Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Brand i remise med VT 11.5-togsæt i Leipzig (Generelt)

af Leif Jørgensen, København Ø., 17/1 2012, 22:53 (4696 dage siden)

Her i eftermiddags udbrød der brand i rundremisen ved Bw. Süd i Leipzig. Ingen mennesker kom noget til, men til gengæld gik det hårdt udover et helt VT 11.5-togsæt, en af de legendariske TEE-tog og forbillede for vores egne MA-lyntog.

Der havde været indbrud i remisen tilbage i november, hvor vandaler havde påsmurt grafitti, knust ruder og ødelagt inventar. Skaderne beløb sig til over 100.000 Euro. Efterfølgende var en 118, en V 100 og en V 23 blevet kørt til Halle for udbedring og slap derfor for at blive flammernes bytte. Men tilbage i Leipzig stod så vidt vides to motorvogne, VT 11.5 og fem tilhørende mellemvogne, der skulle bruges som reservedele.

Selve remisen var faldefærdig i forvejen. Men flammerne betød desuden, at trætaget brød sammen. Det formodes at branden var påsat.

Yderligere læsning:
Artikel på lvz-online - der er også en billedeserie, det ser ikke kønt ud.
Diskussion på Drehscheibe Online

Med venlige Leipzig-hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak