Her et par billeder, der dukkede op ved en oprydning. De er sandsynligvis skudt lige efter forbindelse startede op.

Go´aften Lustrup!

Billeder der bringer minder frem om ordentlig transport om formiddagen hjem til Næstved på 1. kl. i Avmz vognen . Toget stoppede jo officielt ikke i Næstved, men heldigvis for toldere og paspoliti - og os statsansatte - holdt toget ALTID.
I øvrigt kan man læse mere om TEE Merkur i Årsskrift for Jernbanemuseets venner. Der er historien sammen med historien om den meget tidligere "Danmarks Express".
I mangel af et Merkur billede, herunder et af et nok mere korrekt oprangeret TEE med E10.12 og WR, nemlig TEE 11 REMBRANDT fotograferet i Bingerbrück ved Rhinen i JUL 1967. Her kunne man i løbet af lidt over en halv time fotografere hele 5 forskellige TEE. Og der blev kørt til!

Fortsat god aften til alle.

I TKØ78 står der følgende:

"Toget befordrer endv. 25/9-27/5 togdel fra Hamburg, der er optaget i publikumskøreplanerne som tog 435"

Var dette en ekstra TEE-togdel, eller drejede det sig om et ordinært "D-Zug" som man fik hægtet på?
Har aldrig set billeder hvor toget har været længere end de traditionelle 2 vogne.

Merkur var kun TEE K74-K77.

DB havde siden 1953 kørt et F-tog (Fernschnellzug) mellem Stuttgart og Dortmund ved navn ”Schwabenpfeil, der seneres blev forlænget til Hamburg. Ved forlængelsen til Hamburg fik toget ændret navnet til Merkur.
Da toget i 1974 blev opklassificeret til TEE standart og forlænget til København via Rødby - Puttgarten, bestod det af otte vogne, seks kupevogne type Avmh 111, én storrumsvogn type Apmh 121 og én spisevogn af typerne Wrmz 135, WRmh 132 eller Wrmh 131. På strækningen mellem Stuttgart og Hamburg var det normalt det 160 km/h hurtige elektriske TEE lokomotiv BR 112 (ex. BR E 10.12) der kørte toget. Senere blev det afløst af det 200 km/h hurtige TEE lokomotiv BR 103.1. Alt vognmateriellet var godkendt til 200 km/h, havde klimaanlæg og skivebremsede bogier. Da DSB - og DB på strækningen fra Hamburg til Puttgarten - ikke havde mulighed for at anvende elektrisk klimaanlæg, var vognene til Danmark udstyret med dampdrevet klimaanlæg og bar derfor ovenfornævnte slutbetegnelse med et ”h”. Under kørsel gik vognen dog automatisk over på elektrisk betjening af klimaanlægget, da vognens egen generator blev aktiveret. Skydedørene i vognenderne var betjent med tryklufthjælp. Alle vinduer var tonede. Komforten i vognene var det bedste på danske strækninger med meget god benplads i kupevognene, da TEE-vognene havde færre kupeer end tilsvarende tyske 1. klassesvogne. Storrumsvognene havde drejelige- og kipbare stole
Toget mod København havde nr. TEE 1035. Ved Hamburg Hauptbahnhoff blev toget skilt og to vogne, normalt en kupe- og en storrumsvogn, blev videreført til København som TEE 35. Trækkraften på delstrækningen til Puttgarten var normalt det dieselhydrauliske lokomotiv af typen BR 221 (ex. BR V 220). På den danske delstrækning fra Rødby Færge til København, blev toget normalt fremført af litra MX. Den resterende del af TEE 1035 blev i Hamburg videreført til Hamburg-Altona under samme nummer og navn. Fra København og til Hamburg bar toget navnet TEE 34. I Hamburg blev toget så sammenkoblet med TEE 1034 fra Hamburg-Altona og fortsatte til Stuttgart som TEE 1034 Merkur.
Toget afgik fra København klokken 0950 med kun stop i Næstved – påstigning af paspoliti og toldere - inden Rødby Færge. Afgang Hamburg Hauptbahnhoff sydpå klokken 1430. I modsatte retning afgik toget fra Hamburg klokken 1525 og var i København klokken 2300 også hér med stop i Næstved for afstigning af paspoliti og toldere.
Økonomien i visse indenlandske tyske TEE tog var nu ikke mere den bedste, hvorfor en hel del TEE-tog blev ”nedklassificeret” til IC-tog med også 2. klasses vogne og nu med timedrift. Og det var en stor succes. Ydermere var et nyt internationalt togbegreb undervejs, nemlig Euro-City (EC) togene. Flere og flere internationale TEE-forbindelser blev omlagt som EC-tog. Ved sommerkøreplanens ikrafttræden i 1978, blev TEE Merkur omlagt til EC Merkur med samme løb, men nu også med 2. klasses vogne.
Danmarks 2. luksustog var nu også historie.

Så svaret er vel, at den danske del TEE 34/35 var en udløber af TEE 1034/1045.

Det står skam TKØ78 som TEE 34 og TEE 35 (?)

Hejsa!

Vil nu lige sige at selve EuroCity (EC) konceptet først så dagens lys i 1987.

http://da.wikipedia.org/wiki/EuroCity

Så der var ikke noget der hed EC i 1978.. da dette koncept er fra 1987.

Dennis

Iøvrigt mener jeg at EC 30/31 er en udløber at det oprindelige Merkur løb..

Hvis jeg husker rigtigt, mener jeg at "Merkur" kørte dette:

København- Puttgarden- Hamborg- Frankfurt am Main som EC 30/31

Dennis

Toget afgik fra København klokken 0950 med kun stop i Næstved – påstigning af paspoliti og toldere - inden Rødby Færge. Afgang Hamburg Hauptbahnhoff sydpå klokken 1430. I modsatte retning afgik toget fra Hamburg klokken 1525 og var i København klokken 2300 også hér med stop i Næstved for afstigning af paspoliti og toldere.

Der er et eller andet galt, på den anden side er Købenahvn jo opad ift Hamburg, er det derfor det tager 4:40 den ene vej og 7:35 den anden?

Hvis jeg husker rigtig hed toget Interciti som det gjorde i Tyskland indtil EC begrebet kom.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

BR 221 = ex V200.1

Godmorgen Dennis, Svend m. fl.

Sæ´følig blev TEE Merkur da ikke til et EC Merkur da det ændrede status og blev ”nedklassificeret”. Det blev rigtig nok til et IC Merkur.
Teksten blev lidt rodet sammen, da jeg hastigt måtte klippe lidt i en allerede skrevet tekst – sorry. Men så fik læserne da – de stakkels uvidende om indførelsen af TEE/IC/EC med videre (samt jeg om EC begrebets tidspunkt) da nogle forhåbentligt brugbare informationer .
Herunder lidt billeder fra IC perioden.

”Vognen over alle vogne”, nemlig en rigtig TEE kupévogn Avmz II fotograferet i Næstved i april 1981. De bare G L E D henover skinnerne uden støj – whau! Og så sad man mere end kongeligt.

Så er vi ved at komme fri af stationen og passerer den markante beton buebro med remisen til venstre. IC Merkur bliver fremført af en ”jydepotte” MZ III nr. 1443 (undskyld, det BLEV de altså kaldt på daværende tidspunkt, da MZ III var en sjælden gæst på det Sjællandske) efterfulgt af den sædvanlige TEE vogn, samt de blå/beige tyske 2. kl. sidegangsvogne. Bagest de altid larmende/hamrende lokale DSB vogne. Billede fra maj 1981.

Så er der knald på liggehønen og IC Merkur farer gennem kurven ved Præstøvej mod Vordingborg, denne gang trukket af DSB litra MZ nr. 1412 i original bemaling og uden andre ”dikkedarer”. 5. maj 1981.

M.h.t. den anvendte tid på op og nedløbet for TEE Merkur har jeg ingen planer og en anden må verificere eller det modsatte. Men netop TIDEN var med til at køre med et næsten tomt tog. Der var andre, bedre og billigere forbindelser. Og så skulle man jo foruden sin 1. kl. billet også betale et TEE tillæg, hvis toget blev benyttet til Tyskland. Vi normale faste indlandsrejsende skulle bare vise gyldig rejsehjemmel (eller kende personalet ).

Sæ´følig blev TEE Merkur da ikke til et EC Merkur da det ændrede status og blev ”nedklassificeret”. Det blev rigtig nok til et IC Merkur.
Teksten blev lidt rodet sammen, da jeg hastigt måtte klippe lidt i en allerede skrevet tekst – sorry. Men så fik læserne da – de stakkels uvidende om indførelsen af TEE/IC/EC med videre (samt jeg om EC begrebets tidspunkt) da nogle forhåbentligt brugbare informationer .

EC-logoet blev forøvrigt udviklet og betalt af DSB

Jeg kan ikke lige her og nu erindre, hvem der var mesteren bag, men det var en af Danmarks dygtigste grafiske designere. Ideen blev fostret af DSBs daværende passagerchef Carl Bondorff, som havde en fortid i reklamebranchen.

Godeftermiddag Svend!

Med en så fornem designhistorie, må vi vel hellere vise den praktiske avendelse af dette. Skiltene taler for sig selv og behøver vist ingen nærmere beskrivelse.

Så er vi ved at komme fri af stationen og passerer den markante beton buebro med remisen til venstre. IC Merkur bliver fremført af en ”jydepotte” MZ III nr. 1443 (undskyld, det BLEV de altså kaldt på daværende tidspunkt, da MZ III var en sjælden gæst på det Sjællandske) Billede fra maj 1981.

Det lyder nu mærkeligt, at MZ 1443 (og øvrige MZ III) skulle være kaldt "jydepotte" i 1981. Fra leveringen i 1972-74 var MZ III vaskeægte øst-maskiner, og netop omkring 1981 blev en del af dem så overført til vest. I stedet overgik så en række MZ II fra vest til øst - det var vel dem, der var "jydepotterne".

F.eks. den viste MZ 1412, der netop ER med dikkedarer, idet bl.a. de nymonterede slutlys kan anes. 1412 var vel også lyddæmpet på det tidspunkt.

V.h. Henrik

Så er der knald på liggehønen og IC Merkur farer gennem kurven ved Præstøvej mod Vordingborg, denne gang trukket af DSB litra MZ nr. 1412 i original bemaling og uden andre ”dikkedarer”. 5. maj 1981.

Helt klart - Jydepotterne var jo Mz af første og anden levering, så det er jo bare en skrivefejl. Mz 1412 blev påhæftet dikkedarer i eftersommeren 1980, og blev derefter overført til østområdet- lyddæmpningen af 1412 fandt allerede sted i 1973.

Hellerup maj 1981 foto: Jens Møller

Hilsen
henrik

Go´aften!

Ja, jeg kan godt se at man skal være fandens præcis når man skriver et og andet. Men serie III BLEV altså kaldt for "jydepotter" på depotet i Næstved. Hvorfor ved jeg ikke. Men det kunne jo være det var en betegnelse, der hang ved i anden sammenhæng? Husker tydeligt da jeg hørte det første gang "at der kommer en "jydepotte""! Og da jeg spurgte var svaret, "at det kan man da høre". Så for mig -og åbenbart førerne på depotet i Næstved - var det altså en "Jydepotte", selvom de på daværende tidspunkt sikkert har været længe på Sjælland-Falster.
Uden "dikkedarer", det er min version af en MZ I og II i original bemaling.

Steff

Det har nok i virkelighedens verden kun været remisearbejdere, portører og andet ikke-kørende personale, som har blandet tingene sammen. MZ 3 har sgu aldrig i flæng været kaldt for "jydepotter" eller andet. MZ 1 og 2 var jo let genkendelige - selv efter støjdæmpning - på den højfrekvente fløjten fra turboladeren. Da MZ 2 efter indbygning af ITC kom til Sjælland i starten af firserne, opstod begrebet "jyde MZ og jydepotte"! Og disse kælenavne holdt ved, selv efter at de gamle MZ 1 og 2 overgik til hhv. Banestyrelsen og Raillon!

Det kan da godt være at een enkelt lokomotivfører i Næstved har kørt lidt rundt med begreberne, men jeg tror nu ikke et øjeblik på, at det har været en generel måde at omtale disse lokomotiver på.

Venlig hilsen

Jens Møller

Hej alle i flittige oppunenter!

Jeg må sku krybe til korset, måtte ringe rundt og spørge, for jeg begyndte faktisk selv at blive i stor tvivl om, hvilken serie MZ vi egentligt talte om dengang. Og ja, det var MZ II´erne, der blev kaldt for jydepotter, beklager. På den anden side - skal jo altid se det fra den positive side - havde vi jo ikke fået denne viden bredt ud, vel?
Hvorfor jeg har fået ind i hovedet, at det var serie III´erne ved jeg ikke, men jeg må nu ændre min - om end ikke børnelærdom - så da temmelig voksen. Selvom det hele for længst er historie, skal tingene jo benævnes så korrekte som muligt, især når der anvendes slang i historisk øje med.
Og når vi nu er ved "slang", så får man mig dog (bandeord) ALDRIG til at benævne en litra MY eller MX anderledes. Det er dog - efter min mening - en aldeles "dårlig germansk undersættelse", at man her på forum kalder disse for et eller andet med kurvede næser. "Warum sagen Sie immer Etoi, es heisst doch Futeral!"

Fortsat god aften og vi vender straks tilbage til gætterier

Der var jo sådan at alt togpersonale som kørte fast International var på et specielt kursus i forbindelse med EuroCity konceptet´s start i 1987.

Der fik de udleveret specielt slips til det mandlige togpersonale og tørklæder
til det kvindelige togpersonale samt et lille skilt til at sætte på reveren på jakken eller skjortelommen.

Dette måtte kun bæres når man udførte tjeneste i EuroCity tog.

DB havde ligeledes tilsvarende slips, dog i bordeaux rødt ligeledes med det lille gyldne "EC" logo.

Jeg bruger selv slipset idag, når jeg forretter tjeneste i EuroCity 30/31 eller ved tjeneste i ICE TD BR 605 tog.

Men ikke de små tilhørende skilte

De bedste hilsner

Dennis
Tgf International,København H

jeg kan nu også huske som knægt mens både min farfar og min egen far plus min mors onkel og hans bror de var alle lokoførere i kalundborg dengang og kan tydeligt huske som knægt lige netop de to ord jydepotter og jyde mz og som knægt i 2 klasse forstod jeg ikke hvorfor til at starte med til min far forklarede at det var dem der var i en anden farve .. så allerede dengang var man startet med øgenavne til de mørke

måske endnu mere uofficielt blandt nørder og togpersonale mz kaldtes Mspjæt

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

måske endnu mere uofficielt blandt nørder og togpersonale mz kaldtes Mspjæt

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Mspjæt mener jeg kommer af de ophidsende hurtige motorcykler med 12 hk af typen MZ.
Det vildeste ryk kom når de blev sat i gear.

Henrik

hov hov her må jeg lige bryde ind . som ejer af 2 stk af disse gamle herlige køretøjer en i 250 cc version med sidevogn med hele 19 hk som er blevet importeret fra berlin og en lidt nyere version med en opgraderet cylinder på voldsomme 300 cc med hele 24 hk . jo jo det er volsomme sager griner

Jeg kan godt huske de motorcykler du nævner, andre motorcyklister kiggede og kommenterede hånligt
når der kom sådan en kørende, specielt de fyre der kørte rundt med sorte læderjakker på, og stod udenfor hvad hed baren, den grønne kat på Vesterbrogade, medens pigerne og dem selv beundrede deres Triumph og Bsa kværne nå nu kom jeg lidt for langt væk fra jernbanen, men den var da i nabolaget.(Vesterbro i 60erne og 70erne)

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup