Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Brabrand Station (Generelt)

af E991, 19/2 2012, 08:48 (4664 dage siden)

Hej

Er der en af de kloge hoveder, der kan svare på hvornår persontrafikken ophørte på Brabrand Station. Selv mener jeg at det var en gang i 1970'erne, men er ikke sikker.

Peter

Avatar

Brabrand Station

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/2 2012, 09:02 (4664 dage siden) @ E991

Hej

Er der en af de kloge hoveder, der kan svare på hvornår persontrafikken ophørte på Brabrand Station. Selv mener jeg at det var en gang i 1970'erne, men er ikke sikker.

Peter

Kære Peter

Persontrafikken ophørte ved overgangen til sommerkøreplanen 26. maj 1979. Jeg har ikke dokumentation ved hånden, men måske andre kan bekræfte.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Brabrand Station

af E991, 19/2 2012, 09:20 (4664 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Mange tak Thomas

Er du eller en anden så i stand til at svare på, hvornår selve stationsbygningen blev nedrevet. Var det i forbindelse med at Silkeborgvej blev ført uden om selve Brabrand by og ikke gik gennem hovedgaden i Brabrand.

Peter

Avatar

Brabrand Station

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/2 2012, 09:23 (4664 dage siden) @ E991

Mange tak Thomas

Er du eller en anden så i stand til at svare på, hvornår selve stationsbygningen blev nedrevet. Var det i forbindelse med at Silkeborgvej blev ført uden om selve Brabrand by og ikke gik gennem hovedgaden i Brabrand.

Peter

Kære Peter

Jævnfør bogen "Forsvundne stationer" :

Nedsat til trinbræt 1978.

Bygning nedrevet 1978.

Trinbræt nedlagt 1979.

Men det skal lige bekræftes fra anden side. Der er tale om et citat af et citat.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Brabrand Station

af shipmik, 19/2 2012, 11:56 (4664 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Silkeborgvej i Brabrand blev ført uden om selve byen (Hovedgaden) i begyndelsen af 1960'erne. Altså langt tid før stationen blev nedlagt. Så de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Jeg mener at huske at stationen blev revet ned et årstid eller måske lidt mere efter at stoppestedet blev nedlagt. Så måske 1980 eller 1981.

hilsen
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk

Brabrand Station

af Svend Jensen, 19/2 2012, 12:06 (4664 dage siden) @ shipmik

Er der ikke noget med at man pønser på at genoprette et stop i Brabrand så folk til Vest-Århus ikke behøver først at køre gennem deres egen bydel for så at hoppe af i centrum og tage bus hele vejen tilbage til det vestlige Aarhus igen?

Avatar

Brabrand Station

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/2 2012, 12:53 (4664 dage siden) @ js

Hvor lå stationen i Brabrand? Er der en der kan gi' et google-map link? På forhånd tak!

Hvis du prøver at kigge her og så skifte lidt mellem "Skærmkort" og "Hist. kort, lave målebordsblade", får du svaret. Se evt også dette postkort og Georgs fine billeder i samme tråd.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Letbaner

af Troldhøj, 19/2 2012, 20:36 (4664 dage siden) @ js

De må da have drukket af natpotten med det linieføringsforslag til indføring i Silkeborg for en en ny regionalbane Århus-Galten-Silkeborg.
Havde de virkelig tænkt sig at gennemskære Nordskoven, direkte ned af nogen af de største bakker i skoven, ned til Remstrup å og gennem noget af det smukkeste natur i Silkeborg midtby !??!
Hvorfor ialverden fører de den ikke til Resenbro og ad den gamle bane ind i byen (ikke at bakkerne bliver så meget mindre)? - men så fik den da også nytte som lokalbane i Silkeborg.

Avatar

Brabrand Station

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/2 2012, 12:41 (4664 dage siden) @ Svend Jensen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 19/2 2012, 13:06

Er der ikke noget med at man pønser på at genoprette et stop i Brabrand så folk til Vest-Århus ikke behøver først at køre gennem deres egen bydel for så at hoppe af i centrum og tage bus hele vejen tilbage til det vestlige Aarhus igen?

Jeg skimmer JP Aarhus dagligt, og kan ikke huske have set noget specifikt om Brabrand. Men derfor kan der såmænd godt have været en eller anden læserbrevsskribent, der har syntes, at det ville være en god idé.

Generelt om genåbning af stationer er det mit indtryk, at der næsten ikke findes den folketingspolitiker, der ikke forsøger at få genåbnet en station i sit valgområde. Det seneste eksempel, jeg kan huske, er Karen Jespersens ønske om at få genåbnet Laurbjerg.

Genåbning af stationer er jo i bund og grund et spørgsmål om iskold økonomi og uforudseelige politiske aftaler.

Trafikstyrelsen forsøger at forholde sig neutral og bidrager til debatten med rapporten Stationsstrukturen i Danmark. Men da der i sidste ende er tale om politik og ikke samfundsmæssige økonomianalyser, beslutter politikerne sig ikke altid for at genåbne de stationer, der står øverst på listen. Seneste eksempel er Langeskov, som vi bl.a. behandlede i denne tråd og som det vil koste den nette sum af 53,1 millioner skatteyderkroner at genåbne. Langeskov er nr. 5 på Trafikstyrelsens liste. Brabrand er nr. 29 på listen. Laurbjerg er nr. 85 på listen.

Men som det er skrevet flere forskellige andre steder, kan Brabrand måske være heldig at blive "genåbnet" i forbindelse med udbygning af letbanen. Men om det samtidig giver standsning for togene Aarhus-Langå i Brabrand, er jo en helt anden snak.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Brabrand Station

af Svend, 19/2 2012, 14:09 (4664 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det værste er næsten, at der formentlig vil være færre passagerer end dengang, man valgte at lukke dem - netop fordi benyttelsen var for ringe/lille/dårlig. Og samfundøkonomisk vil et standning, hvor det koster 2 minutters ekstra rejsetid for de mange, være mere end dårlig. Men politik og samfundøkonomi er vist to forskellige størrelser .....

--
Svend

Brabrand Station

af Svend Jensen, 19/2 2012, 14:46 (4664 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ok, jaja, jeg syntes bare jeg havde set nogle mere officielle udmeldinger om det et sted for et par år siden.

Jeg forstår heller ikke hvorfor man ikke stopper ikke-lyntoget Aarhus-KbH i Viby J. Her er det samme problem for alle der bor i den Sydvestlige del af Aarhus. Man drøner lige igennem sit eget kvarter, men der går 45 min inden man er hjemme, fordi man lige skal på noget af en detour! Måske kan man tage et Arrivatog til Skanderborg? Men stadig....

brabrand station - med mere

af shipmik, 19/2 2012, 15:12 (4664 dage siden) @ Svend Jensen

Et eller andet sted er det jo lige præcis jernbanens kærne problem: At der stort set ingen, der skal noget på Århus H eller København H... alle skal videre til et andet sted og behøver tilsluttende transport. Derfor vælger vi (det er vi mange der gør) at køre på egne hjul fordi det er mere praktisk og lettere. Man bestemmer selv afgangstidspunkt og hvilket stationer (læs: indkøbs steder) skal holdes ved undervejs på rejsen hjemover. Det er samme problematik,som gør selv gældende i det maritime sektor, hvor jeg virker til daglig. Vi synes alle sammen er det synd og skam at der ikke længere findes coastere til transport af gods rundt i Danmark og verden. Men alle produktionsvirksomheder er over de seneste 30 år blevet tvunget væk fra havnekajerne for give plads til eksklusive boliger med udsigt over vandet og produktionsvirksomhederne (de få der er tilbage) er placeret i industrikvartere rundt om byerne. Og så skal under alle omstændigheder en lastbil til, og er godset først oppe på en lastbil er den mere konkurrencedygtig på afstande omkring 500 km. Ærgerligt, men desværre fakta i dagens verden.

Hilsen
Bent Mikkelsen

brabrand station

af Asger Christiansen, 19/2 2012, 15:27 (4664 dage siden) @ shipmik

Stationsbygningen blev revet ned i 1979. Her et foto jeg tog af sikringsanlæget i sommeren 1977

[image]

Brabrand Station

af ThomasTT, 6/2 2013, 16:12 (4311 dage siden) @ Svend Jensen

det ville være oplagt at genåbne Brabrand station, evt længere mod øst. Den ville ligge tæt på Gellerup-området, som kommunen vil bruge milliarder på at udvikle. Der er også plads til parkeringsanlæg og her er beliggenheden ved ringvejen perfekt ift de ti-tusindvis af bilejere, der bor i forstæderne på begge sider af ringvejen rundt om Aarhus men langt fra banegården

Avatar

Brabrand station - luftfoto - private sidespor

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/3 2012, 14:57 (4641 dage siden) @ E991

Og er man interesseret i godstrafik til/fra Brabrand, er dette herlige billede p.t. til salg på QXL.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Brabrand station - luftfoto - private sidespor

af Niels, Aarhus, 13/3 2012, 15:10 (4641 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Og er man interesseret i godstrafik til/fra Brabrand, er dette herlige billede p.t. til salg på QXL.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Og på http://historiskatlas.dk/Luftfoto fra 2010, kan man se, at rester af dette spor stadig eksisterer.

[image]


Venlig hilsen

Niels

--
Niels

Brabrand station - luftfoto - private sidespor

af Georg Schmidt, 13/3 2012, 15:52 (4641 dage siden) @ Niels

[image]
Ak ja, så sent som i firserne var der masser af vogne til både Brabrand og Mundelstrup. Vi rangerede begge steder hver eneste morgen. Jeg kom meget i Brabrand i gamle dage, der var et fint stationsmiljø med store træer virkelig et område man kunne opholde sig på. På Hoffmanns oplagsplads mellem Truevej og stationen kunne man studere små smalsporslokomotiver. Der var en kro og hele to ledvogtere både ved Truevej og Skovbakkevej var det vist den hed. Denne idyl kunne sandelig ikke fortsætte, der skulle være et vejgennembrud og som så mange andre steder i tresserne og hele dette fine miljø blev fjernet. De store træer forsvandt og der blev i stedet opført en tresserrædsel af en betonklods overfor stationen de kaldte Brabrandhus. Imellem denne betonklods og stationen stod en strid vestlig kuling der gjorde området umulig at opholde sig på. Når man trådte ud fra stationen skulle man passe på ikke at blive kørt ned idet vejen gik få meter forbi. Stationen blev da også revet ned og på området suser idag kun bilerne forbi og der er intet miljø mere tilbage.:-|
Hilsen Georg

ContecRailSvenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak