Til de færgekyndige (Generelt)
Jeg sidder og scanner gamle dias, og er stødt på dette billede,
som jeg ikke ved hvor er. Kan nogen af de færgekyndige hjælpe??
Vh
Per B. P.
af Per B. Pedersen, 3/2 2012, 15:41 (4678 dage siden)
Jeg sidder og scanner gamle dias, og er stødt på dette billede,
som jeg ikke ved hvor er. Kan nogen af de færgekyndige hjælpe??
Vh
Per B. P.
af Niels Munch, 3/2 2012, 16:03 (4678 dage siden) @ Per B. Pedersen
Hej Per,
Hyggeligt billede!
Er det muligt at "afkode" skibets navn og/eller bussens registreringsnummer?
M.v.h.
Niels
af shipmik, 3/2 2012, 16:15 (4678 dage siden) @ Niels Munch
Det er forholdvis nemt for en skibskyndig. Stedet er med nogenlunde sikkerhed Lohals på toppen af Langeland. Passagerskibet er Sydfyenske Dampskibsselskabs dampskib Mjølner, bygget 1930 af Svendborg Skibsværft, og årene fra 1955 til 1970 sejlede på ruten mellem Korsør og Lohals. Skibet var et passagerskib, men havde dog plads til 23 personbiler (derfor holder de klar på kajen), som kom om bord via en sideport. På vogndækket var der en drejeskive så de kunne vendes under lastning eller losning. Sidste tur på overfarten udført Mjølner 30 maj 1970 kl. 16:00 fra Korsør. Et par måneder senere blev skibet solgt til Trieste i Italien og sejlede for egen kraft til Italien for at blive restaurationsskib. Salgsummen var 295.000 kr. Det er mig uklart hvad der skete med skibet og hvornår. Fakta er, at det ikke længere ligger i Trieste. Men ofte er det sådan at ikke skibskyndige, som købet skib glemmer vedligholdelsen og efter 20 år langs kaj er der som regel ikke mere tilbage og det hele må skrottes.
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk
af shipmik, 3/2 2012, 16:18 (4678 dage siden) @ shipmik
Glemte måske at nævne at Sydfyenske Dampsskibsselskab er udførligt omtalt i Danske Rederier vol. 5 udgivet af Forlaget Betty Nordgas - www.bettynordgas.dk
af Steff, 3/2 2012, 16:17 (4678 dage siden) @ Niels Munch
Hej Niels!
Jeg har ikke selv lige kildematerialer vedr. dampskibsanvendelse. Men når jeg ser på skorstensbåndet er jeg næsten sikker på, at vi (nogen) skal have fat i "noget" der sejler i Smålandshavet/Sydfyn/Langeland.
Altså IKKE en DSB´er.
Steff
--
Steffen Dresler
af Niels Munch, 3/2 2012, 16:30 (4678 dage siden) @ Steff
Hehe, jeg var på sporet, for miljøet mindede mig om dette:
Lohals Havn, sommer 1968 (nm).
Billedet er taget fra færgen fra Lundeborg.
Blot manglede jeg lige at få verificeret min SFDS-mistanke (Mjølner).
M.v.h.
Niels
af Niels Munch, 3/2 2012, 17:29 (4678 dage siden) @ Niels Munch
Men, når vi nu er på de kanter, skal vi vel også have disse med:
M/F Lundeborg, Lundeborg Havn august 1968 (nm).
M/F Spodsbjerg i Lohals, 24.06.1983 (nm).
Bedste hilsener
Niels
af Per B. Pedersen, 3/2 2012, 17:56 (4678 dage siden) @ Niels Munch
Tak for svarene og de gode billeder
Vh
Per
af Niels Munch, 4/2 2012, 14:02 (4677 dage siden) @ Niels Munch
Jeg skylder at nævne, at M/F Spodsbjerg lige havde sejlet familien og vores bil til Lohals fra Korsør; en fin sejltur, jeg kun har prøvet én gang .....
En anden "éngangstur" var med færgen fra Lundeborg til Lohals. Min daværende forlovede og jeg var på ferie i "min barndoms sommerland" og tog færgen til Langeland med vore cykler.
Som lille feriedreng i Vejstrup tog vi under tiden DSBs "Lundeborg-bilen", havde madkurv med og badede på den fine strand i Lundeborg nord for havnen. Lundeborg - i dag en lystbådehavn - var dengang en idyl med fiskerbåde og Lohals-færge. Foruden det velassorterede iskagehus (Hesselager-Is) gjorde det store havnepakhus, der er fredet, indtryk på mig.
Lundeborg Havn i august 1968 (nm).
Lundeborg, Havnepakhuset august 1968 (nm).
M/F Lundeborg, salonen august 1968 (nm).
Beklager kvaliteten af interieurbilledet. Min forlovede og jeg - med vore cykler - var de eneste rejsende med færgen på denne tidlige formiddagstur. Den videre cykeltur gik over Rudkøbing og de nye broer til Svendborg Station, hvor vi indskrev vore cykler som rejsegods tilbage til Buddinge (!). Selv fulgte vi efter et par dage senere .....
Nå, nok så interessant er jo Lundeborg-Lohals færgefartens historie, læs bare her:
http://www.svendborghistorie.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=26...
Bedste hilsener
Niels
af Hans-Henrik Landsvig , Amagerbro, 4/2 2012, 16:30 (4677 dage siden) @ Niels Munch
Lundeborg er også i dag et dejligt sted, som bør besøges, hvis man kikker efter resterne af de lokale SFJ-strækninger.
Eventuelt kan man supplere oplevelsen ved at lytte til:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=D2SH3KICcb0
Med venlig hilsen
Hans-Henrik
af cm, 5/2 2012, 18:41 (4676 dage siden) @ Niels Munch
Hejsa!
Motorfærgen Spodsbjerg er - så vidt jeg ved - "still going strong" og er nu på ruten Bøjden - Fynshav. Jeg var efter min tid i søværnet Sommerferieafløser på den - det var sommeren 1990. Dengang gik den Korsør - Lohals og var eneste færge på ruten. Som styrmand i færgen gik det meste af overfarten med at billettere passagerer - og ellers "bakke" den ind i lejet i Korsør, fra det lille styrehus agter. Det var forholdsvist nemt, eftersom den havde (har) 2 skruer og tillige bovpropel.
Færgesejlads blev aldrig rigtig "lige mig", men man fik en masse små sjove oplevelser i den korte tid man var der.
Jørgen Clevin - vel kendt af de fleste fra DR's børneudsendelser, havde vistnok enten sommerhus eller var fastliggercampist på Langeland - og han var af og til med over. Ofte stod en lille gruppe børn omkring ham og måbede ved "at se ham i virkeligheden"
Folketingspolitikerne havde noget vi internt kaldte "pamperpas" - som fritog dem fra betaling for overfarten. Tilligemed kunne de forlange at færgen ventede på dem, hvis de SKULLE med i embeds medfør, men det var vi kun ude for een gang - og vi blev ikke engang forsinkede. Hvad vedkommende så SKULLE på Langeland (ikke Sjælland) ved jeg ikke.
De fleste af os var bosiddende på Fyn, men enkelte var også fra Sjælland. Færgen overnattede i Korsør, så hvis man var "fynbo" overnattede man på færgen og afløstes så af en fynbo i Lohals efter første formiddagstur. Skulle man afløses på sjælland, var det svært at få det til at passe med en IC færge, men man kunne så smutte med MF ASA THOR, der om natten overførte godsvogne - vi havde en lokomsaftale med fyrene derovre om at vi kunne smutte med over gratis - den aftale gik også den anden vej.
Styrmandskammeret, der lå lige over maskinerne var vel 35 grader varmt efter dagens sejlads, så vi luftede altid ud i Korsør, ventilerede det vi kunne og "nattede" dæk med koldt vand for at nedbringe temeraturen. Mens vi ventede på det, fik vi en kold øl på vogndækket. Af og til var der een der smuttede på kro. Een gang var der een der havde "scoret". Hans pige må have haft sit månedlige, for han kom glad cyklende med blodigt ansigt næste formiddag. Han blev lidt knotten over at vi ikke havde sagt det til ham, for han havde dirigeret alle bilerne ombord.
Da jeg var der, var det kort efter "Scandinavian Star" affæren - og fra at billettere kunderne i cowboybukser og T-shirt - skulle vi fra den ene dag til den anden pludselig bære hvid skjorte og "pomfritter" på skuldrene.
Det var en dejlig tid, men ikke et sted jeg gad blive hængende i en alder af 26 år.
Dette var et lille "sidespring" - og har ikke meget med jernbane at gøre - men når nu billedet var der alligevel...
mvh
Chr
--
af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 10/4 2012, 21:03 (4611 dage siden) @ cm
Motorfærgen Spodsbjerg er - så vidt jeg ved - "still going strong"....
Jeg tror desværre at det nu er en saga blot. Spodsbjerg er dd observeret ved "dødskajen" bag Orskov´s flydedok i Frederikshavn.
Så for lige at binde en lille sløjfe på denne tråd og Spodsbjerg med Langelandsbælt, får I her de nok desværre sidste billeder af Spodsbjerg.
SPODSBJERG, Frederikshavn. Foto: K.B.Andreasen
SPODSBJERG, Frederikshavn. Foto: K.B.Andreasen
Med vemodige hilsner
Klaus
--
af Erik V. Pedersen , Ballerup, 3/2 2012, 18:34 (4678 dage siden) @ Per B. Pedersen
Hej Per.
Se næsten samme foto(s) på den ene af mine Langelandsbane-sider. -- Lohals, også med andre småfærger: http://evp.dk/index.php?page=langelandsbanen
Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=langelandsbanen
af shipmik, 3/2 2012, 20:12 (4678 dage siden) @ Erik V. Pedersen
Erik
Ikke for at være pedantisk, men alligevel. I din tekst skriver du Tranekær... retteligt skal det være Tranekjær, som der også står på selve postkortet. Og så var Tranekjær også et dampskib og har derfor typebetegnelsen S/S - det var ikke en færge, så derfor hedder den ikke D/F eller M/F.
Transkjær sluttede sin karriere som spritbåd på Øresund fra bl.a. Havnegade - Landskrona ruten indtil december 1967, da den blev lagt op hjemme i Svendborg. Der blev den liggende til juli 1969, da den blev solgt til ophugning i Odense og slæbt fra Svendborg 30. juli 1969 af Svitzers bugserbåd Bjarke, der samme dag ankom til Odense kl. 16:00.
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk
af Erik V. Pedersen , Ballerup, 4/2 2012, 16:37 (4677 dage siden) @ shipmik
Erik
Ikke for at være pedantisk, men alligevel. I din tekst skriver du Tranekær ... retteligt skal det være Tranekjær, som der også står på selve postkortet. Og så var Tranekjær også et dampskib og har derfor typebetegnelsen S/S - det var ikke en færge, så derfor hedder den ikke D/F eller M/F.
Transkjær sluttede sin karriere som spritbåd på Øresund fra bl.a. Havnegade - Landskrona ruten indtil december 1967, da den blev lagt op hjemme i Svendborg. Der blev den liggende til juli 1969, da den blev solgt til ophugning i Odense og slæbt fra Svendborg 30. juli 1969 af Svitzers bugserbåd Bjarke, der samme dag ankom til Odense kl. 16:00.Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk
----------------
Hej Bent.
Tak for berigtigelsen. Det vil blive rettet snarest.
"Ikke for at være pedantisk, men alligevel", som Du selv skriver. Som Du kan se -indtil videre- er "Tranekær" en beklagelig "tyrkfejl" på lige fod med din egen betegnelse "Traneskjær". Navnet er allerede skrevet rigtigt i billedteksten.
Erik V. Pedersen,
www.evp.dk
af Niels Munch, 4/2 2012, 16:27 (4677 dage siden) @ Per B. Pedersen
Hej Per,
Såfremt jeg tyder nummerplade og DSB-internnummer korrekt, er rutebilen denne Volvo/Aabenraa fra 1964:
OH 76.134, intern 994: http://www.danskebusser.dk/bus/vognlister/vis_vognliste_soeg.php?reg=OH76134 .
Bedste hilsener
Niels
af Frede B. Nielsen , 13/6 2012, 08:58 (4548 dage siden) @ Per B. Pedersen
Så vidt jeg kan se, så er det færgehavnen i Lohals på Langeland
af Frede B. Nielsen , 13/6 2012, 09:03 (4548 dage siden) @ Per B. Pedersen
Jeg mener at det er SFDS-færgen SS MJØLNER - Bygget i 1930. Rutebilens registreringsnummer er desværre lidt dækket af rutebilens bagagebærer.
af Karsten Søberg, 20/9 2012, 21:00 (4448 dage siden) @ Frede B. Nielsen
S/S Mjølner blev solgt efter at det selskab der ejede hende og drev restaurationsskibe i bla Trieste måtte indstille driften. Jeg husker ikke til hvem eller hvor. I alt fald skulle hun sejles til en ny havn, Under en orkan sank hun desværre og ligger i dag på Adriaterhavets bund.