Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jeg er bange for... + 1 foto mere (Generelt)

af Georg Schmidt, 6/2 2012, 14:55 (4680 dage siden) @ Ekaeli007

Ja du har ret, det er det samme med Århus havn. Når jeg hører Osvald Helmuth synge sangen om turen langs havnen tænker jeg på Århus havn om mandagen i gamle dage, hvor der var masser af skibe. Der var de små DFDS eksportbåde som Blenda og Freesia med mange fl, der var kulbåde fra Polen og kornskibe og der var altid en slæbebåd igang et eller andet sted. Man kunne komme tæt på og se når de skulle af sted. Der var 3-4 rangermaskiner på havnen dagen igennm og så sent som i 90'erne havde vi både nordhavnstræk og sydhavnstræk sommetider flere gange om dagen. I dag sker der intet, er man heldig kan man se en Molsfærge ellers kommer der to gange om ugen et par store pramme og læsser en masse stålkasser af i et afspærret område halvejs ude i bugten. Alle disse stålkasser skal køres med lastbil ad samme rute gennem byen for at få fat i E 45. Den største aktivitet i dag består i at bygge foran hinanden på de tidligere havnearealer for at få udsigt til havet eller Maersk.:-D
[image]
Her et billede fra dengang der stadig var lidt liv i den gamle Århus havn.
Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak