"banehus" (Generelt)
Jeg var en tur med SKRJ på EVPs dejlige sider. Bagefter søgte jeg videre og faldt over en annonce for et "banehus" en kilometer vest for Rødkærsbro station ad Viborg-Langåbanen.
Det kan ikke være en station, vel? men det er lidt for "fint" til at være en banearbejderbolig. Og det ligger for enden af en blind vej, så det ville ikke være logisk at det var et vogterhus. Det er også lidt underligt at det ikke ligger lige ved sporet men et stykke væk. Kan det have noget med SKRJ at gøre? Kan nogle af vore lokalkendte læsere hjælpe?
Adressen skulle være Nørre Langgade 77 8840 Rødkærsbro.
Tilføjelse:
Nå jeg kan se at det med at kopiere billeder er jeg altså ikke så god til, så jeg må bede jer om at have ulejlighed med selv at finde billederne hos ejendomsmægleren på denne side:
http://home.dk/sag/621000037?fromSite=Boligsiden&csRef=Boligsiden.
Nold