Hermed tekst og billeder fra Bent Hansen:

Kære forum.

Hermed to fotos, som jeg har fået af en bekendt, der ikke ved, hvor hun har dem fra, bortset fra at de lå i en kasse med gamle fotos og postkort.

Det ene foto er fra Stege. Det er anlægspladsen for skibet fra Kalvehave. Billedet er vel taget i tyverne eller i trediverne efter busserne at dømme.

Det andet foto er et typisk amatørfoto. Her ville jeg gerne høre fra dig, hvis du ved, hvor billedet er fra.

Færgen ligner den, der senere blev til Morsø, men der er tydelige forskelle. Jeg har gennemgået Signalposten, men ikke blevet klogere.

Det er en festdag, da færgen fører signalflag. Flagene viser ingen meddelelse, men jeg kan dog ikke vurdere farvene og derfor heller ikke bogstaverne.

Drengene er i matrostøj. Til festbrug gik den uskik over senest lige efter krigen. På skiltet står der noget om at lægge nakken tilbage samt ordet bro.

Måske er det en afskedstur i anledning af åbningen af en ny broforbindelse. Det kan vel næppe være et reklamebanner for en spritrute? De mulige færger har sejlet flere steder i landet - også på spritruter, men jeg tror nu, at vi er indenlands. Ved du hvor, hører jeg gerne fra dig.

Der er fra min side ikke copyright på fotoene, men bruger du dem, så skriv venigst: Arkiv: Edit Laursen.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Godeftermiddag!

Hvad det øverste billde forestiller har jeg ingen anelse om, men det nederste er en af de store Lillebæltsfærger, der efter åbningen af broen i 1935 blev overflyttede til HH overfarten.
Jeg er næsten sikker på, at den viste færger er SF FYN/SVEA. Broen stemmer ikke med DAN.

Steff

Hej.
Færgen må være en af de 3 sidste DSB enkeltsporede dampskruefærger, "Fyn", "Dan" eller "Orehoved". Se f.eks. "Fyn": http://www.faergejournalen.dk/visbillede.php?billede=fyn_1919_01.jpg – ligner meget denne.
De 3 færger var oprindeligt ret ens, så jeg er ikke i stand til at bestemme hvilken af de 3. (måske andre er i stand til det?).
At der er tale om en enkeltsporet færge ses af portalen under styrehuset – her er absolut ikke plads til 2 spor. Hjulfærger kan også udelukkes – de er ældre og den ene hjulkasse ville være synlig på dette billede.
Morsø kan udelukkes – se f. eks: http://www.faergejournalen.dk/visbillede.php?billede=morsoe_1933_02.jpg "Morsø" er mig bekendt ikke ombygget eller har ændret udseende væsentligt i hele sin levetid.
Et øjeblik tænkte jeg på DF "Langeland", som var fra et privat rederi – derfor er skorstensbåndene lidt anderledes. Se f.eks. http://www.faergejournalen.dk/visbillede.php?billede=langeland_1926_02.jpg – i øvrigt er "Langeland" i øvrigt tydeligvis helt anderledes end færgen på det "nye" billede.
Den eneste realistiske mulighed derudover er "Helsingborg"/"Glyngøre" – se http://www.kr862-minerva.dk/images/ferries/scandlines-dk/helsingborg-1902-1.htm Arrangementet omkring styrehuset er anderledes end på de 3 ovenfor omtalte færger – og skorstenene er langt mere runde end de temmelig flade skorsten på de "nye" billede (ikke så tydeligt på dette billede – det eneste, jeg lige kunne finde i farten). D/F "Valdemar" og "Marie" er ældre og ser helt anderledes ud.
"Fyn", "Dan" og "Orehoved" blev i øvrigt senere ombygget radikalt – "Fyn" endda 2 gange. Desuden blev "Fyn" og "Orehoved" omdøbt til hhv. "Svea" og "Kärnan". De sidste måneder af sin levetid blev "Kärnan" igen omdøbt til "Senior".
Det nye billede er i øvrigt klart fra før ombygningen. "Fyn"/"Svea" fik ved først ombygning store panoramavinduer i siden i stedet for nogle af de små koøjer. Alle 3 fik efter den store ombygning en enkelt bred skorsten i stedet for de 2 smalle.

M.v.h. Poul Erik.

Om billede nr. 1 vil jeg gætte på, at det er fra engang i tyverne.

Skibet er S/S CODAN, bygget i 1916 til Møns D/S, som blev stiftet i 1897 for at besejle ruten Stege - Kalvehave som supplement til Kalvehavebanen (Masnedsund - Kalvehave, åbnet 1. oktober 1897).

S/S Codan erstattede den oprindelige S/S Stege og sejlede til 1934, hvor ruten blev nedlagt, hvorefter selskabet blev nedlagt i 1935. Møns D/S havde eneret på post til Møn, og de har haft følgende skibe:

S/S Stege 1897-1918
M/B Kallehave 1899-1908
S/S Ulf 1905-1919
S/S Codan 1916-1934
M/S Stege 1920-1930

Bindingsværksbygningen er "Havneslottet", som var indrettet med 1. og 2. klasses ventesal for de skibsrejsende. I havneslottet var der desuden havnekontor og bolig for havnefogeden. Havneslottet blev revet ned i 1965.

M.v.h.
Niels

Rutebilerne, der er opstillet ved "Havneslottet" i Stege, ligner de ældste biler fra "I/S Møens Omnibusser" grundlagt i 1925 af P A Møller, der også stiftede det nye "Møns Omnibusser" i 1952. Den fjerneste har teksten "Stege-Borre-St. (Klint)" og må være forbindelsen direkte til Møns Klint. Damernes "klokkehatte" og motorkøretøjerne fortæller også, at vi er engang i midten af 1920'erne - tidligst i 1925.

Det andet billede: Hvad står der egentlig på banneret? Noget om at "tappe"?

Venlige hilsener

Jens

Man kan jo nok ikke slippe afsted uden at underbygge sit tidligere svar. Derfor har jeg lige sammenstillet et par færger det kan være tale om og Orehoved er helt ude af billedet.

SF GLYNGØRE, bemærk den korte lukkede ”brovinge”, har ej heller mast foran midten af broen.

SF DAN, bemærk den lidt længere lukkede ”brovinge”, men mast placeret som på det viste billede.

SF FYN, bemærk den ”bageste” (venstre) lukkede del af ”brovingen” stemmer overens med den på billedet .

Derfor min konklusion: SF FYN inden den blev ændret til SF SVEA og endnu senere fik et stort antal vinduer monteret i den underste del af overbygningen.

Steff

Jeg kan lige supplere d'herrer Niels og Jens (selv om vi nok er på kanten af det ferroviale...):

Den forreste bus er givetvis vognmand Kanstrups omnibus Stege-Klinten.

Og ud over de skibe der er nævnt på listen, rådede Møns Dampskibsselskab også over en pram (i daglig tale omtalt som "svineprammen") som blev anskaffet til svinetransporter til Masnedsund Andelssvineslagteri. Svinene blev sejlet til Kalvehave og derfra sendt videre med toget. Prammen blev også anvendt til andre større godsforsendelser.

Det "nye" Møns Omnibusser blev stiftet i 1953 af de mønske kommuner med P.A. Møller som direktør. Møller blev helt op til sin død i 1973 i folkemunde kaldt "Audi-Møller".

mvh
Ole Gold

Hej.

Tak for svarene.

Stegefotoet kan vel så bestemmes til sidst i tyverne - til nøds først i trediverne. I alle tilfælde tidligt 1925 og senet 1934.

Der blev spurgt om teksten på skiltet på det andet billede.

Først gengiver jeg, hvad jeg kan læse. Dernæst hvad jeg tror, der står. Bemærk, at også i trediverne skulle De, Dem, Deres, I og Jeres samt Eders, hvis nogen endnu brugte det ord, skrives med stort i tiltale. Når jeg skriver i med lille her, er det for at være tro mod kilden! Derfor er navneordene også med stort! Vi er også før bolleået, så der her skrives aa.

.... betyder, at et eller andet dækker for teksten. I anden omgang gætter jeg så, hvad jeg mener, der står. Afslutningen er stadig uklar. Er der en rimsmed til stede, der kan digte færdig?

Her maa i gerne lægge Nakken ....
men .... naar i broen i Øjesy.... ....

Altså formentlig:
Her maa i gerne lægge Nakken tilbage,
men kun naar i broen i Øjesyn ....

Festdragten, bannerreklamen og signalflagene tyder vel på en af de sidste færger på lillbæltsoverfarten. Billedet er formentlig så taget i 1935.

Der er lige det, at mellem Fredericia og Strib sejlede man ikke under broen, men måske har man gjort en udflugtstur ned til broen? Netop den med udflugten gav mig en idé, men samtidig var der mad på bordet, og under spisepausen tog ideen form.

Det er en udflugt. Færgen er ikke i Fredericia eller i Strib, hvor omgivelserne heller ikke ligner, men den ligger i Middelfart Havn. Bygningen i baggrunden ligger der formentlig endnu og er noget af det gamle træskibsværft? Ser man rigtig godt efter, ser man bropillerne til Lillebæltsbroen. Ingen tvivl om Middelfart. Mon ikke en færge på den måde har deltaget i broen indvielse?

Det med at lægge nakken tilbage, bragte mig på vildspor og fik mig til at tro på Helsingør, hvor færgerne jo også sejlede. Men færgerestauratøren har nok også sendt en kasse et eller andet drikkeligt med her til indvielsen... eller afskeden.

Færgen, som jeg ikke har haft fotos nok til følge gennem ombygninger, hælder jeg - efter de tilsendt indlæg - til at være S/F Fyn ved Lillebæltsbroens indvielse 1935.

Med venlig hilsen og tak for hjælpen. Vi kommer det nok ikke nærmere.

Bent Hansen.

Her er et foto af "S/S FYEN" med signalflag, formentlig 1935:

http://billedarkiv.maritime-museum.dk/fotoweb/Preview.fwx?&position=2&archiveTy...

Desuden et foto af færgen med "jubilæumsmarkering 1872-1935" - 63 års jubilæum (?), som den undrende museumsmedarbejder noterer sig :

http://billedarkiv.maritime-museum.dk/fotoweb/Preview.fwx?&position=3&archiveTy... .

M.v.h.
Niels

Her maa i gerne lægge Nakken ....
men .... naar i broen i Øjesy.... ....

Altså formentlig:
Her maa i gerne lægge Nakken tilbage,
men kun naar i broen i Øjesyn ....

Her maa I gerne lægge Nakken tilbage,
Men kun naar I Broen i Øjesyn tage.

"Fyn" var i brug ved indvielsen af Lillebæltsbroen.

I bogen "Da Fredericia var færgernes by" står under avisernes omtaler af indvielsen på side 107 : "Nordpå i bæltet ses statsbanernes færger med illumination. Færgen "Fyn" bærer årstallene 1872-1935 i flammende tal".

og på side 113: "Færgerne skulle jo sejle til broindvielsesfesten, både motorfærgerne "Jyden" og "strib" samt statsbanernes "Fyn" og "Marie". De sejlede af sted med fuld last. Både fredericianerne og fremmede benyttede denne lette måde til at komme broindvielsen på nært hold. Forinden fakkeltogets ankomst til Strandvejen var færgen "Fyn" sejlet ud fra lejet, illumineret,så færgens kunturer sås som en lysstribe..."

har tilladt mig å låne billede fra Stege Havn og bruge de oplysninger som var knyttet til billede på siden om Havneslottet - besøg eventuelt gruppen på Facebook: Havneslottet
Er der problemer med anvendelse, vil jeg gerne høre derom.
mvh.
Per Roar Johnsen

Bilen til højre er en Ford T Centerdor. Den forniklede kølerkappe antyder at det er et af de sidste år den model blev lavet, så vi taler om 1923 eller 24. Den første bus herefter kan man se kølerkappen på, og det kunne godt ligne noget Renault. Karosserierne, som jo sikkert er bygget på den nærmeste karosserifabrik er typiske 1920'er busser. Det var først i 1930'erne de blev mere runde i det. Derfor kan billedet godt være fra 1930, for man sled bilerne op dengang, men jeg vurderer at det nok er 1925 - 26.