forstår det.
Og som jeg ser den – tror det er en ETAT type 231G (2´-C-1´h4T2´2´) med et eksprestog fra Saint-Lazare (Paris) til Le Havre. Netop denne strækning var jo kendt af alle, der skulle til f. eks. USA fra Europa eller omvendt med mindre man sejlede med Cunard til Liverpool eller Southampton. De forskellige tog havde navne efter hvilket selskab toget kørte passagerer til, f. eks. ”United States Lines”,” White Star” o.s.v.
Hvis man er lokomotivinteresseret – og også andet end damp – BØR man læse mere om de franske konstruktioner og især om konstruktøren André Chapelon. Vi glemmer alt for ofte de franske konstruktioner og det er faktisk meget forkert. Mange teknikker lå længere fremme end på engelske og tyske konstruktioner, især den udprægede anvendelse af kompound, der næsten blev udviklet til perfektion. Men det KRÆVEDE så til gengæld også meget af føreren.
Kæmpestore ofte 4-cylindrede kompound med en indiceret HK på over 2000 HK alt efter belastning.
Nå, tilbage til filmen. Læg mærke til samarbejdet mellem de to, tegn ”hvordan står signalet”, ”klar til vandtagning” (under kørsel) o.s.v. Der er endnu flere klip fra bl.a. depotet. Kan KUN anbefales og – i disse Oscar-tider – vil den jernbanemæssigt få 5 ud af 7 skinnespigre !