Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hvor ligger dette "nedlagte" sporskifte? (Billedegætterier)

af Ove Nygaard, 31/1 2012, 15:10 (4680 dage siden)

Et lille "drilsk" billedgætteri her i vinterkulden.

Hvor ligger dette "nedlagte" sporskifte, og i hvilken forbindelse har det været i brug?

[image]

Et par ledetråde:

- det er "et sted i Europa"
- det ligger midt i en gade
- det ligger på en ø

Det er ikke så tit, jeg lægger billeder på forum, så hav mig undskyldt, hvis kvaliteten - og "opgaven" - ikke når det høje niveau, som er forums varemærke.

Bedste hilsener

Ove Nygaard

Avatar

Hvor ligger dette "nedlagte" sporskifte?

af Erik H, Frederikssund, 31/1 2012, 16:07 (4680 dage siden) @ Ove Nygaard

Et gæt vil være Jernbanenmuseet i Odense.......;-)

Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Hvor ligger dette "nedlagte" sporskifte?

af TeamBaumann, Hjordkær, 31/1 2012, 16:16 (4680 dage siden) @ Ove Nygaard

Jeg tviler på at det er i Odense Jernbanemuseum
Efter første blik, vil jeg sige at det er smalspor - og jeg kan mindes sådan sporskifte i Jernbanemuseet.
Jeg gætter mere at det er tysk, sådan anlæg som er under "Denkmalschutz"
Med hvor??? på Rügen eller en af de øer udenfor Husum's kyst?

Jeg kunne godt tænke mig at se, hvordan det ser ud fra en anden vinkel af sporskifte... hvordan bygninger ser ud?

Avatar

Hvor ligger dette "nedlagte" sporskifte?

af Erik H, Frederikssund, 31/1 2012, 16:40 (4680 dage siden) @ TeamBaumann

Jeg synes på sin vis også at det kan ligne sporvognsskinner, idet rillen ikke synes så bred....!
Men det med smalspor ved jeg ikke.
Det med at der står "nedlagte" i gåseøjne tror jeg skal tolkes som om sporskiftet aldrig har været brugt på det pågældende sted, så jeg tror det er i forbindelse med et museum.. Men hvor...? Det er spørgsmålet

mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Avatar

Hvor ligger dette "nedlagte" sporskifte? Rigtigt gættet.

af Ove Nygaard, 31/1 2012, 19:43 (4680 dage siden) @ Niels Munch

Kære Ove,

Mon det skulle være et minde om denne sporvej?

[image]
La Calle Mayor de Triana, en Las Palmas de Gran Canaria.

Se også: http://www.flickr.com/photos/aliz59/4875647556/ .

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels.

Hvem andre end min gamle ven og kollega, Niels, skulle være den første med det rigtige gæt.:-D
Ja, man skal ikke tage til Gran Canaria for at finde afløb for sine jernbaneinteresser, men medens fruen "vendte tøjbøjler" i de tætliggende butikker i den kendte gågade, havde jeg et lille frikvarter, hvor jeg faldt over det "nedlagte" (glemte) sporskifte fra den for længst nedlagte, enlige sporvognslinie i hovedstaden Las Palmas. For jernbaneelskere synes der dog en lysning på vej for et besøg på denne populære ferieø, idet jeg på busstationen så en videofilm fra en(højhastigheds-)jernbane på 50 km, som skulle være under anlæg fra Las Palmas i nord via Lufthavnen (ca 8. mio passagerer årligt)til Maspalomas i syd. Jeg har ikke kunnet finde noget om tidsplan m. v., men enkelte steder "i marken", bl. a. ved lufthavnen, var der udgravninger, der tydede på, at noget "jernbaneagtigt" var ved at blive lavet. Det kan være, at der i forum er nogen, som ved meget mere om det. Det kunne være spændende evt at kunne nå med til indvielsen, inden....:-(

Bedste hilsener

Ove

Avatar

Hvor ligger dette "nedlagte" sporskifte? Rigtigt gættet.

af Erik H, Frederikssund, 31/1 2012, 20:08 (4680 dage siden) @ Niels Munch

Så var det ikke helt galt hvad jeg skrev - at var var et sporskifte til sporvogne...
Men der er godt godt et stykke vej fra Fyn til Grand Canaria:-D
Hav en god aften:-)

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Avatar

Hvor ligger dette "nedlagte" sporskifte? Rigtigt gættet.

af Ove Nygaard, 1/2 2012, 13:56 (4679 dage siden) @ Niels Munch

Kære Ove,

Sporvejen blev åbnet som dampsporvej i 1890, elektrificeret i 1910 og nedlagt 1935.

Om det aktuelle jernbaneprojekt har jeg fundet denne artikel:

http://www.grancanariaole.de/geplanter-baubeginn-fur-zug-auf-gran-canaria-ab-mitte-2012/ .

Bedste hilsener
Niels


PS: Tror du, de inviterer os til indvielsen :-P ?

Kære Niels.

Som sædvanligt har du svar på rede hånd. Tak for det. Sjovt at tænke sig, at sporvejen i Las Palmas blev nedlagt i det herrens år, hvor "jeg så dagens lys" (og det år hvor den Gamle Lillebæltsbro blev bygget) - uden at der nødvendigvis er nogen sammenhæng imellem disse 3 "begivenheder".:-D Og at jeg så skulle "falde over" et lille stump sporskifte, som rummer så megen "skinne" historie.
Også tak for oplysningen om det aktuelle jernbaneprojekt. Den nye banes godt 48 km langs Øst Gran Canarias kuperede terræn svarer i sin længde ganske godt til længden af den Østbane, som du bestyrede med hæder gennem mange år. Hvis anlægstiden fra 2012 - 2016 overholdes - og det virker som en ambitiøs tidsplan, når man tænker på økonomien i regionen og spansk tempo i det hele taget - , så deltager jeg da gerne i indvielsen i 2016. Jeg tvivler dog på, at vi to gamle (privat)banefolk står på gæstelisten til den tid, men vi har da lov til at drømme om det.;-)

Bedste hilsener
Ove


Ringsted i snestorm
Ringsted i snestorm

Webmaster Tommy Nilsson var den 28. december 2001 i Ringsted midt i en snestorm. Det kom der denne fotoreportage ud af. Det lykkedes at holde kameraet nogenlunde fri for sne selv om sneen væltede ned.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak