Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Køge havn i 50´erne, kunne være et "Klub 40" arrangement. (Generelt)

af Steff, 13/1 2012, 20:45 (4700 dage siden) @ Kenneth Verting

Godaften!

Billederne fra Køge satte mig indledningsvis i den tro at det var et ”Klub 40” arrangement. Men det var åbenbart et DJK arrangement.
Jeg er ikke selv medlem, men hvis man syntes det er spændende at fotografere gamle jernbanemiljøer og hvor man bevidst prøver at få det hele til at se ud som for ca. 40 + år siden, er dette åbenbart klubben.
Jeg har set flere billeder derfra med damptog og med motorvogne, sidstnævnte vistnok fra havnen i Odense. Og man skal se GODT efter for at finde noget, der ikke er som det burde være på det ønskede tidspunkt. Og så har medlemmerne det vist sjovt bare at køre veterantog sammen.
Men se linket og det jeg har taget derfra herunder og døm selv.

http://www.klub40.dk/om_klub40.htm
Hvad er Klub 40?
Klub 40 har siden 1997 arrangeret fotoudflugter med historisk jernbanemateriel. Gennem årene er det blevet til særtog med gods- og persontog primært trukket af DSB Museumstogs damplokomotiver og GM-lokomotiver. Klub 40 har også besøgt Museumsbanen Maribo-Bandholm og Mariager-Handest (MHVJ) samt kørt med svensk skinnebus på Høng-Tølløse Jernbane. Endelig er det også blevet til en tur med Vestsjællands Veterantogs K 564.
Klub 40 henvender sig særligt til seriøse jernbanefotografer, der ønsker at tage strækningsbilleder som for 20-50 år siden. For at sikre god plads på fotostederne er deltagerantallet sat ret lavt.
Deltagerprisen er typisk noget højere end på jernbaneklubbernes traditionelle udflugter, og skal alene dække udgifterne.
Arrangementerne udbydes over denne hjemmeside. Der har efterhånden dannet sig et klientel af faste deltagere i ind- og udland, og der er ofte omkring 50% udenlandske deltagere på udflugterne.
Særligt interesserede kan melde sig ind i Klub 40. Medlemmerne får indtil videre rabat på turprisen på Klub 40's arrangementer. Indmeldelse koster kr. 100,- og dækker ét år ad gangen.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak