Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Litra C førerhus (Generelt)

af disavelo ⌂, Herning, 26/2 2012, 13:35 (4661 dage siden)

Jeg er ved at bygge på et gammelt UK Keyser byggesæt af Litra C. Hjulkasserne til de bagerste drivhjul fylder jo godt i begge sider af førerhuset, og jeg kan se i Bays bibel at der er sæder på toppen af hver hjulkasse. Der kan ikke være meget gulvplads til 2 mand.
Kender i til billeder af det indre af et C-førerhus, hvor man ser disse sæder?
Eller tilsvarende i Litra K?

Venlige hilsner
Søren

Litra C førerhus

af Niels Munch, 26/2 2012, 13:50 (4661 dage siden) @ disavelo

God eftermiddag Søren,

Jeg glemmer aldrig det appelsinfarvede ildskær fra fyret på den C-maskine, hvis indre er afbildet bagerst i min barndoms primære jernbanelitteratur, Rich's album "Ud i Vort skønne Land", som jeg "arvede" efter viceværtens ældre søn Teddy, der i sine yngre år havde samlet alle Richsbillederne, dér i Vangede:

[image]

Bedste hilsener
Niels

Litra C førerhus

af disavelo ⌂, Herning, 26/2 2012, 15:45 (4661 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Tak for det fantastiske billede. Og så fra et Richs album!

Venlige hilsner
Søren

Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965
Hirtshalsbanen gennem 40 år 1925-1965

Dette hæfte på 60 sider om Hirtshalsbanen udkom i 1965 på Signalpostens forlag som en hyldest til banens 40 års jubilæum. Det er skrevet af A. Gregersen og med i redaktionskomiteen var endvidere Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere
Veterantog kalenderDSB MO1847

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak