Dele af tjenestekøreplan med gyldighed fra 6. oktober 1935 kan downloades her:
http://dl.dropbox.com/u/61037133/tjenestekoereplan_gyldig_fra_06_10_1935.pdf

Det har været noget af en tur at køre med blandettog 524 ad den skæve bane med afgang Randers 14.57 og ankomst Esbjerg 22.53...

Størst tilladte hastighed 60 km/t - på en del af strækningen kun 45 km/t, fem krydsninger, stop på de fleste stationer og rangering på mange af dem.

Det har været noget af en tur at køre med blandettog 524 ad den skæve bane med afgang Randers 14.57 og ankomst Esbjerg 22.53...

Størst tilladte hastighed 60 km/t - på en del af strækningen kun 45 km/t, fem krydsninger, stop på de fleste stationer og rangering på mange af dem.

Ja blandet tog, var ikke de hurtigste hjul banen

Det er virkelig sjovt at se. Især lægger jeg mærke til at flere stationer var H: Skive H., Vejle H. Står H'et mon for hovedbanegård? Det er jo en længe stående diskusion hvornår noget er en station og hvornår det er en banegård.

Hej Svend,

Vi havde engang en tråd om "Stationer med H" .

M.v.h.
Niels

Tak for link!

Generelt : PÅ jysk hedder det en banegård. På øerne hedder det en station. Undtagen Københavnstrup. Men det er jo også den by i DK hvor der bor flest jyder....

Nold

Men det er jo slet ikke rigtigt, heller ikke fra gammel tid, der var masser af stationer. Jeg tror måske at man kan sige at en banegård generelt er større end en station. Men hvad er det helt præcist der adskiller de to? Er Odense en banegård eller en station? Det hedder Odense Banegårdscenter. Hvad med Aalborg og Esbjerg, det er vel stationer, selvom de ikke er helt små? Jeg havde en teori om at det er når mere end to spor er overdækket, men så er der vist en station ved Københavnstrup hvor det ikke gælder (en der starter med R, som helt sikkert ikke er en banegård, husker ikke navnet). Men i hvert fald må det være noget med størrelsen. Jeg spurgte engang sprogeksperterne på P1, de svarede meget svævende.