Man kunne jo også prøve og vende det lidt om: hvad spændende var der ved et Y-tog for tyve år siden, en MY for fyrre år siden eller en F for tres år siden? Det var jo "bare" et til af slagsen, som man kunne se alle vegne med stort set samme udseende. Det er altså lidt svært at se det personlige i et lokomotiv, når der er 58 andre, der ser lige sådan og udfører nøjagtig de samme opgaver.

Nej, masseproduktion og mangel på individualitet er bestemt ikke nogen nyhed. vi kan så bare være glade for, at der nu og da er nogle, der tør trodse ensretningen. Nu om stunder har vi således IC3 med navne og individuel udsmykning, mens flere 4. generations-S-tog kører rundt med totalreklame. Mens de forskellige aftagere af MY, MX og MZ efterhånden har skabt en hel rullende maleriudstilling, der var utænkelig for blot få årtier siden.

For nogle er tog bare tog Men for den interesserede vil der altid være nok at se på. Det gælder bare om kende detaljerne og kunne se nuancerne.

Med venlige nuancerede hilsner
Leif Jørgensen