Hvad er dette :-) (Billedegætterier)
Jeg ser, at i hvert fald en del af problemet er løst, inden jeg kom på banen.
Stedet er der ingen tvivl om. Husene og vaskeriet forsvandt for mange år siden - muligvis i 80erne. I dag ligger PETs hovedkvarter på området.
Anledningen til traktorens opdukken tør jeg ikke gætte på, men jeg har adviseret Jørgen Olsen, som er mangeårig lokaljournalist og bestyrelsessuppleant i Gladsaxe Lokalhistoriske Forening.
Hvis nogen kan huske situationen, er det ham.
Noget helt andet er, at jeg normalt ikke kan udstå tingester på gummihjul, som forsøger at ligne jernbanetog. Denneher finder jeg dog en smule charmerende, og den ser ud til at være designet af nogen, som godt ved, hvordan et damplokomotiv er indrettet.
Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig
--------------------
Hej Hans-Henrik og Niels.
Tak til Jer begge for indsats og svar.
Jeg nåede lige inden fyraften at få svar fra Gladsaxe Byarkiv, --de har også underrettet Jørgen Olsen, så vi får se.
------------
Jeg kan sagtens følge dig med hensyn til dit syn på "gummitog" m.v. Problemet er vel nok også lidt anledningen, og hvor højt de går op i det. Man kan se nogle ganske "rædselsfulde" professionelle eksemplarer, selvom de er udført håndværksmæssigt korrekt, og andre "håbløse amatørarbejder", som er herlige, fordi de udstråler en ægte livsglæde og glæde ved fremstillingen (dette "loko" er et sådant eksempel).
Hvis jeg lige i farten må nævne den lille "barne-færge" "GRØNÆRT" ("Barn" af Grønsund-færgerne "IDA" og "GRØNSUND" (Bogø-Stubbekøbing-overfarten). Den er da også herlig.
Måske ved nogle i Forum, om den eksisterer endnu ???
For maaaaange år siden, tog jeg et billede eller to af et fartøj nogle (sø-)spejdere havde bygget og sejlede med på Lyngby sø. Også ren livsglæde - herligt.
Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=dagens-foto-s