Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Spændning på indvendig belysning i togene (Generelt)

af Erik H, Frederikssund, 5/2 2012, 20:28 (4683 dage siden)

Jeg har et såkaldt "godt spørgsmål", der for nogle nok vil lyde dumt.
Men min erfarring siger mig alligevel, at man møder stor forståelse blandt brugerne på jernbanen.dk.
Spørgmålet går i al sin enkelthed ud på hvilken spænding den indvendige belysning er på i togene. Jeg synes at have set at den er på 65 volt, men synes det virker underligt, med en så lav spændning.

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Spændning på indvendig belysning i togene

af Jens MO-Møller @, 5/2 2012, 20:52 (4683 dage siden) @ Erik H

I det ældre motormateriel, som f.eks. uombyggede MO,MS,MB, MK/FK, var spændingen ca. 65 volt. Ved moderniseringerne blev der i MO og MK/FK indbygget turbovekselrettere, som fik tilført 65 volt jævnstrøm og i den anden ende afgav 220 volt vekselstrøm med 100 hertz til lysstofrørsbelysningen. På de gamle lyntog MS og MB blev denne spænding frembragt af en roterende omformer. Men spændingen på frontlanterner og glødelamper, som bl.a. var placeret i maskinrummet og førerrummene, var stadigvæk 65 volt. Det ældre vognmateriel med alm. glødelamper havde en spænding på ca. 24 volt, men blev ved moderniseringer forsynet med vekselrettere til 220 volt vekselstrøm. De sidste leverancer af CC- og CLE-vogne og alt nyt materiel herefter, var født med vekselrettere.

MA-lyntogene og S-tog tør jeg slet ikke udtale mig om!

Venlig hilsen

Jens Møller

Spændning på indvendig belysning i togene

af KimC, 5/2 2012, 21:43 (4683 dage siden) @ Erik H

Jeg har et såkaldt "godt spørgsmål", der for nogle nok vil lyde dumt.
Men min erfarring siger mig alligevel, at man møder stor forståelse blandt brugerne på jernbanen.dk.
Spørgmålet går i al sin enkelthed ud på hvilken spænding den indvendige belysning er på i togene. Jeg synes at have set at den er på 65 volt, men synes det virker underligt, med en så lav spændning.

De 65 jævnspænding volt er noget man finder på bl.a. Frichs firkanter og MO, se her:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=30861
I Ma lyntogene mener jeg man brugte 110V vekselspænding hvilket også bruges meget på skibe.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak