Skelhøje station - Forumarkivet (ikke aktivt)

I Skelhøje var der et sidespor til slagteriet. Er der nogen, der ved noget om det?

Hej Frank.

Skelhøje, --hvad er det ??? Hedder det ikke Skelhyue ;-) , --sådan noget lignende synes jeg ellers, at Du plejer at udtale det ! ! ! ???

Spøg tilside - håber, at Du får noget ud af din forespørgsel.

Erik V. Pedersen,
www.evp.dk

Du har fattet det. Det er da rart, at en Amarkaner også forstår og taler jysk

Hej

Jeg flyttede til Skelhøje i 1950 jeg var 10 år dengang.Jeg kan huske at stationsforstanderen hed hr.Jørgensen.Der var også ansat en hr.Engedahl han havde også en lille tøjbutik, hans søn Knud blev senere målmand på fodboldlandsholdet.
Er der en der har et billede af Skelhøje station, og noget mere stof om byen i halvtredserne,var det interesant at få det lagt ind her.

Venlig hilsen
Uffe Pedersen
Aarhus

Kære Uffe Pedersen
Som det vil fremgå, har jeg tidl. deltaget i debatten om Skelhøje st.
Jeg er grandfætter til Franmk Thybo, der ohså optræder på listen. Han og jeg er begge født og opvokset i Skelhøje i 50,erne. Vores fælles tipoldefar var Niels Chr. Nielsen, der ejede Skelhøjgård og som solgte det meste af den jord til staten som Skelhøje st. og dermed hele Skelhøje blev anlagt på. Jeg er født i 1945. Frank i 1943.
Jeg husker dig ikke skønt byen jo bestemt ikke var stor. Kunne du komme nærmere ind på adresse, forældres bestilling o.a.?
Min far ( og farfar ) var vognmænd. Vi boede yderst mod syd ( mod Frederiks ). Frank boede på Dollerupvej mellem mejeriet og fodboldbanen.
Jeg har nogle billeder. Send mailadresse så kan der overføres direkte.( Der findes ganske mange af byen og stationen ).
Som lokalhistoriker har jeg skrevet en del om bl.a. Skelhøje. Dens opståen og dens liv i 50,erne.

hilsen

Jørgen Østergaard

Jeg har nogle billeder.

Og hvis Skelhøje station er på nogle af dem, må du meget gerne vise dem her i forum eller i jernbanehistorisk forum ;-) .

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Jørgen!

Mange tak for billederne af stationen og beskrivelsen om byen, det er lige det jeg efterlyser. Der er flere der har lagt meget fine billeder ind, også den med den handikappede mand Otto Iversen, ham husker jeg rigig godt. Da du er 5 år yngre end mig har vi nok ikke kendt hinanden. Hvis du får min mail adr. vil du sende gamle billeder til mig, dem vil jeg med glæde modtage. Skelhøje var en hyggelig by i halvtredserne med jernbanen og mange butikker, hvor er det trist at alle butikkerne
er lukkede, det samme med nabo byen Lysgård. Min mail adr. er kup2@youmail.dk.
Hvis jeg får din mail adr. vil jeg gerne skrive lidt om hvem jeg kendte, og lidt om hvem jeg er.

Mange venlige hilsner
Uffe Pedersen
Åbenrågade
Aarhus C

Interesant læsning om Skelhøje og især Skelhøje st, jeg kan huske at jeg var med min far for at læsse sukkerroer i jernbanevogn på sidesporet over mod fodboldbanen. Også interesant at din tipoldefar Niels Chr. Nielsen var min oldefar.

Uden for jernbanehistorik, men dog Skelhøjerelateret.
Niels Chr. Nielsen 1840-1926 byggede i 1866 Skelhøjgård. Selv kom han fra Kjeldbjergård i den nordlige ende af byen. Han havde flere børn, hvoraf den ældste, Svend, overtog gården og efter ham hans søn Otto, hvis søn Svend Ole i dag ejer stedet.
N.C.N.s ældste datter hed Marie, f. 1874. Blev 1895 gift med Niels P. Pedersen (Thybo). Han døde i 1916 - Hun først i 1956. De havde 10 børn og boede på et husmandssted lidt længere mod vest, udstykket fra Skelhøjgård. Deres ældste søn, Peder Thybo er Franks farfar.
Deres ældste datter, Meta ( f.1897 - d. 1971 ) var min farmor, gift 1919 med Martin Østergaard ( 1899-1975 ). Indledningsvis boede de i Viborg, men overtog i 1925 svigermoderens gård, hvor de boede sammen med hende og hendes mindste børn til de i 1933 flyttede til Skelhøje by. Franks bedsteforældre ( og forældre ) boede altid i Skelhøje.
hilsen

Jørgen Ø.

Kære Uffe Pedersen,

Siden sidst, der var "liv" i dette emne, og hvor jeg lokkede min gode ven Jørgen Østergaard fra Historisk Samfund for Viborgegnen "med på tråden", har Jørgen sendt mig et par fotos med tilhørende beskrivelser, som jeg efter aftale med Jørgen nu indsætter her:

[image]
Skelhøje Station o. 1950 (arkiv: Jørgen Østergaard).

Om billedet skriver Jørgen Østergaard:

"Skelhøje st. ca. 1950. D-maskine fra Herning. Fra venstre en handicappet mand, Otto, i sin specielle kørestol, som han trak med armene i et spadegreb. Var til stede ved alle ankomst- og afgange. Ved siden af ham den lokale smed, Lauge Laugesen, der nok ventede en banepakke. På bænken min mor og søster Jytte (f. 1948). Foran ventesalen stationsforstander Jørgensen. Både han og hans kone, Harriet, er begravet på Dollerup kirkegård."

Billedet har bl.a. været gengivet i Ole E. Mogensens bog om banen.

[image]
Skelhøje (arkiv: Jørgen Østergaard).

Om dette foto fortæller Jørgen Østergaard:

"Billedet er taget fra 1. sal i "æ Tårnbøgning" og stik mod nord (mod Viborg) hen over min farbrors Shell tank, beliggende lige syd for det kryds i byen, der fortsat findes. Skråt nedenfra i billedets højre side kommer vejen fra syd (fra Frederiks), der ved Tatolbygningen (med de tomme butiksruder) til højre mødes med vejen fra Lysgård. Både fra syd og fra øst er der tale om bakker ned mod krydset, i dag døbt hhv. “Bakken” og “Lysgårdvej”. Overfor med hjørneindgang og en sort vogn parkeret langs med, lå Brdr. Duch’s købmandsforretning. De havde på den modsatte side af gaden en Esso benzintank (skilt med hvid stander - selve pumpen ses lige bag masten til farbrors lampe med de to neonarmaturer). Næst efter købmanden kommer et toetagers hus med lyst tag. Ud over et antal lejligheder var der i stueetagen en skotøjsforretning og længst mod nord en slagterbutik, ejet af slagtermester Ingvar Rasmussen, der også ejede hele ejendommen. Efter denne bygning er der et hul frem til næste hus (med kvist) hvori fandtes en herrefrisør og en ligeriforretning, ejet af Sigurd Engedahl (far til Knud. Familien beboede privat på 1. sal). I det hul mellem de to ejenmdomme gik sporet fra slagterhuset, der lå uset til højre, ca. 100 m fra gaden. Sporet, der desværre ikke kan ses (det var nok altid fyldt med grus og sand) krydsede her vejen og gik ind i banearealet til venstre ved det lyse (ubegroede indhak, der ses lige til venstre for de to armaturer til Shell-tanken. Her burde drejeskiven kunne ses, ville jeg mene). Sidesporet fra det hovedspor på Viborg-Herning banen, der lå nærmest stationen (der anes bag den høje elmast og de høje træer på en jordvold) der fører til drejeskiven kan i hvert fald ses kommende fra nord – tilsyneladende endende i ingenting.
Og mest morsomt: Til venstre for Esso-skilt masten, til højre for den store elmast, ses grøften, der fører ind i de store betonrør, vi drenge brugte som indgang til drejeskiven. En adgang, der jo ikke måtte bemærkes af baneformand Jensen, hvis ledvogterhus lå (og fortsat ligger) på en høj bakke til venstre udenfor billedet og som oprindelige bevogtede den overskæring, hvis bomme ses lodret til venstre i billedets midte.
I dag er vejen mellem købmanden og hans benzinpumpe spærret af så der er dannet et torv “Gletchertorvet”. Adgangen dertil – og til den videre vej mod nord midt i billedet – sker ad en indkørsel til venstre ud af billedet og derefter til højre ind igen, idet vejen gennem bommene på venstre side af banearealet fører (og førte) videre mod nord til Dollerup og Viborg. Hovedgaden midt i billedet er derfor ikke længere gennemkørselsvejen (der er heller ikke længere forretninger, station og hotel) – trafikken drejer skråt til venstre over den nedlagte bane (nu Alhedestien) og videre mod nord ad Viborgvejen. Det meste af billedets baneareal – undtagen nævnte stiforløb – er i dag bebygget. Lige ud for stationen (der er revet ned) findes dog et legeareal, hvor der stadig er perron og en afstandssten. Det er de sørgelige rester af Skelhøje som stationsby."

Min gode privatbanekollega, Ove Nygaard HHJ, som også skriver her i forum, repræsenterede Statsbanerne som afløser på Skelhøje Station i 1½ måned i 1958 mellem stationsmestrene Jørgensen og Just. Måske Ove vil berette herom?

Bedste hilsener
Niels

Et par lidt nyere billeder af Skelhøje station (1970). I forhold til tidligere viste billeder samt ældre sporplaner er sporanlægget indskrænket en del:

[image]

Alle billeder: Skelhøje 1970 ©HBDS

--
Svend

Hej Svend,

Tak for Holger's fine billeder fra Skelhøje.

Min gode ven Jørgen Østergaard fra Historisk Samfund for Viborgegnen har bedt mig om at hidsætte følgende supplerende oplysninger til billederne:

"I 1970 var jeg fraflyttet Skelhøje, men kom – og kommer der fortsat – jævnligt.

1. billede er taget fra syd – mod Viborg. 150 m nord for drejeskiven, der givetvis også var væk på det tidspunkt.
Der er sket en større “nedbrydning” siden min drengetid. Sporarealet er stærkt reduceret (se blot sporplanen fra 1953) og det lille røde signalskur, der var tilbygget på stationsbygningens NV hjørne er fjernet.
I baneskoven til højre havde vi drenge en sjov efterårsleg. Efter mørkets frembrud gik vi ind i skoven med hver sin stavlygte (3 BA 30 batterier). Man deltes i to hold, der fordeltes i og bag diverse træer. Derefter skulle man “skyde” et et hurtig lysglimt fra lygten sigtende på en formodet fjende og straks sige vedkommendes navn. Lå han nu der oplyst og med det rigtige navn nævnt, var han “død” og ude. Nåede han at blænde tilbage eller var navnet forkert, slukkede begge parter på kommando og skyndte sig at finde et andet skjul o.s.v. Bag denne vold – på vejens modsatte side - boede jeg fra mit 2. til 7. år som nabo til stationsmester Jørgensens trekantede have. Lige foran stationsbygningen var et lille, rundt haveanlæg med en hæk og roser. Midt heri stod DSBs flagstag, hvor der på min søster fødselsdag flagedes med det store splitflag, men aldrig på min. (Hun er født 11. marts!). I dag er situationen en anden, idet prins Henrik og jeg deler fødselsdag (11. juni). Desværre er flagstangen og stationen væk.

2. billede er tættere på bygningerne fra lidt mere vestlig kant. Den første bygning med gavlen mod sporene er en kombineret toilet- og brænde/vaskehusbygning. Derefter ses en eternitafskærmning ind mod stationsforstanderens gård med skiltet “Skelhøje” på. I min tid var der et svenskrødt træstakit forsynet med emalje-reklameskilte. Jeg husker et for Dansk Eternit, et for Oma margarine. Vist også et Dubonnet skilt, men tydeligst huskes skiltet med en knælende Sherlock Holmes med pibe og lup og teksten: “På sporet af aller tiders bedste sko – Angulus”. Skoven, der ses nord for stationen hørte også til DSBs areal. Her var ikke tale om en vold som den omtalte nord for – snarere en fordybning hvorpå også groede – vel - selvsåede træer.

3. billede er taget fra NV hen over det areal, hvor der før havde været spor og tilkørsel til bl.a. den ramperest til kreaturer, der står i forgrunden. Nord for stationsbygningen det lille pakhus med rampe, hvorfra jeg erindrer dufte af petroleum og tjære, når man på en varme sommerdag kiggede ind i det kølige rum gennem de åbne døre. Ned fra kroge i loftet hang en 2-3 uafhentede cykler i forhjulet. Hvis mon de var? På den “nye vej” i billedets forgrund går nu “Alhedestien”. Ellers er hele arealet stort set bebygget. Tilbage er kun perronen og de to rønnebærtræer, der ses mellem stationsbygningen og pakhuset. Nedrivningen skyldtes – til stor forundring og harme i Skelhøje – Karup kommune, der samtidigt fandt det værd at bevare tilsvarende anlæg i Karup og Frederiks for at anvende disse smukke huse til offentlige formål (arkiver, bibliotek o.l.). Alt fra Skelhøje blev kørt lidt syd for byen og væltet i min farfars grusgrav.

Sic transit gloria!"

M.v.h.
Jørgen & Niels

De billeder der er d ikke fra Skelhøje men fra Frederiks, er de ikke

:-)

med mindre at det ikke er efter nytårsaften, og nogen har lavet "drengestreger" - så udsnitforstørrelse af stationsskiltet på billedet af Skelhøje
foto HBDS
[image]

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Når jeg ser de billeder forventer man bare min gamle afdøde farfar kommer ud af døren, han var stationsmester frem til de lukkede stationen ned. Man har hørt mange historier fra den tid men egentlig aldrig billeder

Kære Niels af Dragør m. fl.

Således opfordret tillader jeg mig "min månedlige afsporing", ved at komme med et par "anekdoter" fra Skelhøje, ANNO 1958. Som nyudnævnt afløsningstrafikassistent fra Herning pr. 1. maj 1958 blev jeg sendt på afløsning i Skelhøje for at "dække hullet" mellem stationsmestrene Jørgensen og Just. Det var, som billederne afslører, et særdeles hyggeligt sted, der "osede af landstation". På pakhuset var netop ankommet betjeningspanel og relæskabe til et "forenklet relæsikringsanlæg" samt materiel til ombygning af bomanlægget (de manuelle bomme på billedet), som indikerede, at nu stod Viborgbanen foran en modernisering og rationalisering for at hamle op med konkurrencen fra DSBs egne rutebiler. Stationens sikringsanlæg var af typen "Siemens & Halske" med centralbetjening af indgangssporskifterne. Stationen kunne omstilles til "stationspasser", da bomanlægget i sydenden blev fjernbetjent fra perronen. Toggangen var beskeden. En enkelt krydsning "ramte" stationen, hvis krydsningsspor lå adskillige km fra Viborg, og derfor var en af opgaverne "stationsbestyrelse". Stationspassertjansen og udvendig pladstjeneste blev varetaget af omtalte Sigurd Engedal, far til den senere kendte landsholdsmålmand i fodbold, Knud Engedal. Stationen blev ikke overrendt af kunder, så da jeg sammen med den navnkundige Sigurd Engedal blev enig om, at vi kunne benytte pausen mellem de to stationsmestre til en gang oprydning, blev "ledige stunder" brugt til en gang hovedrengøring og "arkivering" af unødvendige arkivalier. Aftenerne blev brugt til at se VM 1958 i TV på kroen.
Oprydningen bestod bl. a. i, at vi effektuerede den indkaldelse til Tarif og Regnskabsafdelingen af uge- og månedskort, som der var udsendt inddragelseslister på fra nævnte overordnede instans. Det gav en lille "efterepisode", som jeg skal søge at få indflettet senere. De dyre kort blev omhyggeligt registreret og talt, og resultatet indført med sirlig skrift på listerne. Hele molevitten blev pakket ned og forsynet med behørig plombering og indsendt, som foreskrevet.
Bomanlægget, som var fjernbetjent, gav en morgenstund anledning til en lille episode, som vi fik behandlet "sådan lidt med diskretion". En hestevogn - vist nok mælkevognen - kom lidt for tæt ind under bommene under nedrulning, og da hesten lidt forskrækket gik "baglæns" fik dens "skagler" lige fat i underkanten af bommens "nedhæng", hvorved det halve af bommen brækkede af. Vi skyndte os at tilkalde baneformanden, og han fik rigget en "forlængelse" af den brækkede bom i form af en granstamme til, så bommen kunne bruges nødtørftigt. Nogle dage senere blev bommen udskiftet med den rigtige reservedel. Baneformanden var enig i, at vi behandlede sagen med diskretion, især da jeg antydede, at "forringningen" vist var lidt for kort.I dag ville episoden nok have været omfattet af MOSH-systemet ("Melding OM Sikkerhedsmæssig Hændelse"), men den gang kunne man godt optræde lidt "pragmatisk", især hvis man selv "havde ørerne i maskinen". ;-)
Nå, jeg forlod den hyggelige station med de dejlige mennesker og de rige minder fra kroens TV i juni 1958.
Og så lige "efterepisoden" med de indsendte inddragne abonnementskort: En dag i eftersommeren 1958, da jeg i Herning havde sat mig i toget til Skjern for at rejse på afløsning i Tarm, dukkede i samme tog den tilsynsførende trafikinspektør for 8. trafiksektion, den navnkundige N. L. Nielsen, op. Han hilste lidt skævt, men jeg tænkte - idet jeg rejste mig halvt op og "knækkede imødekommende i hoften" - at det kan jo være, at det er mig, han vil snakke med. I første omgang satte han sig dog i det næsten tomme tog et par sæder fra mig, men jeg kunne se, at han sad og bladrede ivrigt i et bundt papirer. Pludselig sad han ved siden af mig, og jeg rykkede mig høfligt lidt, medens jeg tænkte:" Åh, nej, det er vel ikke den knækkede bom"?
Og så kom "hugget": Da De indsendte abonnements- og ugekort, da De var i Skelhøje, hvordan talte De da de indsendte blanketter op?. Æh, øh, jo jeg talte da omhyggeligt op og registrerede på de medsendte lister, inden vi pakkede og plomberede, og Sigurd Engedal overværede som vidne (det var jo værdipapirer, som først var noget værd, når de blev solgt). Kan det tænkes, at De har registreret på den måde, at De blot har trukket "laveste" nummer fra "højeste" og på den måde oplyst antallet af blanketter? Ja, øh, min hjerne arbejdede på højtryk, det kan jeg da ikke afvise (medens jeg desperat tænkte: "Havde det dog bare været den forb... bom, han "afhørte om").
Og så kom "afsløringen": Jo, for Tarif & Regnskabsafdelingen har ved gennemgang af de indsendte kort fra Skelhøje konstateret, at der manglede et ugekort mellem Skelhøje og Kølvrå til 7 kr! Et "kort" øjeblik "styrtede min verden sammen", men så mandede jeg mig op og sagde, idet jeg sikrede mig, at der ikke var "nogen" i nærheden:" Hr. trafikinspektør, De tror da ikke, at jeg vil gøre mig til bedrager for sølle 7 kr?"
Den mægtige mand fortrak ikke en mine, men sagde roligt:" Jeg indstiller, at optællingen af indsendte blanketter må være sket ved at trække laveste nummer fra højeste, og det må være årsagen til, at et ugekort til 7 kr er smuttet ved indsendelsen. Salg "uden for nummer" er nok ikke blevet bemærket ved kasseopgørelsen den dag, hvor kortet er blevet solgt, da der trods alt er tale om et beskedent beløb." Med denne beroligende afslutning forlod den mægtige mand toget i Skjern, og jeg tog med bævende hjerte videre til Tarm, der den gang var en stor landstation med både krydsningsspor og det hele, men heldigvis uden postekspedition, idet byen var stor nok til et posthus. Et par år senere blev jeg "kaldet til 8. trafiksektion" for at gøre tjeneste som "togvagt", hvilket den gang var noget af "det højeste", der kunne times en ung og fremstormende banemand - "med rene papirer". :-D

Undskyld at jeg afsporede, men Niels .....

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Det er nogle fantastiske og morsomme historier fra en lille jysk station.
Men hvad lavede en "togvagt" som du nævner til sidst?

Det er nogle fantastiske og morsomme historier fra en lille jysk station.
Men hvad lavede en "togvagt" som du nævner til sidst?

Kære A. Nissen.
Tak for din positive respons på min lille "anekdote". Trafiksektionerne (4. i Fredericia, 5. i Århus og 8. i Struer) - altså en del af strukturen vest for Storebælt i en periode - er (vist) aldrig blevet beskrevet sammenhængende. Er måske på vej?
Min personlige version af en togvagt, eller "togleder" som det så fornemt hed, med udgangspunkt i 8. trafiksektion, ANNO 1960-63, følger her. I 4. og 5. trafiksektion, som var de "store" (og magtfulde) med døgnbetjening, var det anderledes.
Tre overtrafikassistenter/trafikassistenter skiftedes til at have vagterne som togleder. Toglederen disponerede trafikken i "her og nu" situationen. Han havde ansvaret for toggangen på de strækninger, som var omfattet af 8. trafiksektion: Himmerlandsbanerne, Jyske Nordvestbane, Jyske Vestbane, Thybanen, Vejle - Holstebro banen, Sallingbanen, Herning - Viborg banen, Videbækbanen og strækningen Brande - Bramming (den sydlige del af "den skæve" mellem (Randers)Langå/Laurbjerg-Silkeborg-Brande-Bramming(Esbjerg).
Han skulle lede toggangen og gribe ind i forsinkelsestilfælde, foreslå forlægninger af krydsninger og overhalinger (initiativet til at foretage nævnte forlægninger lå hos den lokale stationsbestyrer). Han sørgede også for at aflyse tog og tillyse ekstratog. Det kunne være særtog, arbejdstog, sneplovtog eller et hjælpetog med en hjælpemaskine, hvis et tog var nedbrudt. Var et køretøj afsporet, kunne det også være nødvendigt at kalde hjælpevognen ud. Hjælpevogn var stationeret på centralt beliggende stationer.Toglederen udarbejdede også sporspærringer, hvis sporet skulle spærres som følge af banetjenestens arbejder.
Da 8. trafiksektions togvagt kun var bemandet fra kl. 6 - 21 (S kl. 11 - 22 én togvagt i 11 timers vagt, modsvaredes delvist af, at vagterne hv "kun" var 7 timer, dog med pligt til at udføre "overarbejde" uden kompensation), kunne der opstå problemer, når togledelsen var lukket. Nabotrafiksektionerne, som var døgnbetjente, ringede i så fald til "vagthavende trafikkontrollør" (som sov med "åbne øjne og telefonen ved hovedpuden"), og han sørgede for at tilkalde en medarbejder, så trafiksektionens togledelse kunne blive bemandet. Af en eller anden mærkelig grund sov man alligevel godt, når man havde den vagt (var gået hjem og havde lukket trafiksektionen), hvor man kunne blive tilkaldt.

Det vil føre for vidt at komme ind på alle detaljer, men jeg håber, at ovennævnte giver et lille indblik i, hvorfor man prøvede at "fiske særligt udvalgte" til jobbet, som var meget lærerigt og udviklende. Det hører også med, at den tids tekniske hjælpemidler for en togleder var begrænsede i forhold til dagens jernbane. Det var hovedsageligt strækningstelefoner og bytelefoner og måske en enkelt fjernskriver, idet telegrafen dog stadigvæk fandtes, men på retur. Så toglederen befandt sig i konstant telefonforbindelse med stationsbestyrerne på de stationer, hvor der var trafikale forhold, som krævede "overordnet" koordinering. "Tonen" kunne i telefonen godt være præget af, at en magtfuld lokal stationsbestyrer, måske endda en estimeret stationsforstander, måtte finde sig i at modtage "direktiver" fra "en snothvalp af en trafikassistent", men normalt gik det uden mislyde. På de "tynde" strækninger, som 8. trafiksektion omfattede, var der en lang række togfølgestationer, der efterhånden kunne stilles til "ubetjent i togtid". Ofte måtte toglederen udvise stor kreativitet om, hvorledes man fik fat i den lokale stationsmester for at få stationen etableret som krydsningsstation ved togforsinkelser. I Tofterup (beliggende mellem Grindsted og Bramming) havde vi f. eks. telefonnummeret på den lokale slagtermester, som vi kunne bede om at vække stationsmesteren i embedsboligen på den anden side af gaden!
Måske var det den slags løsninger, der fik vore nabosektioner til kærligt at omtale 8. trafiksektion som "operettesektionen". :-D

Afslutningsvist skal jeg tilføje med henblik på min omtale af dialogen mellem en ung togleder og en magtfuld lokal stationsbestyrer: Da jeg mødte op i 8. trafiksektion den 01.05.1963 og meldte mig, blev jeg flot modtaget. Omtalte tilsynsførende trafikinspektør, som havde "afhørt mig" i 7-kr-sagen fra Skelhøje, dukkede op lidt hen på formiddagen, hvor en af mine nye kolleger var i gang med at indføre mig i opgaverne. Trafikinspektøren "spærrede øjnene op" og sagde:" Hvad skylder vi æren?" Jeg svarede lidt forvirret:" Ja, men jeg er da blevet bedt om at møde op her". "Åh, ja", sagde den mægtige mand, "nu husker jeg det. Det er jo hr. trafikkontrollør Jens Møller (som senere blev "min flp", da jeg blev doc i Do Pa i 1973), der har anbefalet Dem. Så velkommen da." Senere på formiddagen blev jeg kaldt ind på hans kontor, som lå lige op til toglederkontoret, som også havde døre ind til de vagthavende trafikkontrollørers kontorer. Her sagde denne chef af den gamle skole noget meget "moderne" og i virkeligheden noget, som burde gælde i dagens forvirring om, hvem der har ansvaret og bestemmer hvad:" De skal huske hr. Nygaard, at når De disponerer som togleder, så disponerer De på vegne af mig, som altid vil stå bag Dem. De vil møde folk, som vil anfægte Deres ret til at træffe beslutninger, som man måske ikke kan lide. Men det er Dem, som har ansvaret, og det må De gerne betone, hvis der bliver brug for det".

Jeg kunne komme med et utal af "anekdoter" fra "ottende" i mine 3 år. Men jeg har allerede "afsporet tilstrækkeligt".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
Struer (tsek 8 som afløser på togvagterne) 01.05.1960 - 30.04.1963.

[]Rettelse af dato:[/]Det var []01.05.1960[/] og ikke 01.05.1963, jeg mødte op i 8. trafiksektion og blev modtaget med:" Hvad skylder vi æren". [][/]

Smutteren skyldes formentlig fremskreden alder og dermed svigtende hukommelse og koncentration.

Til gengæld forlod jeg 8. trafiksektion og flyttede til Fredericia 01.05.1963.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Tak for beskrivelsen af "togvagt."

Som en lille kvittering - og også en afsporing fra emnet - skal du få en sand historie fra en bekendt til mine bedsteforældre.
Historien er meget gammel - fra dengang der var bremsere på tog.

Det sene person-/gods-/posttog fra KBH mod Korsør skulle afgå en hundekold vinternat i måske minus 10 graders frost og sne. Bremsefolkene sad oppe i de små hytter på nogle af vognene og havde bare en lille petroleumslampe til at holde lidt varme. Det havde ingen af dem dog ret meget lyst til lige den nat. Så det blev "organiseret" at sætte bremserne ganske let på ved afgang og så kravle ned til postfolkene i den dejligt varme postvogn.

Toget skulle standse på en af de midtsjællandske stationer og lokoføreren fløjtede da også korrekt "Sæt bremsen på" ved indkørslen. Men ak, om de var midt i en en solonolo eller hvad, så var der ikke lige nogen, der reagerede på fløjtet. Lokomotivet bremsede af al kraft, men toget gled passende langt forbi perronen. Da der var bakket tilbage, hoppede bremserne ud af postvognen og ud på perronen, før togføreren så noget. Han kom dog snart til og foranstaltede straks en tjenstlig afhøring, hvorunder han spurgte bremseren om vedkommende havde bremset. Det kunne bremseren jo næsten kun bekræfte, hvorfor togføreren ville mærke med hånden på bremseklodserne. Her var han nær ved at få en forbrænding, for bremserne havde jo stået let på siden KBH.

Og det var vist ganske vidst. Vi lo ihvertfald hvergang, vi hørte den historie.

Kære Ove

Tak for afsporingen.
Den er som sædvanligt god motion for lattermusklerne og smilebåndet :-)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

"I 1906 blev Skelhøje station bygget som et mindre stop på Viborg-Herning strækningen. Der er stadig rester af den gamle perron på det grønne område midt i byen. Banen blev kaldt "konebanen”, da der kun blev ansat én stationsforstander - i Karup. De andre stationer skulle passes af banemændenes koner – deraf navnet ”konebanen”.
Banen blev nedlagt i 1971 og er nu lavet til cykelsti. Den er belyst og udgør en sikker skolevej.
Med jernbanen fulgte tilflytningen og erhverv. Tekstilfabrikken i Dollerup Mølle, etableringen af Karup flyveplads samt brunkulslejrene i Resen trak folk til. Dertil kom byens egne erhverv: Slagtehus, tarmrenseri, købmand/mølle m.m.
Hvor tingstedet er i dag, var der en drejeskive til godsvogne, således at slagtehuset kunne få kørt dyr til døren."

Kilde: Skelhøje Landsbyplan 2008.

Aha, åbenbart vogndrejeskive. Jeg prøver at "grave videre" hos andre kilder.

M.v.h.
Niels

Der står noget om Skelhøje st. og dens sidespor i "Sporene på heden"
af Ole Edvard Mogensen, på side 54 - 55.

Jernbanehistorikeren Svend A. Guldvang skrev på sit kartotekskort om Skelhøje: "Mastesignaler og krydsningsspor fjernet 08-11-1960. Privat sidespor til Slagtermester Rasmussen optaget 29-10-1958 - inklusive sporskæring af spor I og sporskifte S 2 i spor II. Forbindelsesspor (sporskifterne 4/5) mellem sporene 2 og læssespor optaget 29-10-1958."

Jeg var et kort øjeblik på Skelhøje station i forbindelse med en geografisk ekskursion i forsommeren 1964. Ekskursionslederne fremhævede Skelhøje stations placering på det sted, hvor tre kirkesogne mødtes. Ingen af sognene ville åbenbart have noget med en station at gøre og forviste den til det fjerneste hjørne af sognet. Derefter opstod der en stationsby! Beklager - jeg fik ikke taget billede af stationen.

Venlig hilsen

Jens

Jernbanehistorikeren Svend A. Guldvang skrev på sit kartotekskort om Skelhøje: "Mastesignaler og krydsningsspor fjernet 08-11-1960. Privat sidespor til Slagtermester Rasmussen optaget 29-10-1958 - inklusive sporskæring af spor I og sporskifte S 2 i spor II. Forbindelsesspor (sporskifterne 4/5) mellem sporene 2 og læssespor optaget 29-10-1958."

Jeg var et kort øjeblik på Skelhøje station i forbindelse med en geografisk ekskursion i forsommeren 1964. Ekskursionslederne fremhævede Skelhøje stations placering på det sted, hvor tre kirkesogne mødtes. Ingen af sognene ville åbenbart have noget med en station at gøre og forviste den til det fjerneste hjørne af sognet. Derefter opstod der en stationsby! Beklager - jeg fik ikke taget billede af stationen.

Venlig hilsen

Jens

-------------------

Noget sådant er hørt før.

For mange, maaange år siden var der en herlig udsendelse i Danmarks Radio, P1 (dampradioen) om Taterne på den jydske hede. I gamle, gamle dage havde kommunerne forsørgelsespligt for indbyggerne i den kommune, hvor de var født. Det kunne give de særeste problemer med de omrejsende tatere, og hvor skulle man huse dem, i fald det kom dertil.

I deres kvide opførte tre hede-kommuner i fællesskab en "husvildebolig" til taterne i et tilsvarende tresognsskel, og det var jo udmærket, så længe man var enige om kommunestøtten, men det skulle ikke vare ved.

En dag blev der uenighed om, hvilken kommune, der havde forsørgelsespligten over et taterbarn, der var født i huset. Enige om at dele udgiften med en trediedel til hver, kunne de ikke blive. Alle pegede på en af de to andre kommuner.

Herefter gik man til opmåling, men datidens måleredskaber var ikke nøjagtige nok til, at man kunne fastslå, hvilken af kommunerne, der havde den største del af huset i sin kommune.

Sluttelig endte det med, at da man måtte formode, at barnet var undfanget, og senere født, i soveværelset, blev forsørgelsespligten pålagt den kommune, hvori dette værelse lå ! ! !

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=dagens-foto-s

"I 1906 blev Skelhøje station bygget som et mindre stop på Viborg-Herning strækningen. Der er stadig rester af den gamle perron på det grønne område midt i byen. Banen blev kaldt "konebanen”, da der kun blev ansat én stationsforstander - i Karup. De andre stationer skulle passes af banemændenes koner – deraf navnet ”konebanen”.
Banen blev nedlagt i 1971 og er nu lavet til cykelsti. Den er belyst og udgør en sikker skolevej.
Med jernbanen fulgte tilflytningen og erhverv. Tekstilfabrikken i Dollerup Mølle, etableringen af Karup flyveplads samt brunkulslejrene i Resen trak folk til. Dertil kom byens egne erhverv: Slagtehus, tarmrenseri, købmand/mølle m.m.
Hvor tingstedet er i dag, var der en drejeskive til godsvogne, således at slagtehuset kunne få kørt dyr til døren."

Kilde: Skelhøje Landsbyplan 2008.

Aha, åbenbart vogndrejeskive. Jeg prøver at "grave videre" hos andre kilder.

M.v.h.
Niels

På http://geomidt.flyfotoarkivet.dk/ kan man se Skelhøje fra oven i 1954. I syd-enden (overfor mejeriet) er der en rund "dims" som muligvis kunne være en lille drejeskive.

[image]

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

Jeg har korresponderet med min gode ven, Jørgen Østergaard, Møldrup, formand for Historisk Samfund for Viborgegnen, om Skelhøje Station og især sidesporet til slagteriet. Det var i øvrigt hans tipoldefar, der dels solgte hovedparten af jorden til anlægget og dels foreslog stationsnavnet Skelhøje. Selv boede han fra 1947 til 1952 direkte overfor stationen.

Jørgen Østergaard fortæller:

”Der findes billeder fra Skelhøje og Skelhøje station. Jeg har da også nogle, men ét mangler vi, trods efterlysninger: Den omtalte drejeskive! Den er dog med på DSBs sporplan fra 1953. Der var tale om en privat drejeskive, der vel målte ca. 8 m i diameter. Bygget op som et betonrør på DSBs areal (der var indhegnet med egepæle påsat alm. hegnstråd). Inde i “røret”, der var ca. 1,25 m højt, førte dels et drænrør fra en grøft langs arealet - diameter ca. 70-80 cm. – dels et mindre rør under banearealet fra det i 1930 opførte andelsmejeri på modsatte side. Overfor dette et udløb til “den store kloak” = Skeldalen, der er en udløbet af Hald Sø og istidens absolut yderste punkt – det såkaldte “kegletoppunkt”, hvorfra afsmeltningen og dermed Alheden begyndte.

Vi drenge kunne via drængrøften og det store rør komme ind i drejeskiven (når baneformand Jensen ikke så os), hvor vi så aldeles ugenert kunne ryge de 5 Eifel cigaretter, der var købt hos den lokale træsko- og tobakshandler. Skiven ovenover var af svære brædder med så mange sprækker, at noget lys kunne slippe ned. Der var også en lem i denne skive. Hvordan ruller og skinner var fastgjort husker jeg ikke. Drejningen betjentes med håndkraft. En hvidmalet, toakslet, lukket godsvogn, påmalet (med rødt) ordet KØD, blev rangeret ind på skiven, hvorefter man drejede 90 gr. rundt til et spor, der førte øst ud af banearealet gennem en bom/låge, der blot bestod af en bjælkeramme på to hængsler. Manuelt trak / skubbede man så den tomme vogn over byens hovedgade og de ca. 100 m. ad en lille dæmning til siden af slagtehuset, der var opført ca. 1930 (og som i dag er indrettet til privat beboelse), hvor man så via en rampe kunne læsse (ophænge) et antal oksekroppe. Når vognen var læsset, sendtes der bud efter mælkemand Bernhards fjordhest “Lotte” som så – hjulpet af de lokale drenge, der alle kendte “Lotte” – blev hevet tilbage til drejeskiven for afhentning – vel ved næste togstop. Der var ingen køleanlæg i disse små trægodsvogne, men nogle riste gav ventilation.

Slagtning af dyr til eksport og dermed drejeskivens anvendelse skulle angiveligt være ophørt i 1958, men såvel skive som spor lå der i adskillige år derefter. Dæmningen til sporet er delvis dækket af en senere opført bygning.”

Sporplanen fra 1953 er gengivet i Ole E. Mogensens bog om banen.

For de af forums læsere, der ikke kender så meget til "Konebanen", er der en lille appetitvækker her: http://www.karup-by.dk/konebanen.htm .

En artikel om banen kan også findes i Historisk Samfund's årbog 2006: J. O. Dancker-Jensen, "Sporet over Alheden - om statsbanen Herning-Viborg 1906-1977".

Bedste hilsener
Niels

Jørgen Østergaard fortæller:

”Der findes billeder fra Skelhøje og Skelhøje station. Jeg har da også nogle, men ét mangler vi, trods efterlysninger: Den omtalte drejeskive! Den er dog med på DSBs sporplan fra 1953. Der var tale om en privat drejeskive, der vel målte ca. 8 m i diameter. Bygget op som et betonrør på DSBs areal (der var indhegnet med egepæle påsat alm. hegnstråd). Inde i “røret”, der var ca. 1,25 m højt, førte dels et drænrør fra en grøft langs arealet - diameter ca. 70-80 cm. – dels et mindre rør under banearealet fra det i 1930 opførte andelsmejeri på modsatte side. Overfor dette et udløb til “den store kloak” = Skeldalen, der er en udløbet af Hald Sø og istidens absolut yderste punkt – det såkaldte “kegletoppunkt”, hvorfra afsmeltningen og dermed Alheden begyndte.

Vi drenge kunne via drængrøften og det store rør komme ind i drejeskiven (når baneformand Jensen ikke så os), hvor vi så aldeles ugenert kunne ryge de 5 Eifel cigaretter, der var købt hos den lokale træsko- og tobakshandler. Skiven ovenover var af svære brædder med så mange sprækker, at noget lys kunne slippe ned. Der var også en lem i denne skive. Hvordan ruller og skinner var fastgjort husker jeg ikke. Drejningen betjentes med håndkraft. En hvidmalet, toakslet, lukket godsvogn, påmalet (med rødt) ordet KØD, blev rangeret ind på skiven, hvorefter man drejede 90 gr. rundt til et spor, der førte øst ud af banearealet gennem en bom/låge, der blot bestod af en bjælkeramme på to hængsler. Manuelt trak / skubbede man så den tomme vogn over byens hovedgade og de ca. 100 m. ad en lille dæmning til siden af slagtehuset, der var opført ca. 1930 (og som i dag er indrettet til privat beboelse), hvor man så via en rampe kunne læsse (ophænge) et antal oksekroppe. Når vognen var læsset, sendtes der bud efter mælkemand Bernhards fjordhest “Lotte” som så – hjulpet af de lokale drenge, der alle kendte “Lotte” – blev hevet tilbage til drejeskiven for afhentning – vel ved næste togstop. Der var ingen køleanlæg i disse små trægodsvogne, men nogle riste gav ventilation.

Slagtning af dyr til eksport og dermed drejeskivens anvendelse skulle angiveligt være ophørt i 1958, men såvel skive som spor lå der i adskillige år derefter. Dæmningen til sporet er delvis dækket af en senere opført bygning.”

Det Kongelige Bibliotek er nu leveringsdygtig i et billede af vogndrejeskiven:

[image] Årstal er angivet til 1955.

Ovenstående billede er et forstørret udsnit af dette billede:

[image] Billedet kan downloades i fuld opløsning her.

Udover ovenstående foto findes der også to andre fotos, der angiveligt er optaget på et tidspunkt 1948-1952. Fotografen har været så heldig - på det ene foto - at fange en godsvognen på drejeskiven:

[image] Billedet kan downloades i fuld opløsning her.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

Kære Thomas,

Mange tak, fordi du "vogter over sagen" på trods af, at bogen om Skelhøje jo er udkommet. Jeg har naturligvis underrettet Jørgen Østergaard, som bl.a. svarede:

"Tusind tak for de vedhæftede billeder. Hvor ville jeg ønske at have haft dem for et par år siden. Men nu bliver de printet ud og indlagt i min "arbejdsudgave" af bogen "Skelhøje - en skelsættende by". At se disse billeder er en virkelig walk ned ad "memory lane". Og så er jeg glad for, at min hukommelse ikke har svigtet mig mht. beskrivelsen på siden. En beskrivelse, der jo er lavet inden billederne er blevet vist."

De bedste hilsener fra Jørgen & mig
Niels

Hej i forummet.

I Ole Edvard Mogensens bog 'Sporene på heden' (2006) står der på side 55 i afsnittet om Skelhøje station:
'På stationen var der indtil 1958 et privat sidespor til et slagteri. Dette sidespor, som lå næsten vinkelret på stationens øvrige spor, var forbundet med stationens spor ved en lille vogndrejeskive. Trækkraften på sidesporet var mælkemandens hest.'

I øvrigt en udmærket bog, som kan anbefales!!

v.h.
ottoemil

Jeg har med interesse læst diverse opslag vedr. Skelhøje station og den private drejeskive og har via Niels Munch også kommenteret derpå ud fra personlige oplevelser som tipoldebarn af stationens navnegiver og opvokset i Skelehøje - iøvrigt sammen med min grandfætter Frank Thybo, der også er på linket.
Stationen blev ikke placeret i det yderste af et sogn for at undgå forpligtelser, men alene fordi dette sted var det nærmeste man af terrænmæssige grunde kunne komme til Dollerup Mølle og dens magtfulde ejer A.P.Jensen, der gerne havde set en station nede ved Hald sø. ( Magtfulde mænd spillede iøvrigt en rolle ved "Konebanens" oprettelse. I Bækkelund - næste station efter Skelhøje, lige overfor herregården Hald, hvor folketingets formand, Krabbe boede - byggedes den største og eneste station i røde mursten. Den mindst nødvendige og først nedlagte på strækningen. Senere omdannet til Bækkelund Papirfabrik - en anden historie ).
Navnet Skelhøje, som foreslået af min tipoldefar Niels Chr.Nielsen, har sin baggrund i at der for det første var mange små gravhøje på egnen. ( Den oprindelige hærvej fra Viborg gik vest om Hald Sø og over Skelhøje.I Havredal plantage, 2 km. syd for byen findes fortsat på en strækning af 2 km. 38 gravhøje. I det opdyrkede og af grusmaskiner opgravede land mod Skelhøje er de alle væk i dag. Kun én er tilbage, den store Skelhøj,beliggende midt i byen, der danner skel / grænse mellem sognene Frederiks, Lysgård og Dollerup og mellen herrederne Lysgård og Sønderlyng samt Ommer og Løver syssel. Navnet Skelhøje er defor særdeles beskrivende og velvalgt ). Men måske lidt langt væk fra jernbaneinteresser!

Til luftfotoet af banearealet fra 1954 kan jeg tilføje at den runde klat i billedet er bemeldte drejeskive. Den lyse stribe til højre ud fra billedet - mod øst - er sporet til slagtehuset, der ses som en lys bygning lidt længere ude. Overfor ses mejeriet og lidt syd derfor ved overkørslen et ledvogterhus på hvis højtliggende grund også befandt sig en vindmotor, der leverede vand til stationen. Her ville man ikke være med i byens vandværk, der var etableret allerede i 1906. DSB havde sit eget. Denne vindmotors "klang - klang" kunne høres over hele byen.

Hilsen

Jørgen Østergaard

Tak for de mange bemærkninger til mit spørgsmål.
mangler der kun oplysninger om hvornår sidesporet bleb anlagt. Er der nogen der ved noget om det?

Tak for de mange bemærkninger til mit spørgsmål.
mangler der kun oplysninger om hvornår sidesporet bleb anlagt. Er der nogen der ved noget om det?

Der findes en lidt speciel indgangsvinkel, som jeg dog aldrig har forsøgt anvendt i praksis:

Når der med udgangspunkt i et DSB-spor blev etableret et privat sidespor til en virksomhed blev "aftalen" herom tinglyst på den matrikel/de matrikler, som det private sidespor lå på. Den tinglyste aftale benævnes en deklaration.

Når sidesporet nedlægges/optages aflyses deklarationen i tingbogen. Hver deklaration har sandsynligvis været udfærdiget i tre eksemplarer: Ét eksemplar til DSB, ét eksemplar til tingbogen og ét eksemplar til virksomheden.

Det, jeg er lidt i tvivl om, er, hvad der sker med tingbogens eksemplar, når deklarationen aflyses; måske bliver eksemplaret fjernet fra tingbogen. Men selv om selve deklarationen er fjernet fra tingbogen, må tingbogen stadig indeholde oplysninger om, hvornår deklarationen er lyst og hvornår den er aflyst. Og selve lysningsdatoen giver dig med rimelig stor nøjagtighed datoen for sidesporets etablering.

Deklarationer om private sidespor var/er altid yderst informative og detaljerede og (altid) forsynet med et meget nøjagtigt kortmateriale. Jeg har en del sådanne deklarationer i mit arkiv; men jeg har endnu ikke haft tid til at undersøge, om der generelt er noget at hente i de gamle tingbøger.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas,

jeg kan bidrage med, at et dokument aldring forlader Tingbogen - det bliver blot "aflyst", sådan at det ikke længere er gældende.

Med overgangen til den digitale tinglysning kan man se nogle, men ikke alle dokumenter. Her skal man desværre fortsat en tur til de fysiske papirer.

vh Michael

jeg kan bidrage med, at et dokument aldring forlader Tingbogen - det bliver blot "aflyst", sådan at det ikke længere er gældende.

Med overgangen til den digitale tinglysning kan man se nogle, men ikke alle dokumenter. Her skal man desværre fortsat en tur til de fysiske papirer.

Jeg har faktisk 11. september 2012 spurgt Tinglysningsretten, hvorledes det forholder sig og fik samme dag følgende svar:

"Det er svært at sige konkret - men nogen aflyste deklarationer skal findes ved landets landsarkiver andre er arkiveret ved landets retskredse.

Hvis jeg skal hjælpe dig videre, skal jeg have oplyst et matrikelnummer + ejerlav hvorpå en deklaration har været tinglyst. Jeg kan derefter undersøge hvornår den er blevet aflyst og hvor den efterfølgende er blevet arkiveret."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej

har desværre først fået øje på denne tråd nu

men her sporplan 1953 af Skelhøje
[image]

og her en trukket udgave af sporplanen
[image]

og i arkivet på www.rundremisen. dk sporplan i pdf til at downloade
betinger dog at man at man er tilmeldt og oprettet som bruger for at åbne arkivet og generelt at downloade fra arkivet/forummet

http://rundremisen.dk/forum/index.php?topic=282.0

vil her spørge om tilladelse om jeg må bruge enkelte foto af stationens bygning og miljø og lægge på rundremisen ved sporplanen ? - selvfølgelig med kreditering og med link til denne tråd for mere info om Skelhøje

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Hej

glemte at lægge dette ind

[image]

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Er der i mellemtiden måske dukket billeder op af selve vogndrejeskiven ?

mvh
Theo

Er der i mellemtiden måske dukket billeder op af selve vogndrejeskiven ?

Det bliver efterlyst med jævne mellemrum, indtil nu uden resultat.

I mellemtiden er dette foto dukket op:

[image]
Købmanden i Skelhøje i 1950'erne.

Billedet med beskrivelse kan findes her: http://www.arkiv.dk/vis/3528533 .

Den famøse vogndrejeskive findes til venstre for billedet, hvor vi langs hækken kan se den dybe grøft, hvorfra et 80 cm rør førte ind i drejeskivegraven. Noget af slagterisidesporet, der udgik fra vogndrejeskiven og passerede vejen, kan ses oppe i venstre hjørne.

Vi søger videre!
Niels

Kære Niels.

Så bragte du igen minderne på banen. Vi unge mennesker, bl. a. en ung afløsningstrafikassistent fra Herning, som tilbragte sommeren 1958 som fungerende stationsmester på stationen mellem en afgående og en tiltrædende stationsmester, så på kroen overfor VM i fodbold 1958 i "sort-hvid". Det var ved det VM en ung 17-årig spiller fra Brasilien begejstrede hele verden med sit formidable spil - bl. a. slog Brasilien Sverrig - værtsnationen - i finalen med 5 - 2. Det var den stadigvæk levende legende, Pélé, hvis rigtige navn er meget længere.
Inden kampene gik i gang, sang vi Skelhøjes "nationalsang" af fulde røst:" Nu går våren gennem Skelhøje".
Og det gør den så igen i år - altså våren.
Jeg har tidligere i dette forum trættet med et par anekdoter fra denne skønne tid, men her vil jeg nøjes med at læne mig tilbage og mindes "De skjønne ungdomsdaw, oh ja, de daw so svær o find'". ;-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø :-D

Et billede af drejeskiven/vognskiven kan jeg desværre ikke klare. Men jeg stødte for nogen tid siden på disse to sagsakter. Der var ikke andre sagsakter at se, så deklarationen af 11. maj 1942 var heller ikke at se. Men den dukker måske op et andet sted.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-1140/Thomas Boberg Nielsen.

Det er bl.a. mig, der efterlyser fotos af drejeskiven til brug for en bog om Skelhøje, der er undervejs.
Til supplement til ovenstående kan oplyses, at slagtermester Ingvar Rasmussen ( 1902-78) i 1939 opførte det slagterhus, som sporet førte til - sikkert nok fra 1942, hvor aftalen er indgået. Slagtningen ophørte ultimo oktober 1958 grundet særlige krav til fryseanlæg, som man ikke fandt det rentabelt at investere i. Huset anvendtes derefter kun til nødslagtning og blev senere ombygget til privat beboelse. Sporet blev taget op mellem 1958 og den opsagte aftale i 1960.

Sporet blev taget op den 29.10.1958. Etableringstidspunktet kender jeg ikke.

Sporet blev taget op den 29.10.1958

Jeg stødte i dag på denne sporplan revideret november 1958, og harmonerende med Mortens oplysninger er drejeskive/vognskive og sidespor nu væk.

Klik på de to øverste billeder for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Klik på de to øverste billeder for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-1392/Thomas Boberg Nielsen.

Tak til alle for en god tråd og for den indsats, der ligger bag.

En bog om stationsbyen Skelhøje er på trapperne, men min gode ven Jørgen Østergaard har stadig 2 ønsker:

- at det endnu skulle være muligt at finde fotos af stationens vogndrejeskive, hvortil mange drengeoplevelser knytter sig,

- at finde en tegning af Wenck's stationsbygning.

Enhver hjælp modtages med glæde.

Bedste hilsener
Niels

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Signalposten

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak