Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Rettelser til databasen (Generelt)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 30/1 2012, 12:25 (4684 dage siden)

Jeg blev lidt mystificeret af teksten til DSB CU 4108:

"Bygget af Scandia 1916. Trykluftbremse fra 1943. Dynamoanlæg system Rosenberg 24 Volt fra 1953. Var pladebeklædt. Fra 1955: "Togførervogn nr. 47". Omb. 1957 med togførerkupe og 32 pl. Udr. 1956".

Hvornår blev vognen egentlig udrangeret/ophugget ?. 1966 ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Avatar

Rettelser til databasen

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 30/1 2012, 13:08 (4684 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Jeg blev lidt mystificeret af teksten til DSB CU 4108:

"Bygget af Scandia 1916. Trykluftbremse fra 1943. Dynamoanlæg system Rosenberg 24 Volt fra 1953. Var pladebeklædt. Fra 1955: "Togførervogn nr. 47". Omb. 1957 med togførerkupe og 32 pl. Udr. 1956".

Hvornår blev vognen egentlig udrangeret/ophugget ?. 1966 ?.

Oplysningerne i databasen er stykket sammen af tusindvis af kilder og når der er uoverensstemmelse i databasen, så er det næsten hver gang fordi der er uoverensstemmelser i kilderne (Det sker i ny og næ, at der forekommer en indtastningsfejl).
Ovenstående oplysninger stammer sandsynligvis fra DSB Tillæg til Driftsmaterielfortegnelsen, der udkom hvert kvartal. Jeg er lidt langt fra mit arkiv i øjeblikket så måske andre kan checke, om ovennævnte er korrekt afskrevet?

--
[image]

Rettelser til databasen

af Steffen Vester, 30/1 2012, 13:12 (4684 dage siden) @ Tommy Nilsson

Så vidt jeg ved, er det før sket, at materiel er udrangeret og så på et senere tidspunkt igen genoptaget i driftsmateriellet - f.eks. efter ombygning. Så længe det ikke er ophugget, er det vel muligt. ;-)
V/H, Steffen Vester.

Rettelser til databasen

af Ole M. Nielsen ⌂, 30/1 2012, 16:13 (4684 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jeg blev lidt mystificeret af teksten til DSB CU 4108:

"Bygget af Scandia 1916. Trykluftbremse fra 1943. Dynamoanlæg system Rosenberg 24 Volt fra 1953. Var pladebeklædt. Fra 1955: "Togførervogn nr. 47". Omb. 1957 med togførerkupe og 32 pl. Udr. 1956".

I følge DRM-tillægene er vognen udrangeret i 1956 og har ikke været ombygget med togførerkupé.

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

Rettelser til databasen

af h087 ⌂, køge, 30/1 2012, 18:35 (4684 dage siden) @ Ole M. Nielsen
redigeret af h087, 30/1 2012, 18:47

Hej

giver Ole ret

og så lige
de 12 første vogne CC 10801 - 813, bygget 1916 pladebeklædt og som blev til CU 4101 - 4112* havde tjenestekupe fra starten og er nok blevet brugt som togførerkupe, 4101 - 34 blev i okt 55 ifølge Tillæg beskiltet togførervogn 40 - 73, men af en eller anden grund fik følgende vogne 4101, 4103, 4105-07, og 4110 i 57 indrettet togførerkupe, ombygning eller indragelse af kupe?? - der skal man lige have fat i og gennemgået DRM tegningerne - eller fat i UTJ - han skrev jo bogen om disse vogne - og den er meget læseværdig - og for "vognnørden" uundværlig
*CC 10803 udr 1919
CU 4108 udr 1956
mvh
henning h087

tegningen er gammel - så numre der mangler er nok udr på det tidspunkt - eller også havde jeg ikke nok materiale dengang
[image]

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Rettelser til databasen - DSB HJ 37338

af UTJ, 13/2 2012, 12:29 (4670 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Absolut ikke den eneste, der ikke fik nyt litra og nummer. på et eller andte tidspunkt opgav man resten og lod dem være, for de henstod alligevel rundt omkring uden at blive brugt. Hj-vognene er blot endnu et godt eksempel på spild, men det gav god beskæftigelse på værkstedet i Århus.

Avatar

Tilføjelser til databasen - veteranoperatører som kategori

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 15/6 2012, 10:31 (4547 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Jeg kom til at tænke på, om ikke det ville være hensigtsmæssigt at oprette f.eks. Jernbanemuseet som operatør/materielforvalter, eventuelt i samme kategori som Øvrige/privatbaner ?.
Det er mest af alt for at kunne følge et stykke materiels historik "til dørs", for i f.eks. B 2000's tilfælde slutter den blot med bemærkningen "Udr. 1993 og overdraget til Jernbanemuseet som B 2000" uden et link til den nye ejers materieloversigt, som det ellers er tilfældet, hvis den nye ejer var en privatbane eller en privat operatør.

Det åbner naturligvis op for en bredere diskussion om ikke der burde oprettes en hel kategori, ligesom DSB Vogne, DSB Rangertraktorer eller Øvrige/privatbaner, som så i dette tilfælde kunne hedde Veteranbaner eller Veteranoperatører eller lignende.
I den kategori ville der således kunne fås et overblik over, hvilket materiel som f.eks. MHVJ, Nordsjællands Veterantog eller JBM råder over eller ejer.
Samtidig ville man også kunne følge materiellets skæbne efter udrangeringen fra driften hos den oprindelige ejer, for noget af materiellet er jo blevet byttet indbyrdes klubberne imellem, og andet med tiden ophugget eller bygget sammen med noget andet (undervogn fra én vogn og vognkasse fra en anden vogn, etc.), eller at klubber er lukket eller fusioneret og materiellet overdraget til nye ejere/operatører.
Noget materiel er også kommet i drift hos en operatør igen igen, efter at have været ejet af en veteranbane, ligesom tilfældet er for Traktor 119.
Med veteranbaner/veteranoperatører som kategori ville man kunne følge hele materiellets historik via links.

Det var blot en strøtanke/idé - velvidende, at det ville være et større arbejde at rede trådene ud. Dog står mange af oplysningerne allerede i databasen og skal "kun" laves til links til veteran-kategorien.
Den videre historik, nylige byttehandler, etc. vil de meget engagerede forumbrugere uden tvivl kunne forsyne Tommy med (idet det sandsynligvis ville være Tommy der skulle oprette kategorierne og samle trådene, hvis såfremt ifald).
Og skulle ophugget materiellet "følges helt til dørs", så kunne der slutteligt linkes til en liste over ophuggere, med en oversigt over, hvilke stykker materiel, som de enkelte ophuggere har taget sig "kærligt" af (gad vide om Henriksen har ført lister til sit regnskab, hvad angår hvilke stykker materiel, han har købt til ophugning ?). Ophugningslisterne vil med tiden kunne udbygges, efterhånden som oplysninger/billeder dukker op. Og hvad der skete med metallerne bagefter - om de blev til Gilette barberblade, Skoda 105'ere eller til armering i Storebæltsbro, behøver vi ikke at "følge til dørs" - dér går grænsen alligevel!.

Hvad synes I ?. Og især Tommy ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Avatar

Tilføjelser til databasen - veteranoperatører som kategori

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 15/6 2012, 14:14 (4547 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Hvad synes I ?. Og især Tommy ?.

Det er ikke nok, at lave en ny kategori. Der skal også indhold i og da det er yderst sjældent, at en veteranoperatør informerer mig om til- eller afgang af materiel, så vil jeg hellere samle den smule information, jeg har/får på den side, hvor materiellet senest var i drift.

--
[image]

Avatar

Tilføjelser til databasen - veteranoperatører som kategori

af Jens, 30 cm bag skærmen, 15/6 2012, 16:15 (4547 dage siden) @ Tommy Nilsson

Men der er vel nogen herinde som også er aktive ved bemeldte veteranbaneklubber, som da nok kunne levere de slags informationer - eller er jeg helt galt afmarcheret?
Jeg ville da med glæde levere noget viden til den database, hvis jeg da bare havde den relevante viden til det...

Med venlig hilsen
Jens

Avatar

Rettelser til databasen - sovevogne ?

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 13/10 2012, 23:20 (4426 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Det er muligt at øjnene ikke længere er hvad de har været, men jeg kan ikke finde f.eks. de 3 CIWL U-Hansa vogne, som DSB lejede fra 1971 (til hvornår ?) af CIWL - som omtalt i John Poulsen's Sovevognsbog fra 1980 (bl.a. side 64 og side 92-93).
Tilsvarende lejede DSB også to DSG-vogne type WLABm33 og to ældre CIWL type Z - de to DSG-vogne blev afløst af de to T2S-vogne, som DSB købte i 1975, og de to CIWL type Z blev i 1973 afløst af to stk. noget yngre CIWL Type Y.
Eftersom at nogle af DSB's øvrige leje-vogne (f.eks. dobbeltdækkervognene) er med i databasen, burde de indlejede sovevogne så ikke også indlemmes ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Rettelser til databasen - sovevogne ?

af Steff, 14/10 2012, 10:31 (4426 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Go´morn Carsten!

Jeg kan sagtens følge dig og jeg ved også, at Tommy har været rundt om dette spørgsmål. Men der ER mange aspekter, inden man skal gå i gang, for HVAD og HVILKE kriterier skal danne grundlag, for at blive omtalt i materielsiderne på ”jernbanen”.
Hvis det er det ”rene” lån eller leje af DSB er det næsten overkommeligt, som med de nu til dags lejede dobbeltdækkervogne. Det er jo ”bare” at tage informationerne i John Poulsens ”Bogen”. Men taler vi yderligere om vogne, fast stationerede i CIWL danske vognpark, altså implicit optaget i DSB vognpark og dermed optaget i Driftsmaterielfortegnelsen (DRM II), bliver opgaven alvorlig større og endelig, skal alle vogne, der har været stationerede, eller anvendt gennem Danmark iberegnes, så er det en ”lidt større opgave.
En liste – så komplet den nu kan være med flere ubekendte – viser det totale antal på ca. 184 stk. sove- og spisevogne. Tager man de fast stationerede CIWL vogne ved den Danske division af CIWL gennem tiderne (dem vi kender til) løber dette op på ca. 50 til 60 forskellige vogne af både VL som VR.
Så Tommy skal træffe et valg, han skal tegne og have alle informationer på. Tommy kan HELT sikkert få megen hjælp udefra til de almindeligste informationer om en vogn, men det er jo antallet, hvis det er andre end lige de lejede. Hertil kommer så billedmateriale.
Jeg er IKKE i tvivl om, at mange ønsker disse vogne optaget på ”Jernbanen”, men det er altså et stort stykke arbejde der skal laves.
Men ved fælles hjælp (Tommy tegner og laver alt det ”lavpragtigste”;-) ) skal det jo nok lykkes.

[image]
Den anden sidste type sovevogn tegnet af CIWL, type MU.

NB: Man kan jo også se på CIWL(T) som et firma, da det jo opererede på DSB spor. Så er det jo hele historien der skal med, på lige fod med de private vogne optaget i DSB vognpark!!!

--
Steffen Dresler

Avatar

Rettelser til databasen - sovevogne CIWL

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 3/2 2013, 09:52 (4314 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Det er muligt at øjnene ikke længere er hvad de har været, men jeg kan ikke finde f.eks. de 3 CIWL U-Hansa vogne, som DSB lejede fra 1971 (til hvornår ?) af CIWL - som omtalt i John Poulsen's Sovevognsbog fra 1980 (bl.a. side 64 og side 92-93).
Tilsvarende lejede DSB også to DSG-vogne type WLABm33 og to ældre CIWL type Z - de to DSG-vogne blev afløst af de to T2S-vogne, som DSB købte i 1975, og de to CIWL type Z blev i 1973 afløst af to stk. noget yngre CIWL Type Y.
Eftersom at nogle af DSB's øvrige leje-vogne (f.eks. dobbeltdækkervognene) er med i databasen, burde de indlejede sovevogne så ikke også indlemmes ?.

Så er 209 spise- og sovevogne tilhørende Compagnie Internationale des Wagons-Lits (CIWL) tilføjet til databasen.

--
[image]

Avatar

Rettelser til databasen - sovevogne CIWL

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 3/2 2013, 12:29 (4314 dage siden) @ Tommy Nilsson

Det er muligt at øjnene ikke længere er hvad de har været, men jeg kan ikke finde f.eks. de 3 CIWL U-Hansa vogne, som DSB lejede fra 1971 (til hvornår ?) af CIWL - som omtalt i John Poulsen's Sovevognsbog fra 1980 (bl.a. side 64 og side 92-93).
Tilsvarende lejede DSB også to DSG-vogne type WLABm33 og to ældre CIWL type Z - de to DSG-vogne blev afløst af de to T2S-vogne, som DSB købte i 1975, og de to CIWL type Z blev i 1973 afløst af to stk. noget yngre CIWL Type Y.
Eftersom at nogle af DSB's øvrige leje-vogne (f.eks. dobbeltdækkervognene) er med i databasen, burde de indlejede sovevogne så ikke også indlemmes ?.


Så er 209 spise- og sovevogne tilhørende Compagnie Internationale des Wagons-Lits (CIWL) tilføjet til databasen.

Hej Tommy

Tusind tak for indsatsen.
Sikke et arbejde - jeg havde ikke forestillet mig, at det ville blive så omfattende (dvs. at der var så mange vogne), da jeg forsigtigt forespurgte om det. Men det er godt, at du tog det hele med - ingen andre steder får man så godt overblik som her, og sovevognsdatabasen skal nok blive flittigt benyttet.
Endnu en gang tusind tak for det store arbejde, Tommy.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Rettelser til databasen - sovevogne CIWL

af Svend, 3/2 2013, 12:36 (4314 dage siden) @ Tommy Nilsson

Tak for oplysningerne om CIWL-vogne i Danmark, Tommy og Steffen - flot, flot, flot!!

Vi må håbe på, at det ansporer endnu flere til at bidrage med fotografier!

--
Svend

Rettelser til databasen - sovevogne CIWL

af Michael @, KBH, 30/8 2013, 19:01 (4106 dage siden) @ Svend

Hej jeg er ved et tilfælde kommet ind på denne side. I forbindelse med jeg er ved at sælge nogle CIWL ting, bla side monogram og lysestager fra CIWL. Jeg kan se at i søger foto af sovevogne osv. ved jeg har en del da min familie har mere end 100 års ansættelse i Compagniet som det blev kaldt, jeg vil rode i mine gemmer og se om der ikke skulle dukke forskelligt op , ved jeg har nogle artikler om svagføre tog i DK, som min Morfar kørte i en årrække. Jeg kan huske at der billeder af vogne.
MVH
Michael Kraft

Rettelser til databasen - sovevogne CIWL

af re20000, 30/8 2013, 20:08 (4106 dage siden) @ Michael

Det vil helt sikkert interessere en del herinde!
Men jeg vil anbefale at du laver en ny tråd om det når du lægger billederne op, det vil gøre det lettere at søge på dem senere.

Nold

Avatar

Rettelser til databasen - sovevogne CIWL

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 30/8 2013, 22:53 (4105 dage siden) @ Michael

Hej jeg er ved et tilfælde kommet ind på denne side. I forbindelse med jeg er ved at sælge nogle CIWL ting, bla side monogram og lysestager fra CIWL. Jeg kan se at i søger foto af sovevogne osv. ved jeg har en del da min familie har mere end 100 års ansættelse i Compagniet som det blev kaldt, jeg vil rode i mine gemmer og se om der ikke skulle dukke forskelligt op , ved jeg har nogle artikler om svagføre tog i DK, som min Morfar kørte i en årrække. Jeg kan huske at der billeder af vogne.
MVH
Michael Kraft

Hej Michael

Velkommen til Jernbanen.dk.
Artikler og informationer om Svagføretoget og CIWL-vognene er der med garanti stor interesse for her.
Når det drejer sig om emner af historisk karakter, så har vi dette herlige forum her, hvor dine historiske billeder og artikler rigtig vil kunne føle sig hjemme og opleve en god behandling.
Jeg håber at vi (og dine billeder) kan ses på Jernbanehistorisk Forum ;-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak