Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Rundskrivelse fra 3. Distrikt - Togenes standsning ved trb (Generelt)

af Søndenfjords, 8/2 2012, 12:42 (4678 dage siden) @ Ove Nygaard

"Toget skal dog standse, naar der opholder sig Personer ved Trinbrættet, selv om disse ikke rækker Armen ud, saafremt det maa anses for sandsynligt, at de paagældende ønsker Befordring med Toget"

Det var ikke altid det lykkedes, heller ikke på privatbanerne:
Engang i midten af 1990'erne var vi et par stykker, der efter mørkets frembrud afsluttede en lang vandretur gennem Gribskov på Kildeport trinbræt, som dengang eksisterede endnu.
Lyssignalet blev sat på stop, og vi vinkede kraftigt, men Y-toget drønede forbi, og så var der langt at gå ind til Hillerød.
Men: Lige på den anden side af overskæringen blev bremserne slået kraftigt i, og toget gjorde holdt et stykke inde i skoven, hvorefter vi løb ind i retning af de røde baglygter og blev halet ombord.
Sikkert højst ureglementeret, men det var service!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak