MO-vogne i Øst i 70'erne (Generelt)
Her i "MO-arkivet" på jernbanen.dk faldt jeg over et billede af en MO-stamme (MO 1873+Bno+Bno+MO, foto Steen Larsen) i banegraven mellem Enghave og Valby.
Der må være tale om et materieltog på vej til Frederikssundbanen og det, der forekommer mig særlig interessant, er at 1873 har kørt her. Jeg troede, at det var en vest-MO den gang i 70'erne, for jeg ved godt, den kom til Lille Nord i 1982.
Jeg ved, at der også var andre tidligere vest-MO, der kørte på de tre københavnske lokal/regionalbaner i halvfjerdserne. Kan nævne eksempelvis 1826, 1827, 1853, 1857, 1858 og 1872.
Antageligt må der i denne periode totalt set havde været mindst 25 MO i Øst, idet der i myldretiden var op til 8 MO i drift på Frederikssundbanen (fire stammer med hver to MO), løseligt anslået 6 MO på Hareskovbanen og 4 på Lille Nord. Dertil kommer driftsreserver, værkstedsreserver og lignende.
Kort og godt: Mon nogen, MO-Møller f.eks , har styr på MO-stationering i Øst gennem i halvfjerdserne?
Venlig hilsen
Henrik Tolderlund