Nu må jeg have nogle af de kloge hoveder på banen
I min TK fra 78 fremgår det, at LJ havde et gennemgående persontog fra Nakskov til Slagelse.
At LJ havde gennemgående vogne var ingen nyhed for mig, men ruteføringen kommer en smule bag på mig.
Var det på grund af kapacitets-problemer, at LJ ikke kunne få lov til at befare strækningen Slagelse - Næstved? Eller gik der som sædvanlig politik i det?
Banen var jo trods alt stadig åben for godstrafik på dette tidspunkt, og mig bekendt var der gode krydsnings muligheder.
Det virker for mig højst ejendommeligt, at toget i stedet skulle til Ringsted og optage plads der for at lave omløb og derefter vende.
Ville der virkelig ikke have været plads til det enkelte tog på godsstrækningen?

Det er ikke nødvendigt at omløbe et Y-tog.
Man kørte til Slagelse, da intercitytogene ikke standsede i Ringsted.

Ah. Vidste ikke man benyttede Y-Tog til disse ture.
Tak for svaret

At løbet skulle fungere som et tilbringningstog for IC-passagerer fra Lolland-Falster var jeg godt klar over.
Dog spekulerer jeg stadig på, om LJ søgte tilladelse til at anvende den mere direkte Slagelse-Næstved bane.

Ah. Vidste ikke man benyttede Y-Tog til disse ture.
Tak for svaret

At løbet skulle fungere som et tilbringningstog for IC-passagerer fra Lolland-Falster var jeg godt klar over.
Dog spekulerer jeg stadig på, om LJ søgte tilladelse til at anvende den mere direkte Slagelse-Næstved bane.

God aften!

Strækningen Næstved-Sandved var helt nedlagt i 1971 - det var kun Sandved-Slagelse, der var godsbane. Så alene af den grund, kunne det ikke lade sig gøre.

Men i øvrigt har det af SIN-instruksen for de enkelte godsbaner fremgået, at disse kun måtte befares "af ikke personførende rangertræk", og at der kun måtte være eet rangertræk ad gangen på strækningen. Dette har dog ikke forhindret lejlighedvis kørsel med veterantog som rangetræk på godsbaner, men regelmæssig persontrafik ville kræve lovgrundlag og dermed "normale" jernbanedriftsforhold.

Bemærk i øvrigt, at strækningen Viborg-Løgstør formelt var to godsbaner - Viborg-Års og Års Løgstør. På den møde kunne man have to rangertræk - eet på hver side af Års, som faktisk havde fungerende stationsbestyrer (og egen rangertraktor) langt op i godsbanetiden. Men det er en helt anden historie ...

mvh
LH

Lidt fotos i denne deltråd.

M.v.h.
Niels

Bemærk i øvrigt, at strækningen Viborg-Løgstør formelt var to godsbaner - Viborg-Års og Års Løgstør. På den møde kunne man have to rangertræk - eet på hver side af Års, som faktisk havde fungerende stationsbestyrer (og egen rangertraktor) langt op i godsbanetiden. Men det er en helt anden historie ...

.....og den historie vil vi da meget gerne høre. Det lyder interessant.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Lidt historie og billeder her:

http://www.lollandsbanen-privat.dk/Lollikken.htm

Bemærk i øvrigt, at strækningen Viborg-Løgstør formelt var to godsbaner - Viborg-Års og Års Løgstør. På den møde kunne man have to rangertræk - eet på hver side af Års, som faktisk havde fungerende stationsbestyrer (og egen rangertraktor) langt op i godsbanetiden. Men det er en helt anden historie ...

.....og den historie vil vi da meget gerne høre. Det lyder interessant.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hmmmm ...

Min salig fader citerede en gang en kollega (fra skattevæsenet) for udsagnet:
"Man skal aldrig lade en god lejlighed gå fra sig til at holde sin kæft!"

Det tænker jeg ofte på, når det gælder andre, men glemmer det endnu oftere, når det gælder mig selv

Jeg kan ikke huske præcis, hvordan tingene hang sammen i Aars, og hvor længe det med stationsbestyreren stod på, men det foresvæver mig, at ordningen stadig var der, da man flyttede "Automobilekspeditionen" fra den gamle stationsbygning til den nye rutebilstation en gang i '80'erne.

For ikke at rode mig ud i flere - måske tvivlsomme - søforklaringer, har jeg bedt et par gode venner med viden om emnet og ikke mindst (forhåbentlig) bedre hukommelse om at forklare sagen.

Så hav tålmodighed lidt endnu ...

Mvh
LHJ

Bemærk i øvrigt, at strækningen Viborg-Løgstør formelt var to godsbaner - Viborg-Års og Års Løgstør. På den møde kunne man have to rangertræk - eet på hver side af Års, som faktisk havde fungerende stationsbestyrer (og egen rangertraktor) langt op i godsbanetiden. Men det er en helt anden historie ...

.....og den historie vil vi da meget gerne høre. Det lyder interessant.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

For ikke at rode mig ud i flere - måske tvivlsomme - søforklaringer, har jeg bedt et par gode venner med viden om emnet og ikke mindst (forhåbentlig) bedre hukommelse om at forklare sagen.

Så hav tålmodighed lidt endnu ...

Mvh
LHJ

God aften igen!

jeg var åbenbart ikke helt forkert på den, for een af vore absolutte eksperter på området, Ole Edward Mogensen (som flere gange har betjent Aars for bl.a. MHVJ) oplyser direkte adspurgt:

"Hvis vi begynder i 1966, hvor persontrafikken på Hobro-Løgstør blev
indstillet, så fortsatte Aars som fuldgyldig statsbanestation med uændret
ekspeditionsomfang for passager og gods. Stationen var også togfølgestation
med sikringsanlægget intakt.
Hvalpsundbanen kørte stadig og selv om trafikken på godsbanen var begrænset,
var det ret vigtigt sikkerhedsmæssigt at holde styr på trafikken i
sporkrydset i stationens nordende, hvor DSB og privatbanen krydsede hinanden
i niveau.
Efter nedlæggelsen af privatbanen i 1969 blev sikringsanlægget fjernet, men
bemandingen med stationsbestyrer blev opretholdt. Rent trafikalt skete
opdelingen på den måde, at reglerne for strækningen Viborg-Års var beskrevet
i SIN instruks 32.1 og Års-Løgstør i SIN instruks 32.2.
Kørsel ind på Års station måtte kun ske efter forud indhentet tilladelse fra
stationsbestyreren. Der var telefon ved stationsgrænserne. Rangertræk måtte
først afgå, når tilladelse fra stationen forelå.
Stationsbestyreren betjente overkørselsanlæggene på stationen, ligesom han
nidkært vogtede over sporskiftenøglerne til DLG-sidesporet, Hornum og
Løgstør.
Så når der kørte veterantog på Løgstørbanen i weekenderne, hvor DSB's
ekspedition var lukket, måtte MHVJ stille med en stationsbestyrer. (Den
udsendte medarbejder fra Randers mødte trofast op - hver gang!)
Hovedårsagen til at DSB opretholdt ekspeditionen i Års var dog et ikke
ubetydeligt omfang af såvel vognladningsgods som billetsalg.
Års ekspederede vognladningsfragtbreve til såvel Års som Løgstør. Der var
meget vognladningsgods på Løgstørbanen dengang.
Der var salg af billetter med DSB bus Års-Hobro og videre med tog til f.eks.
Kbh incl. pladsbillet.
Der var også en del rejsebureauforretninger incl. flybilletter.
Da den nye rutebilstation i Års blev ibrugtaget flyttede DSB's medarbejder
med derover. Ved den lejlighed blev overkørselsanlæggene ændret, så
rangerlederen selv kunne betjene dem, nøglerne kom til FC Viborg og
rangertrækket fik i instruksen påbud om at køre ind på ekspeditionsstedet
med forsigtighed.
DSB lukkede ekspeditionen i Års med udgangen af august måned 1990."

Og siden:

"Som jeg husker det, med alle mulige forbehold, det er efterhånden et par
dage siden,så må flytningen være sket sidst på året 1983.
Der blev kørt en MO+hjælpevognstur Struer-Viborg-Løgstør vistnok i maj 1983,
her var, så vidt jeg husker, "alt ved det gamle,"
dog med den fodnote, at Driftsområde Randers udstedte et do-cirkulære,
som dispenserede for reglen om betjening af Års station med
stationsbestyrer,på vilkår, at rangerlederen skulle gå ind på stationen
og der betjene ovk fra betjeningskasser anbragt på stationsbygningen.
Ved den lejlighed var Års "ubetjent station." Der skulle ikke rangeres i Års.
Ved MHVJ's kørsel i september 1983,mener jeg også, at der var "same procedure as last year." Her var Års betjent,aht. omløb, rangering, mv.
Så efter min hukommelse må det være derefter betjeningen flyttede til den
nye rutebilstation.
For at kunne hitte de rigtige datoer kræves de gamle rettelsesblade til
SIN-instrukserne.
SIN-instrukserne blev omhyggeligt opdateret ved hver eneste lille ændring.
(Jeg har ikke gemt de gamle rettelsesblade).
Da sikringsanlægget blev nedlagt i 1969 blev der på stationskontoret i Års
opsat en centrallås.
Husker ikke lige, hvad der siden skete med den.
Da DSB's medarbejder i Års flyttede til den nye rutebilstation,
mener jeg FC Vg overtog alt mht sikkerhed.
Nøgle var hos FC Vg."
Således oplyst er det vist tid at gå til ro ...

Mvh
LHJ

Kære LHJ

Tak for fremskaffelse af disse oplysninger, som er yderst interessante, idet det må høre til sjældenhederne, at en godsbane er udstyret med togfølgestation og stationsbestyrer "et sted på strækningen".

Hvornår stationsbestyrerturen i Aars blev nedlagt og overgik til en rendyrket billetsælgerstilling, skal vi nok kigge i SIN-instrukserne for at finde ud af (eller et driftsområde-cirkulære). Og det vil jeg gøre, når jeg engang begynder at støvsuge Danmarks Jernbanemuseum for de rettelsesblade, som jeg mangler til min egen SIN-samling. Og et eller andet sted må der også ligge en "før-SIN-instruks" for perioden 21. maj 1966/31. marts 1969 - 6. januar 1975.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

PS: Hørte Aars i øvrigt ikke ind under driftsområde Aalborg og ikke driftsområde Randers?