Hvad må der diskuteres her på Jernbanen.dk? (Generelt)
Hej Willie.
Hvis du havde læst hele tråden om Struer, som jeg har, inden den blev slettet, ville du nok også have synes, at det hørte ikke hjemme her. Det var rystende læsning om en klub i alvorlig krise. Der er alvorlige stridigheder i den klub og i tråden var meget af det beskrevet og med navns nævnelse. Det var som om, at alle forskelige meninger blev luftet offentligt med anklager til øst og vest. Uanset hvem der har ret eller ej, så kommer det ikke folk uden for deres klub ved, og dermed heller ikke forummet her. Så at webmasteren har blacklistet emnet, forstår jeg udemærket godt. Vi kan så alle håbe, at deres hårknude må blive løst, så de kan komme videre med arbejdet i klubben. Indtil det er muligt, er det sundest for alle, at deres stridigheder foregår indenfor deres egne lukkede døre. I mellemtiden må vi så tale om andre emner og så længe det foregår i god tone, tror jeg ikke, at der egentlig er nogen grænser for indholdet, så længe det har med vores jernbaneinteresse at gøre.
V/H, Steffen Vester.