Udsigt over den tidligere amtsbanegård i Flensborg. Den lå på østsiden af havnen.

Anmeldelse. Engang fandtes et net af små smalsporede jernbaner i både Nord- og Sydslesvig. For 51 år siden lukkede den sidste "Kleinbahn" i Flensborg Amt. En ny bog fortæller om amtsbanens spændende historie.

De smalsporede amtsjernbaner var et særligt tysk fænomen. Det eneste sted, de fandtes i Danmark, var i Sønderjylland, og her var de blevet anlagt i tysk tid.
Sporvidden på banerne var blot en meter mod de normalsporede statsbaner på 1,435 meter. Materiellet var ikke nær så tungt, og formålet med banerne var primært at forbinde købstæderne med de små landsbyer i oplandet - og at give landsbyerne en forbindelse til omverdenen.
Da banerne blev anlagt rundt om i Tyskland anden halvdel af 1800-tallet, var vejnettet endnu meget dårligt, og det var først privatbilismen i 30erne og efterkrigstiden, der indirekte var med til at give dødsstødet til de små baner.
Der foreligger en bog, der alene beskæftiger sig med amtsbanerne i det gamle Flensborg Amt.
"Die Flensburger Kreisbahnen" hedder bogen, der er skrevet og redigeret af Heinz-H. Schöning og Dirk W. Kupfer, der bor i Padborg. Bogen er udkommet på Nordhorn-forlaget Kenning, hvis speciale er jernbanebøger.

To amtsbaner
Der var to amtsbaneforbindelser i Flensborg Amt: En nordlig, der snoede sig fra Flensborgs amtsbanegård på østsiden af havnen op ad stigningen til Lyksborg og videre over Langballe, Stenbjerg, Gelting og ned til Kappel ved Slien. Den sydlige forbindelse løb midt gennem Angel til Hyrup, Lille Solt, Satrup og op til Sørup, hvor den krydsede den normalsporede jernbane fra Flensborg til Egernførde og Kiel.
Fra Sørup fortsatte banen via Sterup og op til Rundhof ved Gelting, hvor den sluttede sig til den nordlige forbindelse.
Det er 51 år siden, at det sidste tog kørte på "Flensburger Kreisbahn". Den nordlige strækning blev nedlagt i 1953, efter at den sydlige var blevet lukket allerede i 1938. Dermed fik Flensborgs amtsbaner en længere levetid end amtsbanerne i Sønderjylland, hvor den sidste blev lukket nogenlunde samtidig med Flensborgs-sydforbindelse - altså allerede før Anden Verdenskrig. Anlæggelsen af Flensborgs amtsbaner kom i øvrigt til at danne forbillede for de nordslesvigske amtsbaner i Haderslev og Aabenraa amter, da de blev anlagt.

Økonomisk opsving
Man ville give de trafikfattige landområder et økonomisk opsving. Forløbet af jernbanerne blev dog aldrig særligt hensigtsmæssigt.
Planlæggerne ville have så mange af de større landsbyer med på perlekæden som muligt, og derfor kom de ofte til at løbe ud og ind og op og ned. Resultatet var, at en rejse fra Flensborg til Kappel kom til at tage næsten tre timer. Det var også amtsbanernes svage punkt, da rutebilerne og privatbilerne kom til. Pludselig kunne de slet ikke konkurrere på tid længere.
Til gengæld fik den nordlige bane en del betydning for turismen og også for godstransporten til de mindre samfund. Stationerne på landet husede også en kro, og dermed var stationsmester samtidig krofatter, der også sørgede for forsendelse af post og pakker. Men med nutidens målestok var amtsbanedriften meget tung rent personalemæssigt. Der måtte mange mænd til at klare det, en enkelt buschauffør klarer i dag. det ser man for eksempel på et af bogens fotografier, der viser værkstedspersonalet i Flensborg.

Alle ansatte på amtsbanegården (Kreisbahnhof) omkring 1900. Remisen i baggrunden findes endnu

Nationale forhold
Den ene af forfatterne, Heinz-H. Schöning, sætter også amtsbanernes betydning ind i en grænsepolitisk sammenhæng.
Hans påstand er, at politiske kræfter ønskede at opretholde banen for ikke at give danskheden yderligere næring. Samtidig understreger han dog, at både de tysksindede og de dansksindede ønskede at beholde jernbanen for at beholde de kulturelle forbindelser til omverdenen.
Schöning mener dog, at det set fra tysk side ville have været politisk uklogt, hvis man nedlagde amtsbanen kort efter krigen uden at have erstattet banen med bedre vejforbindelser. Det ville have givet næring til modvilje over for myndighederne og dermed styrket danskheden. Og det var formentlig en af grundene til, at amtsbanen fik lov til at fortsætte helt frem til 1953. Der var i de første efterkrigsår af gode grunde ikke penge til asfalt i stedet for skinner.

Heinz-H. Schöning og Dirk W. Kupfer: Die Flensburger Kreisbahnen. 128 sider, 28,80 euro (Verlag Kenning - ISBN 3-933613-70-1).