Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

KRB M 2 (4 fotos) (Generelt)

af Niels Munch, 10/2 2012, 09:35 (4673 dage siden) @ Gert

Kære Gert,

Som Tommy mere end antyder, så har jeg haft fingrene i flere af de fotos af KRB M 2, der tidligere har været offentliggjort i forskellig sammenhæng (evt. under "arkiv Alkjær").

Historien bag er såmænd, at jeg kom under vejr med, at de gode folk i DMJK havde fået arrangeret en forevisning af KRBs motormateriel ved remisen på Køge Vest søndag, den 29.10.1961.

Så var det blot at stoppe film i kameraet og komme på cyklen for at tilbagelægge de godt 40 km fra Buddinge til Køge.

I alt fik jeg taget 4 billeder af KRB M 2 i den klare efterårssol:

[image]

[image]

[image]

[image]
Alle fotos KRB M 2, Køge Vest 29.10.1961 (nm).

Af en 6x9 rullefilm med 8 optagelser investerede jeg således de 4 i M 2, som jo blev forvandlet til aske under remisebranden den 10.01.1963. Billederne benyttede Alkjær bl.a. til sin fortræffelige motormateriel-serie i "Signalposten".

Måske EVP kan genkende nogle af herrerne på billederne?

Og måske ser vi et billede af din færdige model, Gert?

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak