Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

KRB M2 (Generelt)

af Gert, Aalborg, 9/2 2012, 14:38 (4674 dage siden)

Hej!

Jeg er i gang med at bygge en model i H0 af KRB M2. Arbejdet er (endelig) nu kommet til detaljerne på vognkassen.
Til dette brug savner jeg billeder af dette lidt specielle køretøj, der var en absolut ener.
Er der nogle der er i besiddelse af sådanne?
Og jeg har bogen om KRB med de få billeder der nu er af vognen der.
Alt hvad der er, har interesse.

Gert

Avatar

KRB M2

af Gert, Aalborg, 9/2 2012, 15:09 (4674 dage siden) @ Svend

Hej!

ja det er noget nær det eneste gode billede jeg kender af vognen - det findes også i KRB bogen sammen med et mindre detaljeret billede.

Gert

Avatar

KRB M2

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 10/2 2012, 00:32 (4674 dage siden) @ Gert

ja det er noget nær det eneste gode billede jeg kender af vognen - det findes også i KRB bogen sammen med et mindre detaljeret billede.

Jeg er ret sikker på, at "N. M. Christensen" er identisk med en af nærværende forums flittige skribenter. Måske du kan få en bedre kopi af billedet end det i bogen og her på siden?

--
[image]

KRB M 2 (4 fotos)

af Niels Munch, 10/2 2012, 09:35 (4673 dage siden) @ Gert

Kære Gert,

Som Tommy mere end antyder, så har jeg haft fingrene i flere af de fotos af KRB M 2, der tidligere har været offentliggjort i forskellig sammenhæng (evt. under "arkiv Alkjær").

Historien bag er såmænd, at jeg kom under vejr med, at de gode folk i DMJK havde fået arrangeret en forevisning af KRBs motormateriel ved remisen på Køge Vest søndag, den 29.10.1961.

Så var det blot at stoppe film i kameraet og komme på cyklen for at tilbagelægge de godt 40 km fra Buddinge til Køge.

I alt fik jeg taget 4 billeder af KRB M 2 i den klare efterårssol:

[image]

[image]

[image]

[image]
Alle fotos KRB M 2, Køge Vest 29.10.1961 (nm).

Af en 6x9 rullefilm med 8 optagelser investerede jeg således de 4 i M 2, som jo blev forvandlet til aske under remisebranden den 10.01.1963. Billederne benyttede Alkjær bl.a. til sin fortræffelige motormateriel-serie i "Signalposten".

Måske EVP kan genkende nogle af herrerne på billederne?

Og måske ser vi et billede af din færdige model, Gert?

Bedste hilsener
Niels

Avatar

KRB M 2 (4 fotos)

af Gert, Aalborg, 10/2 2012, 10:21 (4673 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels!

fantastisk - det er første gang at jeg ser den fra den modsatte side af toilettet! Flotte detaljer på billederne.
Film var dyrebare dengang! Jeg havde selv et Kodak 4x4 kamera på den tid, med 16 billeder på en rulle.
På det tidspunk billederne er taget var jeg 14 år og var lige flyttet fra den nordlige udgant af Køge til er nyt kvarter sydligst i byen. Jeg har ikke selv fotograferet tog på dette tidspunkt, men husker da fint Ringstedbanen i drift - min sidekammerats far var post og kørte med som sådan om aftenen. Der var jo postafdeling i toget!

Nu har jeg arbejdet på min model i perioder i efterhånden alt for lang tid, men nu skal den være færdig. Der skal nok komme et par billeder af den. Her er et lidt ældre billede af den kære M2:
[image]

Tak for dine fine billeder!

Gert

KRB M 2 (4 fotos)

af KimC, 10/2 2012, 11:20 (4673 dage siden) @ Niels Munch

Tak for billederne.
jeg kan se at det virker som "rammen er for lang" i den ene ende. Er det på grund af en ombygning, eller er det for at have plads til feks cykler, ala Scandia skinnebus?

Avatar

KRB M 2 (4 fotos)

af Gert, Aalborg, 10/2 2012, 11:30 (4673 dage siden) @ KimC

Rammen blev forlænget under krigen for at gøre plads til gasgeneratoren. Efter krigen blev gasgeneratoren selvfølgelig fjernet, men rammen blev ikke bygget tilbage. Min model skulle gerne ligne som den så ud i 50'erne.
Om man havde cykler på den forlængede ramme, det erindrer jeg intet om - jeg var "kuns et barn" dengang, så detaljerne står ikke klart i min erindring.

Gert

Avatar

KRB M 2 (4 fotos)

af Gert, Aalborg, 10/2 2012, 13:52 (4673 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Har du billederne i en større opløsning? I så fald må du meget gerne sende dem til mig på mail.

Gert

KRB M 2 (4 fotos)

af Niels Munch, 10/2 2012, 15:24 (4673 dage siden) @ Gert

Fin model, Gert, held og lykke med det videre byggeri. Billeder følger.

Bedste hilsener
Niels

[image]

Avatar

KRB M 2 (4 fotos)

af Gert, Aalborg, 10/2 2012, 15:28 (4673 dage siden) @ Niels Munch

tak for de pæne ord - og tak for billederne i høj opløsning. Flotte billeder - hvilken kameratype er de taget med? Boxkamera?

Gert

KRB M 2 (4 fotos)

af Niels Munch, 10/2 2012, 15:58 (4673 dage siden) @ Gert

tak for de pæne ord - og tak for billederne i høj opløsning. Flotte billeder - hvilken kameratype er de taget med? Boxkamera?

Et Agfa CLACK:

[image]

til 6 x 9 rullefilm á 8 optagelser. Der var 3 "blænder"-indstillinger: "Sol", "gråvejr" og "portræt". Desuden kunne man optage "på tid" (f.eks. remisebilleder, helst med trådudløser og fast underlag) samt med blitz. Egnede sig p.g.a. dårlig dybdeskarphed bedre til "portrætter" af rullende materiel end til "miljøbilleder" af hele tog på stationer.

Kameraet fik jeg i 1958, og først i 1966 havde jeg råd til et fornuftigt 24 x 36 kamera.

Nu og da brugte jeg også min faders 6½ x 11 Kodak bælgkamera, der havde en ret fin optik, men hvortil film forsvandt i slutningen af 60'erne. Det ret store format gav billeder i næsten "glaspladekvalitet".

Bedste hilsener
Niels

Avatar

KRB M 2 (4 fotos)

af Gert, Aalborg, 10/2 2012, 16:07 (4673 dage siden) @ Niels Munch

je - det husker jeg godt.

Mit eget første kamera:

[image]

For mine konfirmationspenge købte jeg så et rigtigt 24x36 mm kamera.

Gert

KRB M 2 (4 fotos)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 11/2 2012, 01:32 (4672 dage siden) @ Gert

Hej Gert.

Jeg har svært ved at nå at læse alle indslag på Forum i takt med deres fremkomst, --så først nu ser jeg din model:

Flot arbejde - jeg håber, at Du kan "holde stilen til" den er færdig -- virkelig flot arbejde.

Det bliver spændende at se den færdig ! ! !

Erik V. Pedersen,
http://evp.dk/index.php?page=koge-ringsted-jernbane

Avatar

KRB M 2 (4 fotos)

af Gert, Aalborg, 11/2 2012, 01:36 (4672 dage siden) @ Erik V. Pedersen

tak for de pæne ord - der skal nok komme et par billeder.

Gert

Avatar

KRB M 2 (2 fotos)

af Gert, Aalborg, 13/2 2012, 22:11 (4670 dage siden) @ Gert

Så er jeg kommet et stykke videre med trianglen. Den er bare løseligt sat sammen, detaljerne er ikke færdigmonterede - ledningerne "flyder" på toilettet - og en masse skal finafpudses, men det giver lige lidt indtryk.

[image][image]

Taget er lige blevet grundet efter at regnlisterne er blevet monteret. Alle tagdetljer kommer på senere.

Gert

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak