Endnu et billede til salg på QXL uden angivelse af motiv eller årstal.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det er her omkring et sted

Var lidt i tvivl ved første billede. Det MÅTTE være en Sjællands sporskifterhytte i nærheden af den 2. Banegård fra 1864.
Med det nye billede ingen tvivl. Dette er Rosenørns allé nu om dage. Eller dengang hvor hocvedsporet går over søerne fra banegårdsarealet (Nyrupsgade/Vestersøgade)o skilles mellem til højre til Nørrebro og til venstre til Frederiksberg.

et mere hvam har et búd

Da' RJK

Jeg tror måske det er udkørselsenden af frederiksberg station, efter lukningen af 2. hovedbanegård og inden S-togene tog over, sporene til venstre er de gamle hovedspor og det der blev depotspor - uhhh man kan jo tage fejl!

Gode hilsner

Flemming

De to sidste billeder er helt rigtig fra hhv Frederiksberg og udkørslen fra Københavns II banegård mod Frederiksberg (tv) og Nørrebro (th). Det første billede (det er lidt svært når der er tre gætterier i gang på samme tid) er noget vanskeligere. Et bud kan være Aarhus, udkørsel mod hhv Skanderborg og Langå.

Vi kan jo foretage en rejse fra dengang, her omkring det forrige århundredeskifte.
Vores rejse starter ved Københavns station eller mere korrekt Københavns Hovedbanegård, der blev åbnet i 1863/64. Den var delt op i flere mindre banegårde foruden den store for Vest- og Sydbanen, nemlig Nordbanegården, Holtebanegården og Klampenborg.

Her et kort over det gamle jernbaneområde så man kan følge lidt med.
Vi starter ud oppe ved det der i dag hedder Gyldenløvsgade /H.C. Andersens Boulevard, hvor vi stiger ind i et Klampenborg tog.

Klampenborgbanegården, overfor ligger i dag Grevinden Dannerstiftelsen.

Går vi op i en af posterne og ser mod øst, ser det således ud. Vi har Sankt Jørgens sø til venstre og Søpavillionen skjult til højre bag træerne.

Vores tog med en litra O, en 1&2 klassesvogn, to-etagers vogne, åbne skovvogne og endelig rystevogne kørere ud fra Klampenborgbanegården og over dæmningen, hvor Peblingesøen ligger til venstre bag træerne. Billedet fra ca. 1917.

Vi er nu kommet over søen og passerer de første husrækker og vi kan ane at banen deler sig i det fjerne. I forgrunden Vodrufsvej/Evaldsgade overkørslen på tværs af banen. Et tog fra Klampenborg kommer imod os. Vores tog svinger mod højre. Ude af billedet til højre ligger Ladegården med Ladegårdsåen.

Vi er nu kommet på Nørrebro og banen skærer her Ranzausgade med Brorsonskirken. Godstoget med en litra G kommer fra Frederiksberg station og skal sikkert til Nørrebro station.

Nørrebro stationsareal, der hvor i dag Nørrebroparken ligger.

Toget fortsætter fra Nørrebrostation og fortsætter over Nørrebrogade. Til højre i billedet ligger i dag de gamle sporvognsremiser.

Da jeg er en rigtig skransknægt springer jeg af toget her og løber ned og besøger ”Ole bommand”, der passer bommene ved Hillerødgade.

Billedet viser udkørslen fra Frederiksberg station mod Roskilde. Dobbeltsporet i baggrunden fører til Roskilde. Togvejssignal for udkørsel optræder ikke på plan fra 1899 (se "Byens Baner", bane bøger 1997) og må lige som posten være kommet til senere. Hovedsporene mod Roskilde ser blanke ud, så det er nok senest 1911.

Det er meget passende, at det efterfølgende billede af en englænder viser næsten samme motiv, blot lidt længere mod øst - og langt, langt senere!

Venlige hilsener

Jens

Meget gerne mere af dette. Det er super Steff ! Jeg har set mange gl. postkort med lign. foto fra København/Fr.berg. Det er rigtig godt skruet sammen her i et sammenhæng.

Sjovt for mig af se Rantzausgade blive "kørt over" af toget i gamle dage. Da jeg tit er buschauffør på linie 66 igennem denne gade.

og så var der ikke mere bane her

Go´aften!

Bortset fra det jo jernbaneinteressante, er bygning bagest i centrum. Det var en stor forsikringsbygning der lå mellem de to daværende veje op til Rådhuspladsen, nemlig til venstre Vestervoldgade og til højre Vestre Boulevard.
Da man senere besluttede at gøre vejen stor, blev dette hus nedrevet og der var nu plads til H. C. Andersnes Boulevard/Ågade.
Det ses tydeligere her på dette billede fra ca. 1922

Helt til højre det gamle bane terræn.
Bag bygningen til høre fra venstre mod højre har vi den ny banegrav, der jo overflødiggjorde baneterrænnet til højre ved Gyldenløvsgade.

dagens sidste
ud af kh søpalvionen til h i billed

Frederiksberg; og her ser vi den hele englænder med bevægelige hjertestykker (jf. et
andet indlæg på forummet).
Vanløse er til højre; og til venstre den oprindelige fra/til Roskilde, nu brugt som depotspor.
Mit indlæg hører til det som Flemming og Svend har skrevet længere oppe.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Smedene havde godtnok travlt i gamle dage:
På det sidste billede flere forsatte sposkifter og ude på Fr,berg var der bevægelige hjertestykker. Der må også have været noget at vedligeholde og smøre. Her gik jeg og troede at bevægelige hjertestk var noget nymodens højhastigheds vedligeholdelsesbesparende finmekanik...

Nold

Hej

og så her et par sporplaner fra Frederiksberg dengang engang
ingen englænder - så enten er den pillet op eller ikke lagt i

først 1945

og så 1947

mvh
h087

Hej Holger.

Det var mig der bragte et billede af et anderledes konstrueret dobbelt krydssporskifte, fanget i Toronto, Canada. Dette - dejlige - billede af en dansk udgave med bevægelige hjertestykker, viser en helt anden konstruktion.
Den her afbillede type adskiller sig fra den danske udgave, ved at der ingen kurvede skinnestykker er.

hvor mon

overkørslen ved Vodroffvej

.... står der så "WAIT" i lanternen, når bommene er nede ?

Duk & væk
Niels

Tilslutter mig begejstret!
Rigtigt spændende med billeder, kort og forklaring.
Tak!

hvor mon

.... står der så "WAIT" i lanternen, når bommene er nede ?

Duk & væk
Niels

Det var dog en "pudseløjerlig" indretning. Er der nogen, der kan fortælle lidt mere om den (historik, udbredelse) og især om, hvordan den blev betjent. Den var vel mekanisk "afhængig" af et eller andet?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

( *fnis* )

.... står der så "WAIT" i lanternen, når bommene er nede ?

Det var dog en "pudseløjerlig" indretning. Er der nogen, der kan fortælle lidt mere om den (historik, udbredelse) og især om, hvordan den blev betjent. Den var vel mekanisk "afhængig" af et eller andet?

Ikke for at ødelægge en ellers spændende diskution, men der står ikke 'GO' på det bevægelige sporskiftesignal, men '60' som er sporskiftes nummer.

/Henrik

Ikke for at ødelægge en ellers spændende diskution, men der står ikke 'GO' på det bevægelige sporskiftesignal, men '60' som er sporskiftes nummer.

/Henrik

Øv. Jeg troede helt ærligt, at der gemte sig en eller anden spændende historie om afprøvning af en eller anden ny engelsk opfindelse bag "GO". Og så viser det sig, at der blot er tale om noget så kedeligt som et nummer på et sporskifte.

Nå, man lever for at lære. Og jeg er jo - trods alt - ikke ældre, end at jeg var af den overbevisning, at sporskiftenumre var noget der stod på osten. Nu har jeg så fundet ud af, at de godt kan stå andre steder.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen