MA 5-vogns togsæt rød/sølv - blandet? (Generelt)
Har fundet lidt mere oprangering af lyntog i togplan 6.
"Syd-Vestjyden" forår 1972, her er Ma'en talt med i togvægten og ingen ekstra vogn.
"Syd-Vestjyden" vinter 74-75, med den ekstra vogn i weekenden. Her tæller man ikke Ma'en med i vægten længere. Mon ikke det med den ekstra vogn er begyndt omkring 73, jeg har ikke "forsket" længere op i tiden.
I billetkontoret og pladsbestillingen kunne man finde lyntogenes oprangeringer i blanket A800 som vist i udsnit i forrige indslag. Denne blanket var oplagt i alle billetkontorer og pladsbestillinger. Når folk ringede og bestilte pladsbillet håndstregede vi pladsen på såkaldte belægningsark og udfyldte en pladsbillet som så skulle i almex'en ved afhentning. Vi havde belægningsark til en del lyntog i pladsbestillingen i Århus. Til de lyntog vi ikke havde belægnigsark til måtte vi telexe rundt til de stationer der stod for disse tog, de stregede så pladsen og telexede numrene tilbage til os, jo der var virkelig manuelt arbejde dengang. Efter lukketid klokken 19 sendte vi for Nordjydens vedkommende belægningsarkene med "Nordjyden" til Struer så togføreren næste morgen havde listerne klar. Vi havde kun Struer-delen i Århus, Aalborg havde Fh-delen som så blev sendt op på samme måde. Fra K 74 fik vi elektronisk bestilling og det gav jo store forbedringer og lettede arbejdet meget.
Mvh
Georg