DB havde siden 1953 kørt et F-tog (Fernschnellzug) mellem Stuttgart og Dortmund ved navn ”Schwabenpfeil, der seneres blev forlænget til Hamburg. Ved forlængelsen til Hamburg fik toget ændret navnet til Merkur.
Da toget i 1974 blev opklassificeret til TEE standart og forlænget til København via Rødby - Puttgarten, bestod det af otte vogne, seks kupevogne type Avmh 111, én storrumsvogn type Apmh 121 og én spisevogn af typerne Wrmz 135, WRmh 132 eller Wrmh 131. På strækningen mellem Stuttgart og Hamburg var det normalt det 160 km/h hurtige elektriske TEE lokomotiv BR 112 (ex. BR E 10.12) der kørte toget. Senere blev det afløst af det 200 km/h hurtige TEE lokomotiv BR 103.1. Alt vognmateriellet var godkendt til 200 km/h, havde klimaanlæg og skivebremsede bogier. Da DSB - og DB på strækningen fra Hamburg til Puttgarten - ikke havde mulighed for at anvende elektrisk klimaanlæg, var vognene til Danmark udstyret med dampdrevet klimaanlæg og bar derfor ovenfornævnte slutbetegnelse med et ”h”. Under kørsel gik vognen dog automatisk over på elektrisk betjening af klimaanlægget, da vognens egen generator blev aktiveret. Skydedørene i vognenderne var betjent med tryklufthjælp. Alle vinduer var tonede. Komforten i vognene var det bedste på danske strækninger med meget god benplads i kupevognene, da TEE-vognene havde færre kupeer end tilsvarende tyske 1. klassesvogne. Storrumsvognene havde drejelige- og kipbare stole
Toget mod København havde nr. TEE 1035. Ved Hamburg Hauptbahnhoff blev toget skilt og to vogne, normalt en kupe- og en storrumsvogn, blev videreført til København som TEE 35. Trækkraften på delstrækningen til Puttgarten var normalt det dieselhydrauliske lokomotiv af typen BR 221 (ex. BR V 220). På den danske delstrækning fra Rødby Færge til København, blev toget normalt fremført af litra MX. Den resterende del af TEE 1035 blev i Hamburg videreført til Hamburg-Altona under samme nummer og navn. Fra København og til Hamburg bar toget navnet TEE 34. I Hamburg blev toget så sammenkoblet med TEE 1034 fra Hamburg-Altona og fortsatte til Stuttgart som TEE 1034 Merkur.
Toget afgik fra København klokken 0950 med kun stop i Næstved – påstigning af paspoliti og toldere - inden Rødby Færge. Afgang Hamburg Hauptbahnhoff sydpå klokken 1430. I modsatte retning afgik toget fra Hamburg klokken 1525 og var i København klokken 2300 også hér med stop i Næstved for afstigning af paspoliti og toldere.
Økonomien i visse indenlandske tyske TEE tog var nu ikke mere den bedste, hvorfor en hel del TEE-tog blev ”nedklassificeret” til IC-tog med også 2. klasses vogne og nu med timedrift. Og det var en stor succes. Ydermere var et nyt internationalt togbegreb undervejs, nemlig Euro-City (EC) togene. Flere og flere internationale TEE-forbindelser blev omlagt som EC-tog. Ved sommerkøreplanens ikrafttræden i 1978, blev TEE Merkur omlagt til EC Merkur med samme løb, men nu også med 2. klasses vogne.
Danmarks 2. luksustog var nu også historie.

Så svaret er vel, at den danske del TEE 34/35 var en udløber af TEE 1034/1045.