Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hvor ligger dette "nedlagte" sporskifte? Rigtigt gættet. (Billedegætterier)

af Ove Nygaard, 31/1 2012, 19:43 (4680 dage siden) @ Niels Munch

Kære Ove,

Mon det skulle være et minde om denne sporvej?

[image]
La Calle Mayor de Triana, en Las Palmas de Gran Canaria.

Se også: http://www.flickr.com/photos/aliz59/4875647556/ .

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels.

Hvem andre end min gamle ven og kollega, Niels, skulle være den første med det rigtige gæt.:-D
Ja, man skal ikke tage til Gran Canaria for at finde afløb for sine jernbaneinteresser, men medens fruen "vendte tøjbøjler" i de tætliggende butikker i den kendte gågade, havde jeg et lille frikvarter, hvor jeg faldt over det "nedlagte" (glemte) sporskifte fra den for længst nedlagte, enlige sporvognslinie i hovedstaden Las Palmas. For jernbaneelskere synes der dog en lysning på vej for et besøg på denne populære ferieø, idet jeg på busstationen så en videofilm fra en(højhastigheds-)jernbane på 50 km, som skulle være under anlæg fra Las Palmas i nord via Lufthavnen (ca 8. mio passagerer årligt)til Maspalomas i syd. Jeg har ikke kunnet finde noget om tidsplan m. v., men enkelte steder "i marken", bl. a. ved lufthavnen, var der udgravninger, der tydede på, at noget "jernbaneagtigt" var ved at blive lavet. Det kan være, at der i forum er nogen, som ved meget mere om det. Det kunne være spændende evt at kunne nå med til indvielsen, inden....:-(

Bedste hilsener

Ove


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak