Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ægte GM-EMD atmosfære (Generelt)

af Niels Munch, 24/1 2012, 17:27 (4689 dage siden)

Kære alle,

[image]
Den typiske, amerikanske GMC-hækmotor bus i Wichita Falls, marts 1972 (nm).

En dag i marts 1972 tog jeg bussen fra Sheppard Air Force Base (SAFB) i Texas, hvor Flyvevåbnet så venligt havde betænkt mig med et intensivt 9-ugers kursus, til den nærliggende større by Whicita Falls. Med mig havde jeg mit fotoapparat med en Agfa CT18 diapositivfilm, for nu skulle der fotograferes tog. Det var trods alt også en slags privatbaner :-) .

Tænke sig: Nogle af mine forgængere ved privatbanerne overvejede efter 2. verdenskrig at anskaffe GEs 44- eller 45-tonner, af hvilke de amerikanske styrker jo havde medbragt så mange til Europa; og de kunne erhverves for rimelige penge - hvis ellers man fik valuta-tilladelse.

Det blev i stedet danskproducerede Marcipanbrød og Rulleskøjter, omend sidstnævnte lokomotivtype gav stærke mindelser om GEs nævnte rangerlokomotiver, se selv.

Klik på billedet for min USA-historie!

God fornøjelse
Niels

Ægte GM-EMD atmosfære

af Jens Bruun-Petersen, 24/1 2012, 20:29 (4689 dage siden) @ Niels Munch

Jeg føler mig nu også hensat til min fars "Saturday Evening Post" med alle reklamerne for fine nye diesellokomotiver og de fine "Budd Cars", de rustfri personvogne med tætsikkede sider. Nogle kom til Canada, hvor jeg har rejst i nogle, f.eks. denne:

[image]
Halifax 2. oktober 2009 JBP. Vognen løb sidst i et tog, oprangeret af engelske vogne af samme størrelse som dem, der var sovevogne her indtil 1997. Udsigten fra "Vista Domen" var glimrende - og pladsen eftertragtet. Ventetiden kunne tilbringes i baren i "kælderen".

Venlige hilsener
Jens

Ægte GM-EMD atmosfære

af Niels Munch, 24/1 2012, 21:51 (4689 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Kære Jens,

Via Rail Canada, som vel nærmest er Canada's pendant til Amtrak, klarer sig ganske rigtigt bl.a. med brugt materiel fra England:

[image]
Via Rail Canada, Montreal 12.08.2011 (nm).

F.eks. ovenstående vogn, fotograferet i Via Rail's hovedværksted i Montreal den 12.08.2011 under JeTra's besøg, hvor bl.a. også typer som din dome car kunne beses:

[image]
Via Rail Canada, Montreal 12.08.2011 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Ægte GM-EMD atmosfære

af Ekaeli007, 24/1 2012, 23:55 (4689 dage siden) @ Niels Munch

Åh ja var der ikke noget med at man lavede nogle nattog der skulle kunne køre under den engelske kanal om natten, var planen ikke noget med nattog London-Paris, London-Bruxelles-Köln, London-Berlin eller noget i den stil, men planen blev skrottet af en grund jeg ikke kan huske, og så efter et stykke tids forløb, vognene var leveret så blev de solgt til et Canadisk jernbaneselskab
forresten var det ikke noget med brandmyndighede satte en klods i hjulet, da man ikke hurtigt kunne undsætte et sådant tog hvis det var under den engelske kanal. der var jo en brand for en del år siden i en sovevogn fra Paris til München.Så måske havde man det i tankerne?? Nå tilbage til danmark igen.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Ægte GM-EMD atmosfære

af Hedegaard, 25/1 2012, 18:49 (4688 dage siden) @ Ekaeli007

Jo. I 80'erne blev der lavet en del planer som omhandlede international trafik via den engelske kanal.
Planen var, at der skulle oprettes et Regionaltog system, samt et hotel-tog system, som skulle binde England tættere på det europæiske fastland.

Regionaltog-systemet blev hurtigt droppet, så vidt jeg ved af franskmændende. Tilbage stod hotel-tog projektet, hvor man i midten af 90'erne allerede havde 139 vogne klar. Disse vogne var meget tunge efter europæisk standard, og skulle krævede utroligt meget strøm til de indre faciliteter. Togene skulle køre med generatorvogne, såvel som specielt byggede lokomotiver.
Men der var en hel del problemer med projektet:

Den private operatør var relativ lille og ville få problemer med at konkurrere med både lavpris-flyselskaberne, samt Eurostar togene.
At toget skulle have dobbelt så meget strøm som alle de andre tog på linjen var heller ikke ligefrem en fordel, og vognene stod også til at blive skrottet, da ingen operatører ville have dem.
Først i 2000 blev de opkøbt af Via Rail til 130 millioner dollars.

Avatar

Ægte GM-EMD atmosfære

af Futfar, Kajerød, 25/1 2012, 23:23 (4688 dage siden) @ Hedegaard

Sådan et tog har jeg også haft den store glæde at køre med tværs over Canada.[image]
Her er vi ude for et dobbelt lokomotivnedbrud mellem Winnipeg og Toronto "in the middle of nowhere"og vi ankom 16 timer forsinket. men det er en anden historie.[image]
At man overhovedet er i stand til at gennemføre så tung en godstrafik (op til 52 tons akseltryk), kan man svært forstå. Det her afbillede stykke skinne, fra et hovedspor, ligger på nogle tvivlsomme sveller, og er fremstillet på Bethlehem Steelmill i 1959. Halvdelen af befæstningerne, der består af søm, rager flere cm op fra skinnefoden. til gengæld er det skinner der vejer 170 lbn/yard, vel svarende til ca. 80 kg/m. !

Det er coveret til mit camera der er med for at vise størrelsesforholdet!

--
Med venlig hilsen Futfar.

Ægte GM-EMD atmosfære

af Ekaeli007, 26/1 2012, 11:11 (4688 dage siden) @ Hedegaard

Tak for forklaringen, jeg kunne ikke huske det var derfor (jeg fik vist ikke sat mig rigtig ind i tingene dengang jeg læste om projektet) Jeg glæder mig engang jeg kan komme til England, og min ide er at Sejle Esbjerg-Harwich selvom resten af familien nægter at skulle sejle om natten, nå det er en helt anden diskussion. Må også være spændende at køre tværs over Canada med tog, ja ja mine drømme fejler ikke noget.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Ægte GM-EMD atmosfære (+ 4 fotos)

af Niels Munch, 26/1 2012, 10:28 (4688 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Jeg vil runde vort "nordamerikanske hjørne" af med et par canadiske lokomotiver, fotograferet under JeTra's besøg ved VIA Rail Canada's "Centre de Maintenance de Montréal":

Først en EMD:

[image]
VIA #6427 type EMD F40PH-2 bygget 1987, Montreal 12.08.2011 (nm).

Om denne type EMD-lokomotiver: http://en.wikipedia.org/wiki/EMD_F40PH .

Så en General Electric:

[image]
VIA # 908 type GE P42DC bygget 2001, Montreal 12.08.2011 (nm).

Om GEs lokomotiver af denne familie: http://en.wikipedia.org/wiki/GE_Genesis .

Dernæst et kig ud over hovedværkstedets yard (med bl.a. en Dome Car og engelske vogne):

[image]
VIA Rail Canada, Montreal 12.08.2011 (nm).

Og her fra kommandoposten, hvor yard'ens "pladshund", atter en EMD (erhvervet fra Incoal Company, Illinois), ses:

[image]
VIA #202 type EMD SW1000, bygget 1966, montreal 12.08.2011 (nm).

Om denne type, se: http://en.wikipedia.org/wiki/EMD_SW1000 .

Links til de enkelte lokdata er indbygget i billedteksten.

Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak