Denne rundskrivelse fra 3. Distrikt fra 20. juni 1929, angående standsning ved trinbrætter får I også lige.
Rundskrivelse vedr. togenes standning ved trinbrætter[/link]
Kære Thomas'er, begge flittige og interessante forumskribenter.
Det var dog en spændende Rundskrivelse. Fra min (afløser)tid i det gamle 8. trafiksektion i Struer (1959-63) benyttede jeg en gang imellem de "lange" (= 11 timer) søndagsvagter til at kikke lidt i de støvede arkiver fra gammel 3. distrikt på loftet over Struer Station. Enten var der "ro", eller også var toggangen "i fisk", og så var der ikke tid til "fortidsstudier". Jeg læste mange interessante dokumenter, og denne Rundskrivelse bringer erindringen frem. Opremsningen af Trinbrætter ved bevogtede overkørsler (blev vist nok senere i TIB betegnet med "TL")spreder sig vidt ud over både 2. og 3. Distrikt - Assensbanen, Vendsysselbanen, Randers - Ryomgaard, "Den skæve", Midtbanen og Vejle - Holstebro - ja, et par af dem kan jeg ikke end ikke "placere" - så det kørende personale skulle "læse godt på lektien", inden det begav sig ud på "de blanke skinner". Og bestemmelsen for "øvrige Trinbrætter" kræver jo helt specielle evner hos Lokomotivføreren(Motorføreren): "Toget skal dog standse, naar der opholder sig Personer ved Trinbrættet, selv om disse ikke rækker Armen ud, saafremt det maa anses for sandsynligt, at de paagældende ønsker Befordring med Toget". Ja, begrebet "kropssprog" var vist ikke opfundet i 1929, men Lokomotivføreren (Motorføreren) skulle i hvert fald have evner til at aflæse bemeldte "Personers uudtalte ønsker om Befordring med Toget". Jo, der var taget højde for alle eventualiteter "i ganle dage", før jernbanetrafikken blev en "videnskab",
Bedste hilsener
Ove Nygaard
også gammel bureaukrat