Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Vi er i Randers, men hvor i Randers (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/1 2012, 22:09 (4689 dage siden)

Jeg har lidt problemer med at finde ud af, hvor i Randers vi er. Det kan være indkørslen fra Stevnstrup før baneomlægningen eller Bjerregrav før dobbeltsporet, idet jeg udelukker indkørsel fra Strømmen og indkørsel fra Hadsundbanen. Men hvad er rigtigt? Bemærk broen i forgrunden. Der er ingen årstal på postkortet.

Jeg har ikke selv svaret og håber på lidt sagkyndig hjælp fra lokalkendte Forum-deltagere.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Vi er i Randers, men hvor i Randers

af Hans Stückler, Randers, 29/1 2012, 08:36 (4688 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas.

Huset til højre er beliggende Vester Tværvej 11 i Randers. det er en kort sidegade til Viborgvej mod syd og det er idag bosted for udviklingshæmmede. Altså må sporet i forgrunden være banen fra/til Stevnstrup, og det passer også fint med at man i baggrunden kan ane sporet mod Fårup som gik ret tæt på nordsiden af huset i forgrunden.

Hilsen Hans S.

Avatar

Vi er i Randers, men hvor i Randers

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/1 2012, 11:20 (4688 dage siden) @ Hans Stückler

Huset til højre er beliggende Vester Tværvej 11 i Randers. det er en kort sidegade til Viborgvej mod syd og det er idag bosted for udviklingshæmmede. Altså må sporet i forgrunden være banen fra/til Stevnstrup, og det passer også fint med at man i baggrunden kan ane sporet mod Fårup som gik ret tæt på nordsiden af huset i forgrunden.

Kære Hans

Tak for udredningen.

Jeg har på baggrund af dine oplysninger sporet mig ind på bygningen med det karakteristiske tårn og har genfundet den her. Og når først man ved, hvor man skal lede, er det jo ikke så svært. Banen lå til højre hvor der nu er asfaltvej (der holder/kører en sort bil på vejen).

Jeg havde håbet på, at billedet var fra strækningen Randers-Bjerregrav, således at det kunne få plads på www.randers-aalborg.dk; men det gør nu ikke noget. For billedet er alligevel interessant og er indtil videre det eneste jeg nogen sinde har set fra den nedlagte strækning Stevnstrup-Fladbro-Randers. Jeg overvejer i øvrigt en artikel om det ret ukendte trinbræt i Fladbro.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Vi er i Randers, men hvor i Randers

af Hans Stückler, Randers, 29/1 2012, 13:30 (4688 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas.

Det er helt rigtigt.
På luftfoto kan du se en p-plads for enden af Vester Tværvej modsat den bygning der er på fotoet. Der gik den gamle bane til Fårup, den krydsede så Viborgvej ca. der hvor Parkboulevarden udmunder i Viborgvej og kom så til at løbe der hvor en del af Parkvej forløber idag. Et rødt hus blev nedrevet for nogle år siden. Der blev på den grund hvor det lå og der hvor Hornbæk cafeteriaet lå bygget nogle nye boliger "Viborgvej 57". Dette lille røde hus tror jeg var et tidligerer ledvogterhus. Det lå lidt skævt i forhold til Viborgvej, men parralelt med den tidligerer bane.

Hilsen Hans S.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak